Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Man 21/12-2009 10.00
21/12-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 11.30 FU-møde Søfartens Bibliotek
 
FRA MEDIER
(opdateret fra fredag morgen)
 
Pirateri
Somalia internt
I den sydlige del af Somalia har al-Shabab beordret alle mænd til at lade skægget stå men barbere moustachen væk. Indbyggerne har tre dage til at føre ordren ud i livet.
Politiken/rtitzau, 19/12 22.01, http://politiken.dk/udland/article864450.ece
 
IMB Live Piracy Report update
17/12 9129 UTC psn Kochi red Indien
To røvere entrede et tankskib på reden via ankerkæden. Røverne brød ind i et storesrum forskibs og stjal skibsproviant. Da de fik øje på besætningsmedlemmer sprang de overbord og forsvandt.
 
16/12 1735 LT psn Callao red, Peru
Røvere entrede et bilskib via ankerkæden. De stjal skibsproviant og forsvandt. Hændelsen blev først opdaget efter røverne havde forladt skibet, og da besætningsmedlemmer gik forud for at hæve ankeret. Røveriet måtte være foregået mens hele besætningen var i apteringen under inspektion fra havnemyndighederne.
 
CMA CGM får nyt lån
Det familieejede franske containerrederi får nye lån på 500 millioner dollar, efter grundlæggeren og den adm. direktør Jacques Saade har annonceret sin fratræden og beslutning om at overlade chefposten til Philipe Soulie. Rederiet har lån fra 63 forskellige banker.
 
Mærsk
Vil ensrette brands
Alle selskaber som indeholder Mærsk i navnet skal have ensrettet deres basisdesign. Det er ikke et tiltag som vil fordre de store investeringer, men forventes at indebære besparelser og kunne optimere forhandlerrelationer.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 21/12 08.10,
 
I joint venture i Kina
Havnen i Qingdao som Mærsk driver med partnerne Cosco Pacific og DP World, har indgået en joint venture aftale med China Merchants Holdings til en værdi af 911 millioner kroner.
Borsen.dk/Nyhedsbureauet Direkt, 21/12 07.30, http://borsen.dk/transport/nyhed/172908/
 
Rateforhøjelser
Medlemmerne af sammenslutningen AADA (Asia Australia Discussion Agreement), herunder Mærsk, er enedes om rateforhøjelser fra 15. januar for kunder fra Kina, Hongkong og Taiwan. Sammenslutningen omfatter 13 rederier. Alle udgående fragter fra de tre områder til Australien vil blive pålagt en ekstraudgift på 250 USD pr. TEU og 500 dollar pr. FEU.
 
D/S Norden har indgået sin hidtil største Handysize-kontrakt
Norden har indgået en kontrakt over 15 år med transport af op til 12 millioner tons. Der bliver tale om ca. 30 årlige forsendelser over Atlanterhavet og kontrakten vil inkludere 8.000 skibsdage. Norden har herudover indgået en 11-års kontrakt i Handymax med transport af mere end 8 millioner tons med 2.200 skibsdage. De to kontrakter tilsammen vil lægge beslag på 8% af Nordens Handymax-tonnage i perioden 2011-2020.
 
DFDS weekly news
Fra midten af januar ændres DFDS-Lys Line rutemønster. Baggrunden er ændrede markedsvilkår og ændret transportstruktur for papir ud af Sverige.
DFDS weekly nr. 51-53
 
BHT
Sikkerhedskonceptet for "Villum Clausen"
Søfartsstyrelsen arbejder stadig på at færdiggøre en revurdering af sikkerhedskonceptet for hurtigfærgen efter Opklaringsenheden anbefalede en sådan revurdering i en redegørelse fra 23. juni 2008. Ønsket om revurdering kommer efter flere episoder hvor færgen under særlige vejr- og vindforhold har mistet styringen ved indsejlingen til Rønne Havn. SFS kan ikke sige hvornår revurderingen foreligger, men "det har høj prioritet" udtaler styrelsen til Bornholms Tidende.
Bornholms Tidende 16/12
 
Ny færge vil få bedre sejlegenskaber
En ny hurtigfærge er bestilt på Austal-værftet i Australien til indsættelse i sommeren 2011. BHT har forud analyseret hvordan sikkerheden kan forbedres, og rederiet er i løbende konstruktivt samarbejde med Søfartsstyrelsen. Mads Kofod mener ikke den nye færge vil blive pålagt sejlrestriktioner tilsvarende "Villum Clausen", fordi rederiet har brugt erfaringerne fra "Villum Clausen", og alene den nye færges større dimensioner vil føde den med bedre styreegenskaber.
 
Den nye færge udstyres endvidere med to såkaldte T-MAX-ror som skal supplere styreegenskaber fra skibets waterjets, og BHT undersøger for øjeblikket om sådanne ror også kan blive installeret på "Villum Clausen". Endelig vil afstanden fra havet til skibsbunden mellem de to skrog blive øget betydeligt.
Bornholms Tidende, 17/12
 
SuperSpeed 1 måtte aflyse
Color Line måtte fredag aflyse en afgang i begge retninger som berørte 1.500 passagerer. En bagpropel som ikke virkede og som var nødvendig for indsejling i Hirtshals var årsagen.
 
Søfartens Arbejdsmiljøråd: Nyt kursusprogram
Seahealth' program for åbne kurser 2010 er nu udkommet:
1) "Skib og kontor på bølgelængde" - 23.-24. marts og 9.-10. november
2) "God ledelse til søs" - 8.-9. februar, 1.-2. juni og 5.-6. oktober
 
Danske Havnes Nyhedsbrev 12-2009:
Indhold:
* Leder: Sejre og nederlag
* Sediment og spulefelter
* Isbrydning
* Kolding Havn vandt Initiativpris 2009
* Klimamesse i Øksnehallen
* Offentlighedskommissionen
* Ny havnerapport i Europa-Parlamentet
* USA udskyder container-scanninger
* Havnenes rolle i EU's fiskeripolitik
* Polititisk aftale om det danske fiskerifondsprogram
* Oplandsanalyse for Køge Havn og STC
* 25 fantastiske industrier
* Ny fotobog "Danmarks havnemiljøer" til særpris
* Ny stor havnemobilkran i Aalborg
* Danske Havnes Havnekonference
* Glædelig jul og godt nytår
* Møder og konferencer december 2009 - marts 2010
 
Århus Havn har tabt 25% omsætning
Overskuddet i den kommunalt ejede havn var på 44 millioner i 2008. I år bliver der overskud, men mærkbart mindre med omsætningstilbagegangen på 25% i landets største containerhavn, som har en markedsandel på 65%. Omsætningen af bulkvarer er faldet med 40%. Der spares hvor der kan og kommunen fastholder sin udviklingsstrategi med ny færgeterminal og en ny Omniterminal.
 
27.000 job forsvundet
Siden slutningen af 2008 er 27.000 job forsvundet i Danmarks 33 største børsnoterede selskaber. Der er "investeret" 7,8 milliarder kroner i udgifter til restruktureringer og det har givet en samlet besparelse på 24 milliarder viser en analyse fra Sydbank.
 
Flere pensionister får ældrecheck
I 2010 sættes formuegrænsen op med 10.000 kroner, så pensionister med en formue på under 74.100 har mulighed for at modtage ældrecheck. Det skønnes at 13.000 flere pensionister dermed bliver berettiget.
 
Fagforening barselsfyrer
Malernes fagforening var blevet glad for en vikar til en medarbejder som var på barselsorlov, hvorfor de degraderede medarbejderen som var på barsel. Imidlertid sagde hun nej og fagforeningen valgte at fyre hende. Malerfagforening er nu stævnet med et bodskrav på 445.459,92 kroner.
 
Indholdssvag fagforening stormer frem
"Det Faglige Hus" i Esbjerg får stadig flere medlemmer, og siden krisen opleves en ekstra fremgang. Prisen i foreningen er meget billigere end i en LO-forening, men der er ikke meget fagforening over Det Faglige Hus påpeger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due. "De har et billigt produkt, men det er uden indhold. De siger, det er en fagforening, men de har ingen overenskomster, og arbejder ikke for medlemmernes løn og arbejdsvilkår" forklarer professoren fra Københavns Universitet og tilføjer, at mange ikke forstår der ikke er tale om en reel fagforening.
 
Forretningsføreren Johnny Nim som nu kan tælle til 80.000 medlemmer kalder forskerens udtalelser for løgn og latin og hævder foreningen er Danmarks bedste med landets bedste advokater.
 
Der er håb forude for de tænker stadig
Rygeloven skulle efter planen være revurderet i foråret 2010, men revisionen er nu udsat til efteråret 2011. Sundhedsministeren mener det er risikabelt at åbne Pandoras æske for partierne bag den nuværende rygelov. Dermed har værtshusene under 40 kvadratmeter - og dem som finder ud af det - lidt liv tilbage.
 
Men 53% ønsker rygerne ad helvede til
En undersøgelse viser at 53% af danskerne ønsker at rygeloven strammes så det også bliver forbudt at ryge på rygernes sociale samlingssteder, - værtshusene under 40 kvadratmeter og enmandskontorerne. Blandt de politiske partiers vælgere er 66% af de radikale tilhængere af en stramning, mens det er 46% blandt SF's og Dansk Folkepartis vælgere. Knap 30% ønsker rygning forbudt i det offentlige rum udenfor.
 
Ugebrevet A4 nr. 44
Indhold:
* Vælgernes karakter til regeringen
* Kortere sygeforløb giver kroner i kassen
* Kommuner kræver lærlinge for byggekontrakter
* Regeringens bedste kort
* Danskerne vil have krisetale
* Europa kan lære af Japans ældrebyrde
* Storforbund på vej
* Skrabet overenskomst i 2010
* Nytårsquiz 2010
* En svag karakter
* Nyttige primadonna-nykker
 
Konjunktur og arbejdsmarked - uge 51
Indhold:
* Lav men stigende langtidsledighed
* Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet
* Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet stiger med opholdstiden
* Stigning i den europæiske inflation
* Bilkøbet er steget med 4,9 pct. de seneste tre måneder
* Godt 8 pct. har en årlig indkomst over 500.000 kr.
 
Baltic Dry Index
3258 (-118) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 18/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 532,02 DKK
100 Euro = 757,18 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 52 (-0,50)
APM A-aktie: 35.300 (+400)
APM B-aktie: 36.500 (+400)
D/S Norden: 203,75 (+0,25)
DFDS: 346,50 (+6)
Mols-Linien: 49,20 (-1,80)
Børsen, 21/12
 
(OleS)
 
Thora Lund reprise fra i morgen
 
 
No Image



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1