Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Ons 6/1-2010 10.00
6/1-2010
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen – ferie
Ole Strandberg - ferie
 
FRA MEDIER
 
Lønkampen begynder i dag
I alt 600.000 privatansatte danskere skal have ny overenskomst i løbet af foråret. Fronterne er som sædvanlig trukket hårdt op på dagen, hvor de toneangivende overenskomstforhandlinger på industriområdet bliver skudt i gang. Men optakten ser noget anderledes ud end ved de forhandlinger, der fandt sted i det økonomiske jubelår 2007: ”Vi er tilbage i nogle ret traditionelle overenskomstforhandlinger: Hvor mange penge kommer der på bordet? Der skal falde nogle kroner, ellers kan fagbevægelsen ikke få den stemt hjem. Men arbejdsgiverne står stærkt – det er helt anderledes end i 2007”, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Optakten har vist, at parterne også denne gang ser ud til at leve i to forskellige verdener. LO har på forhånd erklæret, at der er plads til lønstigninger på tre procent. Med alle fyringerne skal de tilbageværende nemlig arbejde meget hurtigere. Omvendt ser strammerne blandt arbejdsgiverne krisen som anledning til at kræve en nulløsning – altså ingenting til arbejdstagerne. ”Vinder arbejdsgivernes hardlinere, bliver der konflikt. Men det ville være vanvittigt med det nuværende konjunkturbillede”, siger Flemming Ibsen. Storkonflikt er altså ikke noget ønskescenarie, men det kan meget vel ende med en tur i Forligsinstitutionen.
 
Danskere nedprioriterer lønstigninger
Danskerne sender nu et utvetydigt signal til arbejdsmarkedets parter, før de i dag påbegynder overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked: Over halvdelen mener, at en sikring af virksomhedernes konkurrenceevne er et af de vigtigste emner, mens kun lidt under en tredjedel peger på højere løn som et centralt tema, viser en måling, som Gallup har foretaget for Berlingske Business. Det glæder arbejdsgiverne i Dansk Industri: ”Undersøgelsen viser, at der er en god forståelse i befolkningen for, at vi står i en svær og usædvanlig økonomisk situation. Vi oplever faldende beskæftigelse som følge af krisen og en presset konkurrenceevne. Det vil selvfølgelig påvirke overenskomstfornyelsen,” siger administrerende direktøri DI, Hans Skov Christensen. Hans modpart ved de kommende forhandlinger er formand for Dansk Metal og forhandlingskartellet CO-Industri, Thorkild E. Jensen, og han mener, at konkurrence­evnen kan sikres på andre måder end ved en lav lønudvikling. ”Konkurrencekraft er mange ting. Det er også et spørgsmål om at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere, og her skal industrien være opmærksom på, at de er i en konkurrencesituation, hvor de skal levere nogle løn- og arbejdsvilkår, som gør det attraktivt at være beskæftiget i deres virksomheder,” siger han.
 
4 ud af 10 virksomheder vil fyre i 2010
Samme dag som forhandlingerne om de nye overenskomster på det private arbejdsmarked begynder, viser nye tal, at jobkrisen vil fortsætte med uformindsket styrke i de kommende måneder. Det er en konjunkturmåling foretaget af Greens Analyseinstitut blandt knap 800 danske topchefer, som viser, at fire ud af ti virksomheder vil reducere antallet af ansatte i løbet af de kommende seks måneder. Det er sjette kvartal i træk, at flere virksomheder vil fyre end hyre. Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, vil den fortsat kulsorte udsigt på arbejdsmarkedet lægge et massivt pres på fagbevægelsen i de kommende forhandlinger. Her har Dansk Metal netop meldt ud, at man går efter at sikre, at de ansatte får lønstigninger, som mindst sikrer en uændret realløn.
 
Ny konkursbølge på vej
Ifølge nye tal fra Experian kan antallet af konkurser i 2010 vise sig at blive mindst lige så stort som i rekordåret 2009, da 5879 danske virksomheder led konkursdøden. Det skyldes bl.a., at flere virksomheder, der har skåret kraftigt ned, får svært ved at finansiere den nye vækst, når økonomien vender.
 
Absalon på vej til Aden Bugten
Blæsten susede om ørene, og sneen faldt tungt fra himmelen, da ABSALON tirsdag eftermiddag hev trosserne hjem og afsejlede Flådestation Frederikshavn med kurs mod Aden Bugten.
I det kommende halve år skal ABSALON være kommandoskib for NATOs stående maritime styrke, SNMG1. Der var planlagt parade, og flere gæster var inviteret, men snestormen i Nordjylland lukkede lufthavnen i Ålborg og vejene til Frederikshavn. Derfor kunne blandt andre forsvarschef Knud Bartels ikke nå frem. ABSALON fik dog et par ord med på vejen af Chef for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang: ”Det at deltage i og lede NATOs stående fregatstyrker er mere end blot at deltage i en konkret international flådeoperation. Standing NATO Maritime Group 1 og før den STANAVFORLANT er selve arnestedet for udviklingen af internationale maritime doktriner. Det er der, hvor det fælles sprog for større flådeenheder bliver udviklet og raffineret, og den rolle har de stående flådestyrker haft i 42 år. Denne doktrinudvikling er selve forudsætningen for, at skibe fra forskellige nationer kan samarbejde på et fælles sprog. Ja faktisk førte dette mangeårige udviklingsarbejde til, at man efter den kolde krig forholdsvist let kunne integrere nye landes flådestyrker i NATO.”
 
Mærsk forventer vækst i 2010
På et tidspunkt hvor konkurrenterne skærer ned på flåden, vælger Mærsk at holde fast i sin flåde på omkring 500 containerskibe. Det skyldes, at Mærsk ser lys forude og tror på vækst i det nye år. "Vi har ikke umiddelbart planer om at reducere i antallet af egne skibe. Tværtimod tror vi på, at vores flåde fremover vil være større end i dag, for vi forventer vækst i markedet. Der er stadig en betydelig usikkerhed, men vi tror på en vækst på 3-5 pct. i antallet af transporterede containere i 2010 mod et fald på 10 pct. sidste år," siger Morten Engelstoft, driftsdirektør i Maersk Line.
 
Også problemer for ”Kanhave” i 2010
Den uheldsramte Samsøfærge er ikke kommet alt for godt i gang med det nye år. Færgen har tabt den ene af sine fire skruer ud for havnen i Hou. På trods af at Samsøtrafikken havde dykkere nede sent søndag aften, er det ikke lykkedes at lokalisere skruen.Kanhave har i alt fire skruer og kan derfor sejle videre uden problemer med de resterende skruer, i hvert fald så længe vejret ikke byder på kraftigt blæst eller andre forhindringer.
 
Baltic Dry Index
3270 (+130)
Dryships.com, 6/1,http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 528,16 DKK
100 Euro = 757,18 DKK
 
Aktiekurser - aktuelle købskurser
D/S Torm: 56 (+3,50)
APM A-aktie: 36.800 (0)
APM B-aktie: 38.080 (-120)
D/S Norden: 224 (+4)
DFDS: 368 (+12)
Mols-Linien: 53,50 (0)
Børsen, 6/1
 
(Christian P)
 
Thora Lund
013 brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1