Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
28/9-2007 11:20
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – ITF-møde i London
Ole Strandberg - hjemmearbejdsdag
 
FRA MEDIER
 
Samsø: Hurtigfærge spøger stadig
Samsø Linjen håber stadig på at få oprettet en færgerute fra Samsø til Århus. Planen er at lægge sig sammen til et fælles færgeselskab med Nordic Ferry Services, som for nylig vandt ruten Sælvig-Hou fra Samsø Linjen i en udbudsrunde. Hvis det lykkes, ønsker man at bygge en katamaranfærge og sætte den ind på en direkte rute til Århus, oplyser Samsø Linjens direktør, Valter Merrild-Hansen. Samsø Linjen har allerede forhandlinger i gang med Nordic Ferry Services om at blive partner med en tredjedel i det store rederis Samsø-aktiviteter og lade sin egen tilbageværende tilladelse til at besejle Kolby Kås-Kalundborg indgå i handlen.
DR.dk, 27/9, http://www.dr.dk/Regioner/Aarhus/Nyheder/Samsoe/2007/09/27/145903.htm
 
Mærsk opfordres til at droppe aktiviteter i Burma
A.P. Møller-Mærsk får nu hård kritik for at være involveret i handel med Myanmar - bedre kendt som Burma. Som bekendt har militærregimet i landet angrebet tusinder af munke og civile demonstranter, der kræver demokrati i landet. Den magtfulde britiske NGO Burma Campaign UK satte allerede i 2005 Mærsk på sin "beskidte liste" over selskaber, der har aktiviteter i Burma. Nu kommer foreningen med endnu en opfordring til Mærsk om at trække sig ud af landet: ”Mærsk opererer stadig i Burma og er involveret i eksport af varer. Vi har henvendt os til Mærsk for at få mere at vide om deres aktiviteter, men de har nægtet at fortælle os om, hvilke varer de transporterer”, fortæller Mark Farmaner, talsmand for Burma Campaign til Nyhedsbrevet 3F.
3F, 27/9, http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070927/NYHEDER/70927015/2140/NYHEDER
 
Internationalt søsikkerhedsmøde i København
Søsikkerhed kommer højt på dagsordenen, når Danmark er vært for et verdensomspændende møde i sikkerhedskomiteen i FNs søfartsorganisation, IMO, 3.-12. oktober i Bella-Center, København.
Søfartsstyrelsen, 27/9, http://www.sofartsstyrelsen.dk/sw19798.asp
 
”Fakta om Søfart” udkommet
Søfartsstyrelsens årlige publikation ”Fakta om Søfart”, som blandt andet indeholder tal og fakta om Det Blå Danmark, er netop udkommet.
Søfartsstyrelsen, 27/9, http://www.sofartsstyrelsen.dk/sw19811.asp
 
”Søfart”
Dagens udgave af ”Søfart” bringer blandt andet følgende artikler:
 
Svitzer med ordrer i Kina og Holland
Nybygningslisten hos Svitzer er nu udbygget med endnu syv enheder. Det gælder fem enheder fra Kina og to fra hollandske Damen. De fem nybygninger fra Kina er kontraheret med værftet Qiangdao Qianjin Shipyard til levering i løbet af 2009. Ordren til Damen Shipyard i Holland gælder to af værftets standard-slæbebåde af ASD Tug 2411-typen. Dem sejler der i forvejen nogle stykker af i Svitzer-regi, idet bl.a. Adsteam har nogle af slagsen i drift.
Samarbejde om Samsø-fart
Konfrontationskursen mellem de to kommende aktører på færgefarten til Samsø ser nu ud til at være aflyst. Samsø Linien ønsker således et samarbejde med Nordic Ferry Services, der ejes af Clipper og Bornholmstrafikken. Samsø-Liniens bestyrelse har videre besluttet at opgive planerne om en hurtigfærge mellem Århus og Samsø.
To russere på grund
Mens den ene russiske grundstøder blev stående pænt på grunden i Lillebælt, var der anderledes fart over feltet hos kollegaen i Øresund. Her valgte føreren på »Volgobalt 210« at ignorere alle gældende regler – og påbudet fra SOK – for at sejle videre. Myndighederne fik dog russeren overbevist om det fornuftige i at ankre i Køge Bugt, indtil formalia kommer på plads. Flugten fra åstedet er nu blevet en sag for Københavns Politi.
Mere tonnage til Herning Shipping
herning shipping fortsætter med at udvide et i forvejen omfattende nybygningsprogram og har således kontraheret yderligere to kemikalietankskibe på 8.000 t.dv. på Nantong Mingde-værftet i Kina. Dermed består rederiets samlede ordre på værftet af i alt 10 skibe. Heraf er de otte på 8.000 t.dv. og de sidste to på 11.000 t.dv. Der er således tale om den klart største nybygningsserie i rederiets historie.
Esvagt udvider sin ordrebog hos ASL
Esvagt har netop underskrevet kontrakten på endnu to enheder af »Esvagt Carpathia«-typen med ASL Shipyard i Singapore. Hertil kommer kontrakten med et spansk værft om bygning af to X-bow-enheder. Videre har Esvagt indgået endnu en ny kontrakt om at stille med en af ASL-nybygningerne som vagt- og standbyskib på norsk sokkelområde.
Custodia køber bulkcarrier
Custodia Shipping, der blev etableret for godt et år siden, har købt handymax-bulkeren »Haci Hasan Yardim«, der overtages fra tyrkiske Kaptanoglu Shipping i november. Skibet, der er på godt 41.000 t.dv. og er bygget i Japan i 1985, rapporteres handlet for mellem 20 og 25 mio. USD. »Custodia Hellas«, der blev købt i juni, går til november den anden vej efter et profitabelt salg til et kroatisk rederi.
»Dan Provider« solgt til Letland
Rederiet Venus har solgt coasteren »Dan Provider« til en lettisk køber. Skibet var ellers et af de nyere indkøb i Venus’ flåde, men krav om større og større skibe til de projektlaster, Venus primært sejler med, har gjort det nødvendigt for rederiet at skifte ud i flåden. -Vores samarbejdspartner Shipping.dk, der befragter skibene, kigger efter større skibe, og det må vi så prøve at tilpasse os, siger Tom Kristensen, Rederiet Venus.
Islandske penge ind i Malik Supply
Via et management buyout er bunkerfirmaet Malik Supply blevet endnu mere orienteret mod firmaets primære markedsområde i Nordatlanten. Det er sket ved, at den ene af firmaets ejere, konsul og skibsmægler Morten Jacobsen, har afhændet sine interesser til den islandske kapitalfond BNT hf. Malik Supply fortsætter dog udadtil som hidtil med direktør og medejer Steen Møller som daglig leder.
Navadan førende indenfor tankrensning
Den danske virksomhed Navadan i Espergærde har overtaget det kroatiske firma Crederes maritime afdeling. Dermed er Navadan for alvor blevet førende på markedet inden for tankrensning - både på danske og udenlandske skibe.
 
Valutakurser
100 USD = 540,00 DKK
100 Euro = 758,64 DKK
Danske Bank, 28/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser (slutkurser)
D/S Torm: 216,25 (+0,50)
APM A-aktie: 70.700 (-500)
APM B-aktie: 71.700 (-100)
D/S Norden: 569 (-6)
DFDS: 797 (+4)
Mols-Linien: 800 (+5)
Børsen, 28/9
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX