Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
18/12-2007 10:20

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – Sygeorlov.
Ole Strandberg – Manila Fillipinerne. 
Jannik Madsen – Møde med Søfartsstyrelsen.

FRA MEDIER:

Søulykkesrapport fra Søfartsstyrelsen vedr. "Villum Clausen" 14. dec. 2006.
Specialkonsulent Niels Mogensen fra Søfartsstyrelsens opklaringsenhed bekræfter overfor Bornholms Tidende, at "Villum Clausen" den 14. december sidste år, efter de foreliggende oplysninger, ser ud til at have sejlet netop med den fart, der giver størst risiko for surfing på de medløbende bølger, lige før ydermolerne. Ved indsejlingen til Rønne havn mistede besætningen kontrollen med hurtigfærgen og påsejlede det yderste molehoved, væltede fyret og fik huller tre steder i skroget, inden den fik bakket fri af molen og sejlede til kaj. Opklaringsenheden overvejer nu at ændre i de anbefalinger der er fulgt i kølvandet på rapporten. Her anbefales det, at "Villum Clausen" i kraftig medløbende sø, nedsætter hastigheden til >>vel under bølgernes hastighed i god tid før molerne<<.
Det kan – ifølge BornholmsTrafikkens direktør Mads Kofod – være fatalt, hvis besætningen retter sig efter de anbefalinger. Man har flere gange haft så svært ved at styre færgen ind mellem molehovederne, at man har været nød til at vende om og foretage en ny indsejling, hvilket senest skete den 3. december i år.
Direkte adspurgt medgiver Niels Mogensen nu, at opklaringsenheden vil overveje at revidere deres anbefalinger eller sågar trække dem tilbage, set i lyset af de erfaringer man har på "Villum Clausen". Kilde: Bornholms Tidende.

Nordea: Lønpulje på 5 mia. vil skade konkurrenceevnen.
Et ekstra lønløft vil sende lønstigningstakten op mod 6 % i det offentlige. Det skriver Børsen i dag. Nordea har beregnet, at hvis lønstigningen gives målrettet til plejepersonalet i sundhedsvæsenet og sociale institutioner, vil stigningstakten blive 1,25 % højere end ellers. Der er i forvejen lagt op til, at de offentligt ansattes lønninger skal stige i samme takt som de private.
Og Nordea forventer næste år at de private lønninger stiger med 4,6 %.
LO deler ikke den frygt. Cheføkonom Jan Kæraa afviser spådommen om en ny lønspiral, og henviser til at de nuværende høje lønstigninger på LO/DA-området er betinget af forårets aftalte lønstigninger. Kilde: Børsen.

Arbejdsløsheden tæt ved bunden.
Ledigheden vil begynde at stige til sommer, vurderer et bredt udsnit af danske økonomer. Forhåbningerne om et yderligere dyk i ledigheden er kølnet af. En rundspørge viser at ledigheden er tæt ved bunden og at den allerede begynder at stige i slutningen af 1. halvår 2008.
Landets jobcentre skal dermed indstille sig på at få flere kunder i butikken i den nærmeste fremtid. Ledigheden har ellers været støt faldende i næsten 3 år. Jacob L. Jakobsen, seniorøkonom i Nykredit, vurderer at ledigheden vil lande på ca. 80.000 inden pilen igen vil pege opad. 
Kilde: Børsen. 

Det bliver billigere at få fragtet en container med Maersk Line over Atlanterhavet.
Ifølge borsen.dk kom den overraskende melding sent mandag i form af en pressemeddelelse fra The Trans-Atlantic Conference Agreement, TACA, en sammenslutningen af fem rederier, med Mærsk som seniorpartner. Heri varsler konferencen, at tillægget for brændstof, som skal kompensere for de rekordhøje priser på olie, fjernes. I praksis betyder det, at forhøjelsen fra november med omgående virkning fjernes, således at de priser TACA annoncerede den 16. september nu er gældende igen.
Kilde: borsen.dk
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=897

Mærsks olieproduktion i Nordsøen dykker
A.P. Møller - Mærsk fortsætter med at opleve faldende produktion fra oliefelterne i Nordsøen, viser de seneste tal for november. Produktionen på Dansk Undergrunds Consortiums 14 oliefelter i Nordsøen faldt i forhold til samme måned sidste år, viser de nyeste tal fra Mærsk Olie og Gas, der er operatør på oliefelterne. DUC producerede i november 267.400 tønder råolie i gennemsnit dagligt mod en dagsproduktion samme måned året før på 300.800. Dermed følger produktionen trenden fra sidste år, da Mærsk Olie & Gas ligeledes hentede mindre olie op af Nordsøen.
Den faldende produktion i Nordsøen har fået Mærsk Olie & Gas til at kigge ud over Danmarks grænser. Blandt andet ved en milliard-udbygning af Al Shaheen-oliefeltet i Qatar.
Kilde: RB-børsen
http://epn.dk/industri/energi/article1205580.ece

Borgmester optimist efter ministermøde
- Vi er enige om, at vi har et problem! Sådan lød det fra Bornholms regionsborgmester Bjarne Kristiansen efter mandagens møde med transportminister Carina Christensen. Målet med mødet, var for borgmesteren, flere færger til Bornholmstrafikken betalt af staten til brug i 2010 og 2011. Ministeren og borgmesteren er enige om, at der skal findes en løsning på problemet, men der kom ikke noget konkret løsningsforslag ud af mødet. Borgmesteren vil ikke sætte en tidsgrænse på, men forventer det kommer til at gå hurtigt.
Kilde: DR.dk
http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm/2007/12/17/190604.htm

Slaveløn til baltiske juletræs-arbejdere
3F i Viborg anklager to skovejere i Mønsted for at have givet deres baltiske arbejdskraft slaveløn. Fire mænd fra Letland, der kom til Danmark for at fælde juletræer i år, har angiveligt kun fået hvad der svarer til 18 kroner i timen.
I følge nyhedsbrevet 3F, har fire mænd fra Letland været udsat for grov udnyttelse af deres arbejdsgivere i Mønsted. Derfor har 3F i Viborg nu rejst et krav på ca. 40.000 kroner til hvert af de fire baltiske medlemmer for manglende løn, feriepenge og betaling for søn- og helligdage. Udover den slavelignende løn, så er de fire mænd i følge 3F blevet yderligere udnyttet på huslejen. De to skovejere, der har ansat mændene har nemlig samtidig forlangt en husleje på 20.000 kroner om måneden for det sommerhus, som de har indlogeret deres arbejdskraft i.
Kilde DR.dk
http://www.dr.dk/Regioner/Vest/Nyheder/Viborg/2007/12/18/073752.htm
 
Valutakurser
100 USD = 518,47 DKK
100 Euro = 746,23 DKK
Valutakurser.dk, 18/12
http://www.valutakurser.dk/
 
Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 188,5 (-4,5)
APM A-aktie: 54.400 (-1.600)
APM B-aktie: 54.500 (-1.400)
D/S Norden: 532 (-21)
DFDS: 761 (-14)
Mols-Linien: 925 (0)
Børsen, 18/12



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX