Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...
DAGEN
17/5-2006 10:15 Opsigtsvækkende dom om erstatning efter ansættelsesbevisloven.
CO-SØFART KALENDER

10:00 Ole Philipsen - FU-møde Handelsflådens Velfærdsråd
14:00 Ole Philipsen - møde i boligfonden, DSRF.
Martin Nielsen fylder 30 år.

FRA MEDIER

Socialdemokraterne i dilemma og under pres fra alle sider
Det er dagen hvor der forventes massive demonstrationer over hele landet mod velfærdsreformerne. Socialdemokraterne deltager halvforkølet og halvhjertet med en enkelt taler ved demonstrationen i Århus, og det er de allerede blevet skældt ud for, når de nu også deltager i forhandlingerne. Dansk Folkeparti har brugt dagen til at annoncere, at efterlønnen ikke bør ændres overhovedet, og hvis bare socialdemokraterne er enige, vil der ikke kunne findes flertal for ændringer. På den anden side melder SF ud ved demonstrationerne i eftermiddag, at socialdemokraterne bør afholde sig fra at deltage i forhandlingerne, med det lønlige håb at det gør de nok alligevel. Det ligner en helgarderet taberrolle.
Radioavisen, 17/5
 
Krydstogtsskibe i danske havne
Sidste år fik København besøg af 289 skibe med 181.000 passagerer. Rønne modtog det næstsstørste antal (skibe!), nemlig 28 skibe med 8.000 passagerer, medens Århus modtog 20 med 30.000 passagerer.
Bornholms Tidende, 16/5, side 7
 
Opsigtsvækkende dom
Højesteret afsagde i går en opsigtsvækkende dom, hvor en bekendtgørelse fra beskæftigelsesministeriet som reviderede retspraksis omkring ansættelsesbevisloven, blev kendt ulovlig.
Baggrunden var en sag anlagt af Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening mod HK. Sagens hovedemne var et krav om godtgørelse efter deltidsloven fordi en ansat lægesekretær var blevet fyret, fordi vedkommende havde sagt nej tak til at ændre arbejdstid til deltidsbeskæftigelse. Sideordnet var der rejst krav om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. I denne del af sagen var parterne bemærkelsesværdigt enige om, at der i ansættelsesbevisloven ikke var hjemmel til at reducere godtgørelsesniveauet som sket i bekendtgørelse nr. 551 af 8. juni 2004, samt at der ej heller var hjemmel til ikrafttrædelsesbestemmelserne, hvorefter allerede anlagte sager skulle afgøres efter den nye lov.
Højesteret bekræfter i sin begrundelse for dommen at bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 551 er ulovlige.
 
Uddrag fra Højesterets begrundelse og resultat:
 
"Det må lægges til grund, at tilsidesættelse af oplysningspligten i det fagretslige system er blevet sanktioneret i overensstemmelse med de principper for godtgørelsens udmåling, der blev fastlagt ved Højesterets dom gengivet i UfR 1997 s. 1702 ………. Efter beskæftigelsesministerens høringsskrivelse af 10. maj 2004 var formålet med § 5 i bekendtgørelse nr. 941 af 16. september 2004 at nedsætte godtgørelsesniveauet, og bestemmelsen blev udformet uden hensyntagen til, at der efter lovens forarbejder så vidt muligt skal være overensstemmelse mellem sanktionering efter loven og i det fagretslige system.
 
Højesteret finder på denne baggrund, at der ikke i lovens § 6 er hjemmel til at nedsætte godtgørelsesniveauet som sket ved bekendtgørelsen, og at § 5 derfor er ugyldig.
 
Højesteret finder ligeledes at en bestemmelse om at bekendtgørelsen også gælder for allerede anlagte sager i sig selv er en ulovlig bestemmelse, fordi den ændrer godtgørelsesniveauet med tilbagevirkende kraft.
Tidligere praksis med baggrund i omtalte Højesteretsdom fra 1997, var en erstatning på 5.000 kroner hvis fejl eller mangler ikke havde fagretslig betydning i det konkrete tilfælde, og 10.000 kroner hvor fejl eller mangler gav baggrund for strid. Disse niveauer blev betragteligt nedsat med bekendtgørelsen af 2004, hvorefter såkaldt "undskyldelige" eller "ubetydelige" fejl/mangler kun skulle godtgøres med 1.000 kroner.
Det gamle retstilstand er altså nu tilbage!
 
HK tabte sin sag med fynd og klem, men det er en helt anden historie. Hele dommen kan findes på foreningens hjemmeside under love og regler.
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX