Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 7/12-2009 10.00
7/12-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie
John Ibsen - hjemmearbejdsdag
 
FRA MEDIER
(opdateret fra fredag morgen)
 
Pirateri
Somalia internt
En terrorbombe har dræbt 22 mennesker i Mogadishu, heriblandt 3 ministre. Det skete under en ceremoni for nyuddannet sundhedspersonale. En talsmand fra al-Shabaab benægter at organisatione stod bag og angiver regeringen selv for at være ansvarlig arrangør. Torsdagens angreb blev udført af en mand forklædt som tilsløret kvinde.
 
IMB Live Piracy Report update
2/12 14.09 LT psn 14:26.4N 054:18.2E Adenbugten
Et fragtskib spottede et pirat-moderskib i en distance af ca. 6 nm. To skiffs blev søsat fra moderskibet som sejlede mod fragtskibet med en hastighed på 14 knob. Skibet slog alarm, øgede hastigheden og foretog undvigemanøvrer. De to skiffs nærmede sig fragtskibet fra hver sin side. Skibet sendte nødsignaler og aktiverede SSAS-alarmen, samt kontaktede krigsskibe og myndigheder for hjælp. Den ene skiff affyrede automatvåben, men ti minutter senere afbrød de to skiffs angrebet og sejlede retur til moderskibet.
 
1/12 2300 LT psn 18:33N 072:23W Port au Prince red, Haiti
Vagthavende officer hørte støj fra poop-dækket og fandt tre røvere i færd med at forlade skibet efter at have fjernet noget skibsproviant. Myndigheder informeret og kystvagten ankom til positionen.
 
Forlis på Nilen - 80 savnes
To færger kolliderede fredag på Nilen nord for Kairo. Den ene af færgerne brækkede i to dele og den anden væltede rundt. Næsten 80 savnes mens en snes er reddet. Sidst en større færgeulykke ramte Egypten var i 2006 da et passagerskib sank på Rødehavet. Ud af omkring 1400 passagerer druknede 1034.
 
Der er modstridende oplysninger om antal savnede. Ifølge politi og lokale ambulancefolk overlevede en snes mennesker og 38 savnes. Andre meldinger taler om 14 savnede. Færgen som væltede rundt var en passager- og bilfærge og herfra overlevede alle.
 
Tilsyneladende er der ingen ofre efter færgeulykken. Ingen omkomne er fundet og eftersøgningen er indstillet.
 
Ny færgeulykke i Bangladesh
Mindst 43 er omkommet efter et passagerfartøj kolliderede med en færge i det nordøstlige Bangladesh. Det skønnes at der har været mere end 100 ombord og hundredvis af mennesker er samlet på begge flodbredder mens redningsarbejdet fortsætter.
Jyllandsposten/ritzau, 4/12 11.51, http://jp.dk/udland/asien/article1908604.ece
 
Mærsk
Henter kapital fra norske obligationer
Der er udstedt norske obligationer for i alt 4 milliarder norske kroner. Provenuet vil blive brugt til den generelle drift samt gældsomlægninger. Obligationerne noteres på Luxembourg Stock Exchange.
 
Vil vokse og bagefter kommer klimahensyn
På en konference for verdens største investorer i København forud for klimatopmødet, udtalte Nils Smedegaard at han håbede der blev nået bindende klimamål i København. Sidste år udledte Mærsk 48 millioner tons CO2 og målet er at reducere med 20% inden 2017. Den dårlige nyhed er at vækst har førsteprioritet og den gode at nogle mindre effektive konkurrenter forhåbentligt udkonkurreres.
 
Torm-aftale om skibsfinansiering
Rederiet har indgået aftale med Societé Generale, Bank of China og Sinosure om finansiering af seks nybygninger. Aftalen er på 167 millioner dollar.
Borsen.dk/Direkt, 4/12 15.27, http://borsen.dk/investor/nyhed/171716/
 
CMA CGM vil aflyse 15 containerskibe
Der forhandles for øjeblikket med sydkoreanske værfter om aflysningerne. Samtidig lægges der voldsomt pres på de samme værfter for at udskyde en række leverencer.
Maritime Danmark/Lloyds List, 4/12 07.00,
 
Mitsui vil reducere fokus på containere
Japanske Mitsui O.S.K. vil begynde at se mere på transport af gas og olie på grund af overkapciteten på containermarkedet. Rederiet forventer som det eneste af japans tre store rederier at slutte 2009 med et overskud og har allerede reduceret flåden af containerskibe med 15%.
 
Tankskibe bruges til oplagring
Antal skibe som bruges til oplagring af både råolie og raffinerede produkter er nu oppe på 149 skibe, hvoraf de 30 kommer direkte fra værft. Udviklingen er med til at presse spotraterne op.
Maritime Danmark/Netposten, 4/12 13.00,
 
"Dana Sirena" sparer 150.000 kroner om måneden i brændstof
Der er opnået ekstraordinære besparelser på bunkersregnskabet ved omhyggelighed og god koordinering mellem alle involverede ved afgang. Hurtig koordinering betyder at der meldes afgang så snart det er dobbelttjekket at alle bookinger er indløbet og deadline overholdt. Også vandblæsning af skibssiden har hjulpet med besparelser.
 
Wire sprunget på "Kanhave"
En wire som sænker rampen i den ene ende på "Kanhave" er sprunget, hvorfor gods og personbiler fredag har måtte bakke ombord. Ny wire skulle være monteret før lørdag morgen.
SamsøTrafikken, 4/12 12.30, http://www.samsoetrafikken.dk/1we.aspx
 
Tre krydstogtsskibe undgår København under klimatopmødet
København går glip af 5.000 gæster fordi tre krydstogtsskibe har ændret ankomst fra Langelinie til Århus og Göteborg for at undgå eventuelle uroligheder under topmødet.
Århus Stiftstidende/ritzau, 4/12 12.18, http://stiften.dk/article/20091204/AAS/712049799/1002
 
 Nyt fra Søfartsstyrelsen
Fastholder maksimal indflydelse på handelsaftaler
"EU-domstolen fastslog den 30. november, at kompetencen til at indgå handelsaftaler er delt mellem medlemsstaterne og EU, når aftalerne vedrører tjenesteydelser på følsomme områder, herunder transportområdet. Dermed fastholder Danmark sin maksimale indflydelse på handelsforhandlinger på søfartsområdet."...........
 
IMO generalforsamling
Blev afholdt i perioden 23. november til 3. december i hovedkvarteret i London, med deltagelse af 169 medlemslande og en række interesseorganisationer. Blandt de væsentligste emner var: Budgettet for de næste to år, pirateri samt audit af medlemsstaterne.
 
Lindø sikret til 2012
Forsvarsministeriet har ikke planer om at skrotte bygningen af den tredje fregat, som der har været rygter om, og dermed er beskæftigelsen på værftet sikret frem til 2012. De to første fregatter er bygget færdige.
Borsen.dk/ritzau, 5/12 11.20, http://borsen.dk/transport/nyhed/171754/
 
Kolding Havn vandt årets initiativpris
Prisen fokuserer på miljø, energi og klima. Kolding Havn vandt for helhedstankegang og brede initiativer som involverer kunderne.
 
De unge kender ikke reglerne om kontanthjælp
A-kassen STA har gennemført en undersøgelse hvor 1.039 danske unge i alderen 18-29 er blevet spurgt om deres kendskab til forudsætningerne for at kunne få kontanthjælp. Mere end halvdelen tror man altid er berettiget til kontanthjælp hvis man bliver ledig.
 
Sådan hænger verden bare ikke sammen, påpeger STA-direktør Lars Christensen, fordi retten til kontanthjælp afhænger af evt. ægtefælles indkomst og eventuel formue, hvor værdier for mere end 10.000 kroner som er realiserbare (bil, sommerhus m.v.) betyder at man ikke har ret til kontanthjælp.
Se STA-nyheder under DSRF/a-kasse
 
Unge-enhed skal rådgive jobcentre
Fra første april 2010 og de næste to år frem skal en unge-enhed som får base i Ålborg, fungere som rejsehold der aktivt skal støtte jobcentrene når der tilrettelægges ungeindsats. Enheden skal også formidle en pulje på 10 millioner kroner til at støtte forskellige samarbejdsforsøg om uddannelse.
 
Skærpede regler om overvågning af udenlandske virksomheder
Partierne bag østaftalen (regeringen, S, SF og R), har den 3. december indgået en aftale som skal sikre at udenlandske virksomheder når de udfører arbejde i Danmark, foretager lovpligtige anmeldelser til Registret for Udenlandske Tjenesteydelser. En virksomhed eller institution som indgår aftale med en udenlandsk virksomhed, skal nu sikre at den lovpligtige registrering realiseres.
 
Arbejdsretsdom af 3. december
3F mod Arriva Skandinavien A/S
Om buschauffører sygemeldt forud for overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, havde krav på udbetaling af sygeløn under konflikten.
Konflikten fandt sted 1. september til 14. september 2008.
 
Arbejdsretten fandt at de pågældende chauffører ikke havde ret til sygedagpenge og henviste til Beskæftigelsesministeriets vejledning om sygedagpenge. Arbejdsretten finder at der er grund til at tro at de sygemeldte chauffører ville have deltaget i arbejdsnedlæggelsen som omfattede samtlige ikke sygemeldte chauffører, såfremt de ikke havde været syge.
Dommen udlagt på vores hjemmeside under Love og regler/fagretslige afgørelser.
 
Danmarks Rederiforening - nyhedsbrev nr. 12
Indhold:
* Rekrutteringskampagnen
* Klima- pressemøde
* Svovlforurening reduceres i EU
* Fokus- og pressemøde i Hirtshals
* Enstemmighedskrav på transportområdet
* Danmark i IMO's råd
* Maritim drøftelse med ambassaden i Washington
* COP15 og "Bright Green"
* Grøn vision på Rådhuspladsen
* Besøg på J. Lauritzens nye skib "Dan Swift"
* Workshop om EUs security regler
* Udbud om sømotorveje i Østersø- og Nordsøområdet
* Ny medarbejder
* Nye sundhedstjek på lægekontoret
* Kalender for december
 
PFA mistænkes for at være i krise
Pensionsmæglere er nu begyndt på at mistænke danmarks næststørste pensionsselskab for at være i en dårligere økonomisk situation, end selskabet har fortalt omverdenen efter offentliggørelse af regnskabet for 3. kvartal. PFA er nemlig med øjeblikkelig virkning stoppet med at oplyse om nøgletal, herunder bl.a. om kundernes afkast, og ved kontakt til virksomheden er det ikke muligt at indhente de pågældende nøgletal.
 
Ugebrevet A4 nr. 42
Indhold:
* Millioner spildt på fejlslagen markedsføring af Danmark
* Klimaaftale skal tage hensyn til beskæftigelsen
* Ledigheden er smertefuld
* Julekunder vil stå bag disken
* USA's LO kommer til topmøde med energi og håb
* Skattelettelser til de rige
* Skønhed kommer indefra
* Julepynt hjælper på arbejdsglæden
 
Konjunktur og arbejdsmarked uge 49
Indhold:
* Krisen gør det lettere at besætte stillinger i alle brancher
* Det danske uddannelsesniveau er stigende
* Lønstigninger i det offentlige højere end i det private
* Den danske industriaktivitet falder fortsat - fremgang i USA
* Fald i antallet af tvangsauktioner og uændret højt niveau af konkurser
* Detailsalget steg med 1,1 pct. i oktober. Det er den største stigning i mere end et år.
 
Baltic Dry Index
4107 (+45) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 4/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 506,22 DKK
100 Euro = 757,19 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 54,50 (+1,50)
APM A-aktie: 35.500 (+500)
APM B-aktie: 36.800 (+700)
D/S Norden: 220,50 (+0,50)
DFDS: 345 (+2,50)
Mols-Linien: 50 (-2)
Børsen, 7/12
 
(OleS)
 
Thora Lund
071(4)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1