Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...
DAGEN
27/8-2007 10:25
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – diverse møder med Rederiforeningen og Søfartsstyrelsen
Jannik N. Madsen – ferie
 
FRA MEDIER
 
Søfolk fra "Danica White" forsinket hjemkomst
"Danica White" sejler kun med en fart på 6,5 knob, hvilket kan skyldes det ufrivillige og lange ophold ved Somalia, udtaler Udenrigsministeriets særlige talsmand Flemming Gredsted. Det betyder senere hjemkomst end forventet.
 
Yderligere forsinkelser
På grund af forskellige sikkerhedsforanstaltninger med eskorte og og et fransk flådefartøj der skal nå frem til Adenbugten, trækker det yderligere ud før de danske søfolk kan komme ombord på korvetten "Blaison". Der er kludder i tidsplanen og Udenrigsministeriet tænker på forskellige alternative løsninger.
 
Rigspolitiet vil møde de danske søfolk
Ved ankomst til Djibouti, formentlig tirsdag, vil udover krisepsykologer, også det danske rigspoliti tage imod de 5 danske søfarende. Rigspolitiet har sat en politiundersøgelse af skibskapringen i værk, og udtaler at det er en stor sag, men vil ellers ikke udtale sig nærmere.
 
Møder i Søfartsstyrelsen om bekæmpelse af pirateri
På opfordring fra Bendt Bendtsen om straks-planer, er der i dag mandag, indkaldt til 2 møder i Søfartsstyrelsen med de maritime fagforeninger. Først et møde med officersorganisationerne, og senere på dagen med de meniges organisationer. CO-Søfart, som repræsenterer såvel officerer som menige, deltager i begge møder.
DAGEN, 27/8
 
Stop for pirateri under islamister i Somalia 2006
I første halvår af 2006 var antallet af angreb på skibe ud for Somalia 10. Da islamisterne kom til magten og Somalia blev styret af Rådet af Islamiske Domstole, faldt antallet af angreb brat til 0. En enkelt kapring i perioden medens det islamiske styre fik lov at bestå, fik lov at pågå i seks dage før 15 militsfolk bordede skibet, sårede 2 pirater og tog alle 8 til fange. Besætningen slap uskadt og der blev ikke betalt løsepenge. En repræsentant for styret udtalte samtidig "vi vil ikke acceptere at nogen skaber problemer i vores farvand". Desværre for søfartssikkerheden blev styret væltet i december sidste år, efter invasion af den etiopiske hær med støtte fra USA. Det var ellers første gang i 15 år at en somalisk regering havde skabt tryghed både ved kysten og i landet, uanset hvad man ellers kunne mene om styret. I første halvdel af i år har International Maritime Bureau talt 15 angreb på skibe, hvoraf 8 er blevet til egentlige kapringer med i alt 85 tilfangetagne søfarende.
Information, 24/8, side 8-9
 
Gidselstagningens dilemma
Løsepenge er et smertefuldt dilemma, og det takles forskelligt i forskellige lande. Storbritannien er kendt for konsekvent at afvise, medens Tyskland, Frankrig og Italien er mere kendt for eksempler hvor der givetvis er betalt løsepenge. Når et land bliver kendt for at betale løsepenge, er kidnapning af borgere fra disse lande en mere oplagt forretning. I sagen om "Danica White" har Udenrigsminiosteriet lagt stor vægt på at understrege, at den danske stat ikke har bidraget med penge. Hans Tino Hansen fra det danske firma "Protocol", som beskæftiger sig med risikovurderinger for søfarten udtaler "Helt generelt bør man ikke forhandle med gidseltagere. Men i realiteten er alle gidselsager i Somalia afsluttet ved, at der er blevet betalt løsepenge". I "Danica Whites" tilfælde er løsesummen betalt af rederiet, medens et internationalt firma har forhandlet. Lars Thusen fra Borgerservice i Udenrigsministeriet udtaler at gidseltagerne altid forsøger at lægge pres på en regering, men det har uoverskuelige konsekvenser hvis regeringen lader sig involvere. Til gengæld vil ministeriet ikke forsøge at blande sig i rederiets forhandlinger "... de har vores fulde forståelse. Vi har ikke kunne pege på anden løsning".
Information, 24/8, side 8-9
 
Danske søfolk i større risiko for nye kapringer
"Det er ingen skam at være blåøjet. Men at gøre en dyd af det kan koste dyrt. Lige nu må internationale sørøvere i hvert fald se sig om efter blonde søfolk på danske skibe."..... "Det er ikke første gang, at der er forhandlet med gidseltagere eller politiske terrorister. Men både Sømændenes Forbund og Udenrigsministeriet har svigtet en primær forpligtelse: at holde bøtte. I stedet har de nærmest stået i kø for at bekræfte, at der både er forhandlet og udbetalt penge ved kasse et"..... "PIRATERNE ved herefter, at der betales løsepenge, hvis de kidnapper danskere, som det saudiarabiske dagblad Arab News skriver"....."Den saudiske avis kritiserer med ubehagelig klarhed Danmark...."
Politiken, skrevet af redaktionen, 25/8 19.55
 
Troen på Mærsk er tilbage
For bare to måneder siden, da årets første seks måneder var gået, var stemningen omkring A.P. Møller-Mærsk-aktierne trist. Dengang lød det fra analytikerne, at halvårsresultatet fra A.P. Møller-Mærsk-koncernen kunne gå hen og blive en rigtig trist oplevelse. I erkendelse af, at det går bedre for containermarkedet, har stribevis af analytikere nu opjusteret forventningerne til landets største virksomhed forud for selskabets aflæggelse af sit halvårsregnskab på onsdag.
Børsen Online, 27/8, http://borsen.dk/finans/nyhed/115137/
 
Erria køber op
Tankskibsrederiet Erria har købt det Gibraltar-baserede rederi Ibex Maritime, som driver 16 kemikalietankskibe for en uoplyst sum. Desuden meddeler rederiet, at man styrer mod Fondsbørsen i indeværende år.
Børsen, 27/8
 
Uenighed i fagbevægelsen om lempelse af topskatten.
Formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, er kommet i massiv modvind efter sine udtalelser om at topskattegrænsen burde hæves med 50.000 kroner, fordi 30% af hans medlemmer betaler topskat. Poul Erik Skov Christensen fra 3F udtaler at det vender den tunge ende nedad at lempe topskatten. "Jeg vil ikke være med til at de rige får det bedre, og de fattige skal stå og kigge på de riges fest". Også Anders Olesen fra byggebranchen og Dennis Kristensen fra FOA er imod, og de hæfter sig ved at det slet ikke vil få flere i arbejde, fordi deres medlemmer hellere vil konvertere mere i løn til mere frihed. Og endelig er der også internt i Metal uenighed om formandens udtalelser. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Ålborg Universitet ser Thorkild E. Jensens udmeldinger som et tegn på at Anders Fogh har "sejret ad helvede til". Der er grundlæggende enighed langt ud over de borgerliges rækker om, at en ganske almindelig metalarbejder ikke skal betale topskat.
Information, 25/8, side 6-7
 
Nyt maritimt medie
Tilsyneladende ud af det blå hav, er der dukket et nyt maritimt nyhedsmedie op på nettet. Navnet er "Maritime Danmark", og netadressen er:
Det bliver spændende at følge, og indtil videre undrer vi os blot en anelse over den finansielle baggrund, som tilsyneladende udelukkende er bannerreklamer, hvor pt kun Danmarks Rederiforening er på ("Søfart" ved vi f.eks. hvor vi har, det er udgivet af "Foreningen til Søfartens Fremme"). Projektet ser ambitiøst ud og der er mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev.
Ansvarshavende redaktør er Martin Uhlenfeldt, tidligere TV2 journalist og redaktør.
DAGEN, 27/8
 
Island stopper kvoter til hvalfangst
På grund af manglende efterspørgsel på hvalkød, har Island stoppet med tildelinger af kvoter til hvalfangst. Hvis interessen vender tilbage vil der igen blive udstedt fangstkvoter.
 
Valutakurser
100 USD = 561,60 DKK
100 Euro = 756,70 DKK
Danske Bank, 24/8, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser (slutkurser)
D/S Torm: 216 (+5,50)
APM A-aktie: 68.300 (-600)
APM B-aktie: 69.200 (-600)
D/S Norden: 453 (+0,50)
DFDS: 763 (-10)
Mols-Linien: 676 (+1)
Børsen, 27/8
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX