Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Ons 9/12-2009 10.00
9/12-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ferie
Carsten Melhaven (SK) - sygemeldt
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Pirattillæg på containere
MSC indfører fra årsskiftet et pirattillæg på op til 100 dollar pr. TEU. CMA CGM har tidligere annonceret et tilsvarende tillæg. Tillægget på 100 dollar bliver indført på en række ruter, medens mindre tillæg indføres på andre ruter.
Maritime Danmark/tradewinds.no, 8/12 16.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6527
 
TV-kanal viser "Absalon" i Adenbugten
Programmet "Mighty Ships - HDMS ABSALON" vises flere gange på kanalen Discovery Science gennem december og januar. Optagelserne er taget ombord på "Absalon" i januar 2009 hvor medarbejdere fra TV-kanalen var ombord, mens "Absalon" deltog i jagten på pirater.
 
IMB Live Piracy Report update
7/12 0501 UTC psn 12:54N 048:07E Adenbugten
To skiffs forfulgte et tankskib og åbnede ild med automatvåben. Tankskibet iværksatte anti-pirat foranstaltninger og undslap.
 
7/12 1343 UTC psn 00:27N 061:39E ud for Somalia
Pirater i to skiffs forfulgte en bulkcarrier og beskød skibet med automatvåben og RPG's hvorved der udbrød brand på skibsdækket. Skibet øgede hastigheden, foretog undvigemanøvrer og sendte nødmeldinger. Det lykkedes besætningen at slukke branden. Piraterne afbrød senere angrebet.
 
Mærsk Line: Isforstærkede skibe til Baltikum
Isforstærkede skibe på 2.500 TEU indsættes for første gang i fast rutefart på Østersøen med anløb af Skt. Petersborg.
 
APM Terminals indvier havn i Bahrain
Havneterminalen Khalifa bin Salman som er bygget til at håndtere 1,1 millioner TEU årligt, er nu officielt åbnet. Havnen har kostet 1,8 milliarder kroner at bygge og Mærsk har en 25-årig koncesssion på at drive havnen.
 
Rekordmange containerskibe oplagt
I tilknytning til justering til vintersæsonen justerer rederierne fortsat deres kapacitet. Seneste opgørelse viser 572 ledige containerskibe svarende til 11,7% af containerflåden. Det er højeste antal siden nyhedsbrevet Alphaliners begyndte at opgøre antallet. Der ventes fortsat stigninger i antallet indtil udgangen af februar.
 
Containerflåden: Laveste vækst siden 2000
Globalt vokser containerflåden med 6,1% i 2009, eller en samlet forventet vækst på 1.081.663 TEU i året. Ved årets begyndelse var forventningen at flåden ville vokse med 1,85 millioner TEU.
 
Eksplosivt salg af lønsikringer
I Sparekassen Himmerland er salget af lønsikringer tidoblet i år, og en formuerådgiver udtaler at knap 10% af sparekassens kunder nu har tegnet en lønsikring. Også i to andre nordjyske pengeinstitutter er salget af lønsikringer eksploderet i år.
 
Reel trussel om konflikt i 2010
Forskere mener at 2010 bliver året med de største muligheder for konflikt i 10 år. Ved de kommende overenskomstforhandlinger vil fagforeningerne nemlig blive presset af krisesnak på en sådan måde, at de bliver tvunget til at trække konfliktkortet. Samtidig viser en undersøgelse at to ud af tre mener det er i orden at strejke for en overenskomst med ordentlige vilkår.
 
Royal Arctic magasin nr. 48 - efteråret 2009
Indhold:
* Ny kaptajn på den politiske bro
* På luftens bølger (Iscentralen i Narsarsuaq fylder 50 år)
* En katastrofal baggrund (iscentralen)
* En stor uddannelsespalet (Royal Arctic Line tilbyder)
* En helt utrolig eksamen
* Kvinde på havnen
* Gode venner med tallene i Royal Arctic Linieagentur
* Et skibsvrag, en rygende computer og nogle ton rejer (en arbejdsdag på havnen, Sisimiut)
* Arbejdskammerater (havnen i Sisimiut)
 
Hamborg Havn billigere
Havnen har besluttet at nedsætte gebyrerne for omladning af containere og samtidig at nedfryse en planlagt prisstigning på 2% for lodsning indtil medio 2012. Reduktionen for containerafgifter kan betyde en besparelse på op til 50% for virksomheder med mange omladninger i havnen.
Maritime Danmark/shipgaz.se, 8/12 12.49, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6523
 
FRA FOLKETINGETS DAGORDEN ONSDAG
10) Til beskæftigelsesministeren af:
Eigil Andersen (SF):
Er ministeren enig i, at der vil forekomme mere nedslidning, mange flere erhvervssygdomme
og flere arbejdsulykker, når Arbejdstilsynet nu fyrer medarbejdere svarende til 50 årsværk
– sammenlignet med, at regeringen havde bevaret de 50 årsværk?
(Spm. nr. S 561, skr. begr.).
 
11) Til beskæftigelsesministeren af:
Eigil Andersen (SF):
Hvordan kan det gå til, at ministeren den 2. november 2009 siger, at der skal fjernes 33
årsværk fra Arbejdstilsynet – og kun en måned senere er tallet steget med 50 pct. til 50 årsværk?
(Spm. nr. S 565, skr. begr.).

Baltic Dry Index
3902 (-134) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 8/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 516,30 DKK
100 Euro = 724,12 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 51 (-1,50)
APM A-aktie: 35.100 (-300)
APM B-aktie: 36.200 (-400)
D/S Norden: 207,25 (-4,75)
DFDS: 340 (-3)
Mols-Linien: 53 (0)
Børsen, 9/12
 
(OleS)
 
Thora Lund
Så sluttede oplaget af Thora Lund tegninger som har været bragt i DAGEN siden 21. juli 2008. I alt 341 gengivelser er bragt i perioden.
21/7-2008 skrev vi indledningsvis i DAGEN
 
..... Tegneren Thora Lund (1916-2002) var søster til kaptajn og senere mangeårig kontorchef i Handelsflådens Velfærdsråd, Kaj Lund. De satirisk-humoristiske-ironiske tegninger kunne findes i Horisont fra 1950-1980. Stregerne hører en anden tid og en anden slags søfart til. En tid hvor der var tid, og hvor det at skeje ud var normalt. Før ikke-ryger skiltning, før promillegrænser og med lange havneophold uden pigtråd omkring havnen. Det var også en tid hvor det "politisk korrekte sprog" var et andet. Der er mange grunde til at mindes, og ingen fortælling er bedre end den humoristiske streg, mens vi (måske) tænker over hvad det egentlig er vi vil nå.
 
Der er ikke noget til hinder for vi bringer tegningerne een gang mere, hvis tilstrækkelig mange ønsker det.
 
Skriv til redaktionen: os@co-sea.dk
Også gerne med kritik, positiv eller negativ, af vores hjemmeside, fejl og mangler og ønsker.
 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1