Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...
DAGEN
23/3-2007 11:25
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – møde eftermiddag
 
FRA MEDIER
 
Forhandlings-optimisme
TV-aviserne kunne torsdag aften for første gang berette om optimisme blandt forhandlerne i transport-sektoren. Parterne har nærmet sig hinanden på lønspørgsmålet og der gisnes om et snarligt forestående forlig. Forhandlerne mødes i dag kl. 16.00. Indtil videre har man alene i Forligsinstitutionen forhandlet i 147 timer.
 
LO-beregninger på industri-forlig
LO har regnet på forskellige ingredienser fra industri-forliget. Beregningerne viser at barselsforbedringer (3 uger ekstra til fædre og pensionspenge til mødre) kun koster 0,1% af lønsummen. Til gengæld koster fritvalgskontoen over de 3 år tilsammen 0,5%, som kontoen får tilført af ekstra midler, medens tilførsel af søgnehelligdagsbetaling og værdi af feriefridage ikke koster noget, fordi det er "gamle" penge.
 
”Peter Wessel” nærmer sig Frederikshavn
Planmæssigt skulle Peter Wessel være ankommet fra Larvik i Norge til Hirtshals i Nordjylland torsdag morgen klokken otte.
Efter en brand og efterfølgende røgudvikling lå færgen stille, få timer fra havnen, og siden er tidspunktet, hvor passagerne kan gå i land blevet udskudt gentagne gange.
De har overnattet på færgen og bliver nu fragtet i havn i Frederikshavn ved hjælp af en slæbebåd. Færgen kan ses fra land, og vil formentlig være i havn i løbet af formiddagen, lyder meldingen fra Color Line.
 
Lovforslag om ændring af Sømandsloven vedtaget
Bredt flertal i Folketinget vedtog 22/3 at justere Sømandsloven for at højne sikkerhed og kvalitet. Forskellige kontrolforanstaltninger skærpes.
 
A-kasse kritik af DR
Et indslag forleden i TV-avisen, hvor en forsikringsmægler rådede en ung pige til at melde sig ud af a-kassen, møder nu hård kritik. A-kasse-medlemskab for den unge pige er ifølge mægleren unødvendigt i lyset af den lave ledighed, og han foreslog i stedet pigen at bruge pengene på en privat pensionsopsparing. Dette er ifølge 3F et særdeles farligt råd, da ledigheden næppe forbliver lav i al evighed. Desuden finder 3F-A det forkasteligt, at DR bruger en forsikringsmægler med klare økonomiske interesser i sagen som ekspert. TV-avisen beklagede i går indslaget og bad i den forbindelse en repræsentant fra a-kasserne om deres synspunkt.
 
Mols-Linien får baghjul af Storebæltsbroen
Mols-Linien er blevet slået stort af Storebæltsbroen i 2006. I hvert fald hvis man kigger på trafikvæksten.
Mols-Linien kunne i sit årsregnskab fremvise en vækst i antallet af personbiler på 0,8 pct. Det kan Storebæltsbroen gange med 10, da broen har oplevet en vækst i antallet af personbiler på 8,6 pct. i 2006.
For lastbiler er billedet det samme. Mols-Linien kunne for 2006 notere en vækst på 1,7 pct. mens broen havde en vækst på 8,9 pct.
Hos Mols-Linien svarede tallene til et antal passagerer i 2006 på 2,6 mio. Det er under halvdelen af, hvad der krydsede broen, og så er der endda kun talt togpassagerer. Antallet af biler der krydsede broen endte på 10,2 mio. styk.
Børsen Online, 22/3, http://borsen.dk/nyhed/106376/
 
J. Lauritzen skifter kurs
Rederiets store kursskifte væk fra køleskibsfart og gastankfart med mindre skibe, slår tydeligt igennem i rederiets årsregnskab, som blev fremlagt i går: Omsætningen dykkede med knap 34 pct. og årets resultat med hele 74 pct. i forhold til 2005, og også egenkapitalforretningen gik tilbage fra 39,8 pct. i 2005 til 19,3 pct. 
På trods af dette betegner J. Lauritzens adm. direktør, Torben Janholt, rederiets årsresultat som ”bedre end ventet og meget tilfredsstillende”.
”Vi har i 2006 arbejdet meget med vores omlægning væk fra at være et af de største køleskibsrederier, til et rederi med en helt ny profil. Vi arbejder dels på at blive et større rederi, dels et rederi med flere egne skibe og aktiviteter indenfor tørlast og - som det nye - større gastank- og produkttankskibe. Det har givet os et lidt mindre forretningsomfang her og nu, og derfor er vi mere end tilfredse med årets resultat,” siger Torben Janholt.
 
Galathea 3
"Vædderens" position: 23/3 kl. 06.00 UTC 18,0N 64,6W.
Nyheder fra Galathea 3
 
Valutakurser
100 USD = 573,02 DKK
100 Euro = 757,51 DKK
Danske Bank, 22/3, http://www.danskebank.dk/
 
VELUX 5 OCEANS
Tid forløbet 67 dage 22 timer 21 minutter
 
web 23.03



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX