Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Fre 22/1-2010 10.00

CO-SØFART KALENDER

Alle faglig afdeling i Rødovre

FRA MEDIER

Pirateri
Undervisning i forsvar mod pirater
Filippinske søfolk får nu obligatorisk undervisning i hvordan man forholder sig ved piratangreb mod et skib. Undervisningen er bred fra emner om opdagelse af pirater så tidligt som muligt, anvendelse af brandslanger til forsvar mod entring, manøvrering af skibet og hvordan man forholder sig hvis skibet er kapret. Brug af våben indgår ikke i undervisningen. Ca. en tredjedel af verdens søfolk er filippinere.
Maritime Danmark/intertanko, 21/1 13.55, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6887

Somalia internt
Somalias al-Shabaab oprørere truer nu nabolandet Kenya med direkte invasion i Nairobi, fordi den kenyanske regering støtter den svagt funderede regering i Mogadishu. Det hedder i en messende erklæring:
"- Med Guds hjælp vil vi ankomme til Nairobi, vi vil trænge ind i Nairobi. Og med Guds hjælp vil vi angribe, vi vil angribe, indtil vi slår ihjel. Våben har vi. Vi beder Gud om, at det er nok".
JydskeVestkysten/ritzau, 21/1 18.04, http://www.jv.dk/artikel/813588

Vigtig havn i Haiti genåbnet
En vigtig havn i Port-au-Prince er nu genåbnet i et omfang så det er muligt at bringe nødhjælp frem til byen fra skib. Tre skibe har allerede anløbet havnen og flere er på vej.
Borsen.dk/ritzau/Reuters, 21/1 19.26, http://borsen.dk/nyhed/174839/

USA sejler yderligere marinesoldater til Haiti
Med 4.000 mand ekstra kommer USA's militære styrke i Haiti op på 16.000 mand. De nye 4.000 kommer fra 24th Marine Expeditionary Unit i North Carolina og består af såvel skibspersonel som marineinfanterister. De vil ankomme på tre skibe.
Berlingske Tidende, 21/1 08.26, http://www.berlingske.dk/verden/usa-sejler-flere-marinesoldater-til-haiti

Mærsk sparer mere end to milliarder
(det er ikke helt entydigt i Business.dk om der tales om kroner eller dollar - Maritime Danmark citerer Eurinvestor for at der tales om kroner)
Rekonstruktureringer som blev indledt allerede før finanskrisen har givet besparelser på mere end to milliarder dollar udtaler CEO Nils Smedegaard. Allerede før oktober/november 2008 havde koncernen indledt sin operation Streamline. På et topledermøde i Schweiz blev der besluttet 2009-besparelser på en milliard, og nu viser det sig at der er sparet to milliarder i det seneste år. Et investeringsprogram på 12 milliarder dollar blev beskåret til 9 milliarder, og finansdelen i virksomheden blev nytænkt.
Business.dk, 21/1 10.00, http://www.business.dk/boersnyt/maersk-sparer-over-mia

Rederier selv skyld i de faldt i et dybt hul
Nils Smedegaard Andersen mener rederierne opførte sig irrationelt da krisen for alvor satte ind i efteråret 2008. Alle tænkte udelukkende i prissænkninger og uhensigtsmæssig konkurrence for at bevare markedsandele. Mærsk-topchefen vurderer imidlertid at containerrederierne har lært af deres fejltagelser, og 2009-situationen mener han ikke vil gentage sig.

Smedegaard har heller ikke mange roser til virksomhedskonsulenterne som han mener render rundt med luftige udtryk om hvordan man skal lede en virksomhed.
Børsen, 22/1, side 9
Business.dk, 22/1 08.08, http://www.business.dk/brancher/rederierne-gjorde-selv-krisen-vaerre

Mærsk Line skærer 60 stillinger i UK
Reorganisering i England betyder lukning af to salgs- og servicekontorer i Southampton og Hainault i Essex. Det kan berøre mere end 60 medarbejdere.
Euroinvestor/RB-Børsen, 21/1 16.10, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=10843141

Norfolkline-handel god for både DFDS og Mærsk
Nils Smedegaard noterer at tilbuddet fra DFDS var det bedste. Mærsk fik 200 millioner euro som kan bruges i andre investeringer og 30% aktier i DFDS. Aktieposten betyder at Mærsk er med på en "upside" når englænderne igen begynder at rejse.
Euroinvestor/RB-Børsen, 21/1 09.51, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=10842119

Stena Bulk har bestilt to Suezmax tankere
Tankskibene er bestilt hos Samsung i Sydkorea og er på 158.700 DWT, til levering i 2011. Der investeres 7 millioner dollar ekstra pr. skib for at sikre at de er i højeste miljøklasse. De koster ca. 67 millioner dollar pr. styk.
Maritime Danmark/Ship Technology com, 21/1 15.57, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=6891

Danske officerer har fået det franske forsvars fortjenstmedalje
Den franske general M. Yakovleff har uddelt fortjenstmedaljen til 24 danske officerer for påskønnelse af samarbejdet mellem Danmark og Frankrig i Kosovo. Medaljerne til hver enkelt blev efterfulgt af et venskabeligt knytnæveslag på brystet. Uddelingen foregik på den franske ambassade på Kgs. Nytorv i København hvor også kommandør i SOK, Carsten Riis Andersen, og en anden mariner var blandt de dekorerede.
SOK, 20/1 14.03, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Franskmedaljetildanskesoldater.aspx

Medarbejdervalg i Royal Arctic Line
Der er medarbejdervalg til bestyrelsen i Royal Arctic Line. Nærmere information på intranettet eller hos personalechefen.
RAL, 21/1, http://www.royalarcticline.com/index.php?option=com_content&task=view&id=390&Itemid=7

BornholmsTrafikken igen hovedsponsor for kulturuge
Planlægningen af kulturuge 2010 på Bornholm er skudt igang, og BHT er igen hovedsponsor for ugen. Ugen afvikles 17.-26. september under temaet "Nye forbindelser". Ansøgningsfrist for puljer er 15. marts 2010.
BHT, 21/10, http://www.bornholmstrafikken.dk/nyheder/76we.aspx?newsId=1741

Danske kulturskibe i pengenød
De gamle bevaringsværdige skibe mangler kontanter og beder nu om nødhjælp. To er gået konkurs og flere sat til salg med fare for udflagning. Omkring 185 skibe er erklæret bevaringsværdige og de fleste drives på privat basis. Omkring 30 behøver indtjening som typisk kommer fra betalende gæster. Skibsbevaringsfonden peger nu på en række forslag som kan redde de gamle skibe.
Berlingske Tidende/ritzau, 21/1 18.17, http://www.berlingske.dk/danmark/danmarks-sejlende-kulturarv-i-havsnoed

Havnekonferencen 2010
Danske Havnes årlige konference afholdes i år i Århus den 4. og den 5. marts under titlen "Havnenes kurs mod fremtiden" (lidt overraskende og måske mere originalt hvis det havde været mod fortiden).
Danske Havne, 21/1, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Danske+Havnes+Havnekonference+den+4.+og+5.+marts+2010

Fratrædelsesordninger
Mærsk
Den 20/1 kunne MetroExpress citere Søfartens Ledere for et regnestykke der viser at en skibsofficer med 18 års anciennitet og 30.000 i nettoløn, får en samlet fratrædelsesgodtgørelse på 540.000 kroner ("efter skat"), ifølge aftale mellem Søfartens Ledere og Mærsk.

Danish Crown
En tilsvarende aftale for en slagteriarbejder giver i alt 47.400 kroner før skat, hvor de første 9.000 kroner er skattefrie.
MetroExpress, 20/1

Postkassekrav koster job
Post Danmark erklærede at det var af miljøhensyn til postbudene da det blev et krav at etageejendomme skulle opsætte deres postkasser i stueetagen. Men konsekvensen var at ruterne nu mange steder er udvidet fra 700-900 husstande om dagen til 1.300 husstande for det enkelte postbud. Sidste år sparede Post Danmark 1.300 job og nye fyringer er på vej som følge af mindre postmængder og de nye postkasseordninger.
Avisen.dk, 21/1 16.46, http://avisen.dk/smarte-postkasser-koster-postbude-jobbet_121420.aspx

Forbrugerforventningerne de højeste i to år
Indikatoren for forbrugertilliden var i januar 1,1 mod -3,6 i december. Det er de højeste forbrugerforventninger siden december 2007. Forbrugerne vurderer at både Danmarks og deres egen økonomiske situation er ringere end for et år siden, men forventer den vil være bedre om et år.
Danmarks Statistik, 21/1, http://www.dst.dk/nytudg/12361

LO vil have stop for aktiveringscirkus
Fredag mødes beskæftigelsesministeren med LO og Dansk Arbejdsgibverforening, og meldingen fra LO er klar. Mere uddannelse, og færre jobsøgningskurser som er begyndt at ligne det rene aktiveringscirkus.
Avisen.dk, 21/1 10.27, http://avisen.dk/lo-vil-stoppe-aktiveringscirkus_121378.aspx

Dansk Metal vil have mere erhvervsuddannelse
Med 29 ideer til bekæmpelse af langtidsledighed vil forbundet opkvalificere arbejdstagerne og styrke virksomhederne. Kodeordet er mere uddannelse og det foreslås bl.a. at ledige over 25 år med en forældet uddannelse, kan tage en erhvervsuddannelse på maksimale dagpenge. I stedet for at hjælpe de ledige har regeringens politik været at stresse og mistænkeliggøre dem, siger hovedkasserer Torben Poulsen.
Avisen.dk, 21/1 20.10, http://avisen.dk/metal-vil-have-ledige-i-uddannelse_121396.aspx

Jobcentrene fyrer ansatte
Ifølge 3F's nyhedsbrev skal der fyres 14 i Sønderborg og 20 i Esbjerg, mens der allerede er afskediget 10 i Frederikshavn. Det sker samtidig med en stadig stigende ledighed og det forventes at fyringsrunden fortsætter i flere kommuner.
3F nyheder, 21/1 15.01, http://forsiden.3f.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20100121/NYHEDER/100129963/2140/NYHEDER

SØFART fredag d. 22/1
Rekordernes rekord-år for piraterne

23 skibe med danske interesser involveret blev i løbet af 2009 udsat for den eskalerende pirat-aktivitet. Det er national rekord. Globalt set blev det forgangne år desværre rekordernes rekord-år. Først og fremmest på grund af aktiviteterne ud for Somalia. Danmarks Rederiforening og den internationale rederorganisation, ICS, efterlyser effektiv handling fra det internationale samfund. En nærlæsning af årsrapporten fra International Maritime Bureau understreger behovet for handling. Søfart har finkæmmet rapporten og indrapporteringerne fra skibene med danske interesser involveret, I alt har de 23 skibe indrapporet 25 angreb eller hændelser.

Haiti-katastrofen
Stella Shippings feederskib »Stella Maris« blev som tilsyneladende eneste danske skib direkte ramt af det voldsomme jordskælv på Haiti i sidste uge. Skibet var i gang med at losse i hovedstaden Port-au-Prince, da jordskælvet indtraf. Havnen blev alvorligt skadet ved ulykken, hvor en havnekran væltede og slog et mindre hul i skroget på »Stella Maris«.

Norden på tank-udsalg
D/S Norden har valgt at gå opportunistisk til værks i det pressede produkttankmarked og har udnyttet de faldende tonnagepriser til at købe tre MR-tankskibe. De tre skibe er »Gan-Sabre«, »Gan-Shield« og »Gan-Spirit«, som alle er på 51.200 t.dv. og er bygget på STX-værftet i Korea i 2007 og 2008. Skibene overtages fra deres nuværende tyrkiske ejer, Dünya Shipping, i løbet af marts og april i år.

Hårdt marked for mindre tankskibe
Krisen for de mindre tankskibe begynder nu for alvor at kradse. Et markant overudbud af tonnage har medført et rateniveau, der i mange tilfælde ligger under opex - og dermed et stigende antal oplagte skibe. Hidtil har især den ældre tonnage været ramt, mens nyere skibe har kunnet beskæftiges – om end til lave rater. Nu er de første oplæggere blandt nyere tankskibe imidlertid begyndt at vise sig.

Flere Nordana-nybygninger afsat
Yderligere to af de nybygninger, som Nordana Line har i ordre på Taizhou Sanfu-værftet, er afsat på tre års bare-boat charter med købsoption til Singapore-selskabet Suzlon Energy Shipping Lines (SE Shipping). Dermed er de fire første skibe i serien på i alt 10 multipurpose-nybygninger på 12.800 t.dv. gået til SE Shipping, som er i fuld gang med at opbygge en flåde af projektlastskibe. Dette sker bl.a. med henblik på at servicere Suzlons egne transportbehov inden for vindmølleindustrien.

Wrist størst i USA
Skibshandelsvirksomheden Wrist Ship Supply har udvidet aktiviteterne betydeligt med overtagelsen af det, der betegnes som det største skibshandelsnetværk i Nordamerika. Der er tale om virksomhederne World Ship Supply, West Coast Ship Supply, East Coast Ship Supply and Karlo Corporation, som samlet har arbejdet under navnet One Source North America. Opkøbet er det største, Wrist Ship Supply hidtil har foretaget, selv om virksomheden i flere år har ekspanderet kraftigt bl.a. ved overtagelse af andre virksomheder. Alene i det sidste år har Wrist Ship Supply foretaget fem opkøb.

Blue Water i cruise-netværk
Blue Water Shipping har styrket kontakten til krydstogtindustrien yderligere ved at etablere netværket Cruise & Marine Logistic Network. Netværket består af tre partnere, ud over Blue Water Shipping, med speciale i agent- og logistikopgaver for krydstogtrederier. De tre partnere er alle veletablerede shippingvirksomheder med stort lokalt kendskab og langvarige rederirelationer i henholdsvis Genova, Hamborg og Southampton.

Svitzer sikret kontrakt i Angola
Svitzer har sikret sig endnu en stor langtidskontrakt på LNG-siden. Denne gang er det med selskabet Angola LNG, der er ved at anlægge en terminal i byen Soyo, der ligger helt oppe mod nord i landet – hvor olie- og gasressourcerne ud for kysten forefindes. Svitzer skal stille med fem S80/33 ASD-slæbebåde foruden to arbejdsbåde, to patruljefartøjer, et lodsfartøj og et miljøskib.

Nyt pres på ventilmarkedet
For nogle år siden berettede vi i Søfart jævnligt om udviklingen i forbudssagerne vedrørende koreanske højhastighedsventiler (Tanktech og Se-Won) – der ikke mindst var foranlediget af det danske firma Pres-Vac’ interesse og engagement i sagen. På opfordring fra flere læsere, der gerne vil have den såkaldte Pres-Vac-sag fulgt helt til dørs, ruller vi sagen op og ser på nye vinkler.

BALTIC DRY INDEX
3170 (+12) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 21/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 542,43 DKK
100 Euro = 757,29 DKK
Danske Bank, 22/1, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.770 (-530)
APM B-aktie: 42.330 (-470)
D/S Norden: 242,90 (-3,60)
D/S Torm: 61,50 (-2)
DFDS: 380,50 (0)
Mols-Linien: 59,50 (-3)
Børsen, 22/1

(OleS)

THORA LUND

Image28480__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Gratis onlinekurser for medlemmer

Bliv klogere hjemme i sofaen og få papir på din viden. Dansk Meta ...

"DIS-regnemaskine" opdateret på hjemmesiden

Dagpenge- og DIS til brutto-beregnerne her på hjemmesiden er opda ...
bottom banner1