Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
DAGEN
15/6-2007 09:50
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - feriedag
John Ibsen- eftermiddag, privat møde
 
FRA MEDIER
 
Scandlines salg endelig på plads
Efter flere års forhandlinger kan avisen "Financial Times" nu meddele at det dansk-tyske rederi er solgt til et konsortium af britiske og tyske investorer. Det antages at være den britiske kapitalfond 3i (40%), det tyske investeringsselskab Allianz Capital (40%) og rederiet Deutsche Seereederei (20%).
I følge avisen er der i aftalen givet jobgaranti for de 2.700 ansatte. Prisen er endnu ikke oplyst og aftalen skal underskrives endeligt i næste uge.
 
Internet-adgang for alle skibe i Mærsk på tegnebrættet
Der har været et vedvarende pres fra besætningerne i Mærsk om internetadgang. Mærsk har nu valgt et produkt kaldet "Fleet Broadband" til en test-installation medio 2007. Systemet vil kunne give: Ubegrænset mail-adgang, internet og IP-telefoni. Projektet er i sin indledende fase, men der vil løbende blive opdateret om emnet.
Star Sight, news for crews, 1/2007
 
Mærsk har milliard-indkomster fra USA's krige
Siden 2000 har Mærsk hentet 17 milliarder kroner fra den amerikanske regering på transportordrer fra det amerikanske forsvar. Mærsk er en af de absolut største og dominerende når det gælder ordrer fra hæren og søværnet i USA. Erhvervsmæssigt set er det en fordel Danmark nu høster som trofast allieret til USA mener akademiske eksperter i det politiske spil.
 
Drikkeri-snakken efter Galathea-ekspeditionen
Gratisavisen Urban har efter en aktindsigt i provianteringsbogen regnet sig frem til at der blev solgt 33.000 øl og 500 liter spiritus under ekspeditionen, svarende til 10 genstande om dagen til deltagerne. Ifølge Søværnet skete det når skibet lå langs kaj og historien (I DR's gengivelse) melder ikke noget om gæster og så mange andre forhold man kunne regne på.
 
"Hullet i loven" - efterløn og feriepenge
I den gamle historie om den midlertidige ret til udbetaling af feriepenge uden tilsvarende fradrag i efterlønnen, har Arbejdsdirektoratet nu udsendt en rundskrivelse nr. 25/7. Kort fortalt vil direktoratet nu opdele ialt ca. 7.600 klagesager i en gruppe-1 klager og en gruppe-2 klager. Gruppe-1 sagerne er dem hvor et medlem har anmodet a-kassen om vejledning, og hvor a-kassen har svaret enten forkert eller mangelfuldt, medens gruppe-2 sagerne er dem hvor medlemmet blot har fremsendt feriekort til a-kassen for attestation, uden anmodning om vejledning. Gruppeopdelingen refererer til en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Ankenævn, og for så vidt angår gruppe-1 sager er Beskæftigelsesministeriet enig med ankenævnet i at a-kassen har forsømt sin vejledningspligt. For den anden gruppes vedkommende har Beskæftigelsesministeriet imidlertid anlagt en retssag mod ankenævnet.
 
Direktoratet vil skrive til hver enkelt klager med besked om status for vedkommendes sag, men det kan tilsyneladende tage sin tid, eftersom der skrives at hvis brev ikke er modtaget inden 6 måneder, vil der komme ny meddelelse om hvornår svar kan ventes.
Man kan læse mere følgende steder:
www.adir.dk (efterløn underrubrik "Retssag om fradrag i efterløn for feriepenge)Arbejdsdirektoratet, 14/6
 
Søfart - fredag
Visioner og højt til loftet
Visioner og forventninger sigter højt på både SIMAC i Svendborg og på Fredericia Maskinmesterskole. I Svendborg er skitserne til en etapevis ud- og tilbygning på vej. I Fredericia har Center for Drift og Vedligehold så meget vind i sejlene, at tiden er inde til at bygge.
 
Torm ønsker OMI-flåden i DIS
Fredag 8. juni kl. 22.01 gik Torm / Teekay-overtagelsen af amerikanske OMI endeligt på plads. Nu forestår så arbejdet med at integrere rederiet ud i de to køberes respektive organisationer. En proces, der ventes på plads omkring 1. september. Ifølge Torms adm. direktør, Klaus Kjærulff, er rederiets umiddelbare mål at indflage de overtagede 24 skibe i DIS.
 
Unifeeder fortsætter
Nye ejere, men samme koncept. Det er udgangspunktet for de ansatte hos succes-selskabet Unifeeder, der efter 30 år under de to stifteres ejerskab og støtte kurs er vokset frem til positionen som Nordeuropas største feederoperatør.
 
Internationalt fokus på pirateri
Kapringen af danske »Danica White« og gidseltagningen af de fem danskere om bord ud for Somalia har sat fornyet fokus på pirateriet. Danske organisationer appellerer til det internationale samfund om at finde løsninger på pirat-uvæsenet i de stater, der tilsyneladende ikke magter at opretholde lov og orden i egne farvande.
 
Køber tankskib efter børsdebut
Med børsnoteringen af Nordic Tankers A/S i den forgangne uge er der nu en ny mulighed for investorer, der ønsker at sætte pengene i rederivirksomhed. Nordic Tankers fejrede børsnoteringen med at købe det nybyggede kemikalietankskib, »New Trader« på 12.800 t.dv. Skibet overtages i løbet af august.
 
Scandlines tilbage på Finlands-farten
Scandlines genoptager til oktober ro/ro-trafikken mellem Tyskland og Finland. I første omgang indsættes et chartret ro/ro-skib på ruten fra Rostock til Hankö. Fra december ventes frekvensen fordoblet, da Scandlines indsætter »Aurora« i samsejling med yderligere et skib til erstatning af den indchartrede tonnage.
 
Verdens næststørste shippingmesse
I Lillehammer ved Oslo afvikledes i ugens løb verdens næststørste shippingmesse. Under en høj blå himmel blev der i år for alvor sat fokus på det grønne aspekt i shipping – blandt de 825 udstillere fra 43 lande – for de mere end 150 journalister og 20.000 besøgende.
 
Valutakurser
100 USD = 574,69 DKK
100 Euro = 757,11 DKK
Den Danske Bank, 14/6, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 64.000 (+1000)
APM B-aktie: 65.500 (+900)
DFDS: 725 (+22)
D/S Torm: 210 (+0,25)
D/S Norden: 350 (+4)
Mols-Linien: 574 (-1)
Børsen, 15/6



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX