Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Tor 21/1-2010 10.00

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen - 09.00 møde med PFA
Bjarne M. Olsen - 09.00 møde med PFA

FRA MEDIER

Haiti håber desperat på genåbne havne
Mangel på åbne havne og en lufthavn med kapacitetsproblemer er kæmpe flaskehalse for nødhjælpens distribution til ofrene for jordskælvet. Anders Ledekarl fra Røde Kors, som netop er returneret fra Haiti, håber havnene kan genåbnes om en dag eller to.
Berlingske Tidende/ritzau, 20/1 17.27, http://www.berlingske.dk/verden/haiti-venter-desperat-paa-skibe

Delvist åbnet
Den vigtigste havn i Port-au-Prince meldes nu delvist åben og den ventes som helhed funktionsdygtig i morgen. Fuldt operativ vil den imidlertid først være i løbet af tre uger.
Jyllandsposten/ritzau, 21/1 06.30, http://jp.dk/udland/article1954343.ece

Krydstogtsskibe anløber fortsat Haiti
Mens verdenssamfundet arbejder intensivt på at hjælpe det katastroferamte Haiti har krydstogtsselskabet Royal Caribbean Cruises Ltd. besluttet at fortsætte deres anløb  ved de private partystrande knap 130 kilometer fra Port-au-Prince. Rederiets "Independence of the Seas", som kaldes verdens største krydstogtsskib, var tilbage ved strandene blot tre dage efter jordskælvet. Yderligere er tre ankommet senere og et ventes på fredag. Aktiviteten kritiseres som ufølsom, men rederiet forsvarer sig med de indtægter de skaber for øen.
Nordjyske.dk/ritzau, 20/1 16.06, http://www.nordjyske.dk/udland/forside.aspx?ctrl=10&data=3%2c3476729%2c5%2c3

Mangel på skibskapacitet mellem Fjernøsten og Europa
Ifølge analysehuset Alphaliner har der vist sig begyndende mangel på kapacitet hvorfor raterne på ruterne er stigende. Kapaciteten er 11% lavere end for et år siden på grund af de mange nedskæringer.
Maritime Danmark/euroinvestor.dk, 20/1 09.05, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6871

Norden køber 3 produkttankere
Rederiet har indgået aftale om indkøb af 3 moderne MR produkttankere til en samlet pris af ca. 410 millioner kroner. Skibene forventes leveret fra den tyrkiske ejer i marts/april 2010.

De tre skibe er:
"Gan-Sabre" på 51.228 dwt fra januar 2008 som omdøbes til "Nord Sound"
"Gan-Shield" på 51.213 dwt fra januar 2007 som omdøbes til "Nord Sea"
"Gan-Spirit" på 51.202 dwt fra oktober 2007 som omdøbes til "Nord Strait"
De tre skibe er bygget i Korea.
Norden, 20/1, http://www.ds-norden.com/investor/financialnews/announcements/nordenpurchases3producttankers.html

Attraktivt marked
Købene er kommet i stand netop nu fordi priserne er helt rigtige udtaler vicedirektøren for Norden, Martin Badsted. Rederiet har stadig tiltro til den lagsigtede historie i tankmarkedet, uden at kunne sige hvad langsigtet betyder i praksis. Skibene er købt til en pris som svarer til det halve af prisen da markedet toppede i 2008, og det er helt bevist at det er ganske ny tonnage.
Epn.dk/RB-Børsen, 20/1 12.04, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article1953465.ece

Afdæmpet handel med skibe et problem for rederierne
Dramatisk faldende priser på brugte skibe er et væsentligt problem for de større rederier som har haft op til 30-40% af deres indtjening på dette forretningsområde. F.eks. tjente D/S Norden i 2008 halvanden milliard på skibshandler, mens tallet for de tre første kvartaler i 2009 kun sikrede 258 millioner kroner.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 21/1 08.08, http://borsen.dk/transport/nyhed/174758/

Nyt intranetblad hos DFDS
DFDS udvider sine intranet-publikationer med et DFDS FOKUS som skal udkomme efter behov og gå i dybden med relevante emner. Første nummer udkom onsdag og er på ni sider som koncentrerer sig om året der gik. Opsætningsmæssigt er der kræset mere om publikationen end normalt i intranet-publikationerne. DFDS WEEKLY og DFDS EXTRA NEWS vil fortsat udkomme.
DAGEN/DFDS, 20/1
<c<c


"Queen of Scandinavia" genopstår
Under navnet "Princess Maria" kommer den gamle Oslo-færge til at sejle for det nye rederi St. Peter Line i fart mellem Helsinki og St. Peterborg. Der skal sejles fem dobbeltture om ugen med plads til 1.638 passagerer og 395 køretøjer. Den nye rute er blevet mulig fordi nye visumregler tillader besøgende at opholde sig i Rusland op til 72 timer uden visum. Sidst sejlads mellem de to byer blev forsøgt måtte Stella Lines opgive efter få måneder.
Maritime Danmark/St. Peter Line

Per Gullestrup tegner og fortæller
Chefen for NFS, Per Gullestrup, har i Samsø-posten på side 1 og side 2, fået optaget en opdatering vedrørende SamsøTrafikken. En forsinkelse 16. januar skyldtes en bøjet bolt i et lukkesystem til en udskibningsdør. Det gav gratis kaffe og rundstykker i "Kanhaves" cafeteria og efter en underskriftsindsamling blandt passagererne valgte trafikken at betale billetpriserne tilbage.

Montering af en ny thruster i weekenden gik planmæssigt. Men søndag viste det sig at det var nødvendigt at fiksere propellen hvorfor en dobbelttur måtte aflyses søndag formiddag. Thruster-leverandøren beklager mange gange. Der er nu bestilt en reservemotor og en reservethruster til skibet.

"Kanhave" forventes erstattet af ny færge i sommeren 2011 og der ledes efter værft til bygningen. Arbejdet med at etablere en bredere sejlrende i Hou er i gang. "Kanhave" planlægges i dok i de første to uger efter påske hvis et reserveleje i Hou Havn er klar. "Vesborg" og "Kyholm" indsættes som reserver. I dokken vil "Kanhave" også få nyt cafeteria med salatbar og selvbetjening af lune retter. Til store personer vil der blive indsat løse stole i salonen. 
SamsøPosten, 20/1

Søværnet overdrager NATO-kommando til Polen
Ved en ceremoni i Gdansk har SOK overdraget kommandoen over NATO's stående minerydningsstyrke nr. 1 til Polen. Kommandoskibet "Thetis" kan se tilbage på et succesfyldt år hvor der blev fundet og bortsprængt 43 miner, bomber og anden ammunition fra Middelhavet til Østersøen. Ialt har 16 fartøjer fra 10 nationer indgået i styrken. Danmark forventes næste gang at overtage kommandoen i 2017.
Maritime Danmark/SOK, 21/1 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6882

Clipper bygger 14.000 kvadratmeter kontorejendom i Nordhavnen
Harbor House II som er tegnet af Kim Utzon opføres på havnefronten af Københavns Nordhavn og betegnes som "bæredygtig" uden at gå på kompromis med arkitektoniske kvaliteter. Oprindeligt var tanken at Clipper skulle bruge alle 14.000 kvadratmeter selv, men de smalle tider betyder at 3-4.000 kvadratmeter skal udlejes.
Børsen, 21/1

16-årige på jordomsejling runder Kap Horn
Den australske pige der som den yngste nogensinde har begivet sig ud på en solo-sejlads rundt om jorden, har rundet hornet knap tre måneder efter hun sejlede ud fra Sydney. Selvom hun er alene på båden, er mor og far med i allerhøjeste grad kan man forstå. De fløj således flere gange over pigens båd mens den rundede Kap Horn, i et chartret fly mens de telefonsnakkede med den vinkende datter.
Maritime Danmark/eb.dk, 20/1 09.29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6872

Karstensens Skibsværft inviterer til besøg
Mandag d. 25/1 kl. 18-21 inviterer skibsværftet til information om udvikling af fiskefartøjer og om den sidste nybygning som er det største fiskeskib bygget i Danmark. Der er indlagt besøg på skibet i programmet.
Det Maritime Danmark, 19/1 11.00, http://www.detmaritimedanmark.dk/nyheder/besoegpaakarstensensskibsvaerft.html

Arbejdsgiver tvunget til at genansætte fyret
En kartonagevirksomhed i Herfølge skulle fyre en ansat på grund af faldende ordremængde. Virksomheden valgte at fyre en ældre mangeårig medarbejder mens 12 sommerafløsere kort tid før havde fået fast arbejde. Afskedigelsesnævnet fastslog at fyringen var i strid med hovedaftalen. Den fyrede var ansat i 1997 og han er nu genansat. Virksomheden har ikke ønsket at kommentere.
3F nyheder, 20/1 15.04, http://forsiden.3f.dk/article/20100120/NYHEDER/1200330/2140/NYHEDER

Baltic Dry Index
3185 (-50) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 20/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp

Bankens salgskurser
100 USD = 539,79 DKK
100 euro = 757,25 DKK
Danske Bank, 21/1, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

Aktiekurser - aktuelle købskurser
APM A-aktie: 41.300 (-500)
APM B-aktie: 42.800 (-650) 
D/S Norden: 246,50 (-4,50)
D/S Torm: 63,50 (-1,50)
DFDS: 380,50 (-1,50)
Mols-Linien: 62,50 (+2)
Børsen, 21/1

(OleS)

THORA LUND 

Image28396__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1