CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – 10.00 Søfartens Bibliotek, 13.00 Møde med DFDS
Jannik N. Madsen – Med Pearl of Scandinavia fra Oslo til København
FRA MEDIER
Intet nyt fra ”Danica White”
Dagen har endnu ikke budt på nyt vedrørende ”Danica White”, der som bekendt ligger kapret ud for Somalias kyst. Politiken har talt med Søfartens Ledere og Sømændenes Forbund, som begge kritiserer Rederiet H. Folmer og Co. Søfartens Ledere henviser blandt andet til rederiets passivitet i forbindelse med ”Villy-sagen”, hvor den tidligere kaptajn på ”Danica White” blev fængslet i USA. I den nuværende sag har Søfartens Ledere blandt andet forgæves forsøgt at få navnene oplyst på de danske søfolk ombord. Fra rederiet lyder det, at man har været samarbejdsvillige og at man har gjort hvad man kan. Rederiet mener herudover ikke at tidspunktet er det rette til at svare på kritikken.
Nordjylland bakker op om Samsøbro
Regionsformand Orla Hav mener at en broforbindelse vil knytte Nordjylland tættere til hovedstaden. ”…Jeg mener, det bør have en høj prioritet at knytte landet bedre sammen gennem en forbindelse, der vil være et alternativ til den nuværende forbindelse over Lillebælt og Storebælt…”, udtaler han.
Ritzau, 5/5, Børsen, 5/5
Stadig høj administration på pensioner
For hver hundredekroneseddel danskerne sidste år indbetalte på en pensionsordning, gik de første syv kroner til administration. Sammenlagt betalte danskerne i 2006 5,2 milliarder kroner for at få passet deres pensionsopsparinger, som i alt lyder på 2.250 milliarder kroner. Herudover kommer der så investeringsomkostninger, som ifølge eksperter løber op i mere end administrationen. Forbrugerrådet har kritiseret de høje omkostninger og efterspørger en forklaring.
Valutakurser
Aktiekurser (slutkurser)
APM A-aktie: 66.400 (-200)
APM B-aktie: 68.000 (+100)
DFDS: 745 (-5)
D/S Torm: 216,26 (-3)
D/S Norden: 344 (+8,50)
Mols-Linien: 544 (+4)
Børsen, 4/6