Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
5/10-2007 11:20
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – ferie
John Ibsen – arbejder hjemme
 
FRA MEDIER
 
Mærsk-netværk giver resultater
Fagforeninger vinder sejre i Mærsk. I april i år mødtes A.P. Møller-Mærsk-direktøren Knud Pontoppidan for første gang med en række tillidsfolk i det internationale faglige Mærsk Netværk. Nu begynder resultaterne at vise sig. I Storbritannien har Mærsk-selskabet Norfolkline accepteret at indgå en overenskomst med transportforbundet RMT på tre skibe, der sejler i den engelske kanal. Det sker efter mere end et års strid, hvor RMT har presset på for at forhandle med Norfolkline på vegne af de ansatte. I Aqaba i Jordan, hvor A.P. Møller-Mærsk driver en havneterminal, har de ansatte i dannet den første fagforening nogensinde. Det er sket med støtte fra A.P. Møller-Mærsk, der endog hjalp fagforeningen med at finde lokaler til valg af ledelse og give de ansatte mulighed for at stemme.
 
Mærsk aktier gemt på Bermuda
Nøglen til den fremtidige kontrol med A.P. Møller-Mærsk lå i 2002 gemt på Bermuda. I skattelyet fandt familien Møller for milliarder af kroner aktier, der lå gemt i hidtil ukendte selskaber. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Med aktierne sikkert i havn i Danmark blev familiens kontrol over det store selskab cementeret. Handlen har imidlertid vist sig at være kontroversiel. Mærsk Mc-Kinney Møller sad eksempelvis med på begge sider af bordet, da der blev udvekslet aktier.
 
Dansk søfart godt på vej mod førende position
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen gjorde i dag status over regeringens handlingsplan "Danmark som Europa førende søfartsnation". Det skete på en søfartskonference i Danmarks Rederiforening arrangeret af Den danske Maritime Fond. "Vi er godt på vej mod målet, at gøre Danmark til Europas førende søfartsnation", sagde økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. "Der er 57 konkrete initiativer i handlingsplanen. Halvdelen er gennemført og resten er godt på vej."
Maritime Danmark, 4/10, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=391
 
Generelt stor fremgang for danske værfter
Opsvinget i den internationale søfart har trukket de danske værfter op i højt gear. Ikke siden midten af 90'erne har ordrebøgerne på de danske værfter været så tykke som nu. Som altid trækker Lindøværftet det største læs. Ved udgangen af 2006 havde de danske skibsværfter 34 skibe med en samlet tonnage på 1.636.000 DTW i ordrebøgerne. Og det er næsten dobbelt så meget som året før, hvor der stod 18 skibe med en samlet tonnage på 866.000 DTW i bøgerne.
På trods af den generelle fremgang, går det skidt for Aarhus Skibsværft, som netop for anden gang er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Århus.
Maritime Danmark, 4/10, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=389 samt Børsen, 5/10
 
Fiasko for voksenuddannelse
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggør i dag en undersøgelse, der viser, at alt for få ufaglærte benytter Grunduddannelse for Voksne (GVU), som vejen til en egentlig erhvervsuddannelse. GVU giver mulighed for, at ufaglærte med en realkompetencevurdering og en individuel uddannelsesplan i lommen kan tage en erhvervsrettet uddannelse, som kan afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft. På baggrund af den lave søgning til uddannelsen, vil undervisningsminister Bertel Haarder nu gennemføre en storstilet kampagne for at få flere til at tage uddannelsen.
 
”Søfart”
Dagens udgave af søfart bringer blandt andet følgende artikler:
 
Dansk Greb om MSC-Møde
IMOs søsikkerhedskomite, MSC, holder i øjeblikket møde i København, hvor ti dages møder venter de mere end 850 deltagere. Fra dansk side er der varslet fokus på blandt andet internationale promillegrænser, pirateri og ulykkesopklaring. Mødet blev åbnet onsdag af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og IMOs generalsekretær, Efthimios Mitopoulos. Begge talere nævnte pirateri ud for Somalias kyst i deres taler, lige som begge kom ind på IMOs frivillige audit. Her var Danmark det første land, som gennemførte netop den audit.

Clipper rykker i krydstogt...
Clipper har overtaget krydstogtskibet »Superstar Gemini« fra malaysiske Star Cruises. Dermed ejer Clipper nu seks krydstogtskibe, hvor »Superstar Gemini« med sine 19.000 bt. og plads til 916 passagere er langt det største. Indtil december 2008 fortsætter skibet i bareboat charter hos sælger.

ID på nyt indkøb hos Pacific Basin
Investeringsgruppen Danmark, ID, har købt yderligere to skibe af det Hong Kong baserede rederi Pacific Basin. Dermed har ID købt ialt syv skibe af Pacific Basin i løbet af to år. Begge de to nye skibe, »Amazonia« og »Mount Cook«, er afsat på to års timecharter til sælgeren.

Fredericia først med privat lodseri
Det første private lodseri startede i denne uge sine lodsninger i Fredericia. Indtil videre har Danish Pilot A/S ansat syv erfarne Fredericia lodser. Det nye lodseri må kun lodse til og fra danske havne og kan altså ikke foretage transit-lodsninger.

A.P. Møller - Mærsk lukker Kogtved Søfartsskole i 2008
A.P. Møller - Mærsk har besluttet at lukke Kogtved Søfartsskole i 2008, hvorefter hele rederiets maritime uddannelsesforløb vil foregå på SIMAC. Årsagen til lukningen er, ifølge A.P Møller - Mærsk, at tiden er løbet fra kostskolekonceptet. Samtidig håber rederiet at kunne opnå en effektivisering af uddannelsen.

Fælles fodslag om rekruttering
Søfartsstyrelsens vicedirktør, Andreas Nordseth, kommer til at stå i spidsen for en ny kontaktgruppe. Kontaktgruppen blev dannet på et møde i sidste uge efter en del debat i medierne om effekten af den hidtidge hvervekampagne. Efter mødet udtalte Andreas Nordsteh, at alle mødedeltagerne er enige om, at der skal trækkes på samme hammel og kigges fremad.

Opkomlingen i Svendborg holder på
Selv om han i næste uge runder 70 år, regner Niels Henriksen med at blive siddende lidt endnu. Han er både skibsreder og direktør i firmaet Svendborg Bugser A/S, hvor også sønnen, Niels Ove Henriksen, og datteren, Lone Hansen arbejder. I dag omfatter rederiet bl.a. otte slæbebåde og har omkring 80 ansatte - men uden sin stædighed var Niels Henriksen ikke kommet så langt, fortalte han, da Søfart besøgte opkomlingen.

Rederiforeninger i tættere samarbejde i Amaliegade
Rederiforeningen af 1895 indgår fra 1. maj næste år et tættere samarbej6de med Danmarks Rederiforening. Det blev resultatet af en ekstraordinær generalforsamling forleden. Det kommer blandt andet til at medføre en sammenlægning af sekretariatsfunktionerne. Der er dog ikke udsigt til en egentlig sammenlægning af de to foreninger foreløbig.
 
FOLKETINGET IDAG
1) 1. behandling af lovforslag nr. L 2:
Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love. (Lavere skat på arbejde).
Af skatteministeren (Kristian Jensen).
(Fremsættelse 02.10.2007).
 
Valutakurser
100 USD = 542,48 DKK
100 Euro = 758,31 DKK
Danske Bank, 4/10, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 226 (+2)
APM A-aktie: 71.900 (-300)
APM B-aktie: 72.400 (-500)
D/S Norden: 588 (+7)
DFDS: 784 (+13)
Mols-Linien: 777 (-3)
Børsen, 5/10
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX