CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen: Ferie
Martin V. Nielsen: Besøger Isbryderne og afslutning Martec
FRA MEDIER
Samsø: Nyt udspil om færgefarten
Færgefarten på Samsø drives af Samsø Linien A/S, som er ejet af Samsø Fonden. Den nuværende kontrakt mellem Samsø Kommune og Samsø Linien om sejladsen på Hou-Sælvig overfarten udløber den 1. oktober 2008. Derfor er kommunen nu gået i gang med at stykke udbudsbetingelserne for en nu femårig periode sammen. De foreløbige krav fra kommunen er blandt andet at overfarten, som nu klares på én time og 15 minutter, fremover skal kunne klares på under en time. Desuden ønsker man en afgang ca. hver time i begge retninger i sommerhalvåret og ca. en gang hver anden time i resten af året. Dermed vil der blive brug for to færger på ruten for den vindende operatør. Det er planen at aftalen for den kommende femårs periode skal ligge klar i foråret 2007, så der vil være omkring halvandet års frist til eventuelt nybyggeri.
Søfart, 16/6, side 7
Konference om sikkerhed, sundhed og miljø
Søfartens Arbejdsmiljøråd arrangerer i samarbejde med Søfartsstyrelsen og Europas Maritime Udviklingscenter en konference, som skal sætte fokus på maritim sikkerhed, sundhed og miljø. Konferencen går under navnet MSSM 2006 og finder sted på Hotel Nyborg Strand den 24. og 25. august. Et af udgangspunkterne for konferencen er, at undersøge hvordan Danmark kan fastholde sin foregangsrolle på de respektive områder.
Søfart, 16/6, side 6