Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Fre 15/10-2010 10.00

Dagen hedder "Hedevig"
1871: En dansk afdeling af "Internationalen" stiftes i "Tømrerkroen". Dette er begyndelsen til Socialdemokratiet.
1934: Forfatteren Poul Borum fødes.
Sol op 07.42 sol ned 18.08

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 10.00 møde Handelsflådens Velfærdsråd
John Ibsen - aftale med A2SEA
Kirsten Østergaard - ferie (retur 25/10)

FRA MEDIER

Pirateri
Live Piracy Report
12.11.2010: 0701 UTC: Posn: 18:02.55N – 066:03.39E cirka 680sm øst for Salalah, Oman ud for Somalia
Bevæbnede pirater angreb og boardede et fragtskib og tog dets 29 besætningsmedlemmer som gidsler.
http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&c=form&view=details&Itemid=82&fabrik=51&rowid=373&tableid=534&fabrik_cursor=0

12.11.2010: 0048 UTC: Posn: 09:17N – 13:58W: Guinea.
Fire pirater bevæbnet med maskingeværer boardede en tanker og tog et besætningsmedlem som gidsel. Pirater stjal besætningsmedlemmernes personlige ejendele og forlod skibet, som sendte et distress-signal.
http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&c=form&view=details&Itemid=82&fabrik=51&rowid=372&tableid=534&fabrik_cursor=1

Søværnets helikoptere i uholdbar stand

Af søværnets otte helikoptere slår de fire revner ved haleroret og de tre må ikke flyve, mens den fjerde skal efterses jævnligt. Blandt de tre med flyveforbud er også den helikopter som er udsendt med "Esbern Snare" i mission ved Somalia. Sidstnævnte bliver nu udskiftet med en helikoptert som flyves til Mombasa hvor "Esbern Snare" netop nu befinder sig. Chefen for Søværnets Helikoptertjeneste oplyser at søværnet gennem adskillige år, kun undtagelsesvis har haft mere end fire helikoptere til rådighed, på grund af forskellige problemer.
Danmarks Radio, 14/10 21.52, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/10/14/214731.htm

Ikke penge til at jagte pirater
Ifølge DR og Jyllandsposten har Forsvaret i 2011 ikke råd til at jagte pirater ud for Somalias kyst. NATO-operationen i Adenbugten koster forsvaret 10 mio kr om måneden og budgetterne skal nu gennemgåes for at finde de nødvendige midler.
Danmarks Radio, 14/11 14:29, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/11/14/141028.htm

Sejler-ægtepar fik tæsk af pirater

Briterne Rachel og Paul Chandler som for mere end et år siden blev bortført fra deres yacht ud for Seychellerne i Det Indiske Ocean blev i går løsladt og forventes hjemme senere i dag (mandag).
Politiken, 15/11 08:31, http://politiken.dk/udland/ECE1109415/sejler-aegtepar-fik-taesk-af-pirater/

BHT fyrer finansdirektør med dags varsel

56-årige Niels Rabøl forlader BornholmsTrafikken efter kun otte måneder på posten som finansdirektør. Baggrunden angives at være store omvæltninger i rederiet i 2010 som altså nu kræver at finansdirektøren skiftes ud.
Epn.dk, 14/10 14.35, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2214627.ece

Flemming Ibsen forlader Mærsk
Den 62-årige direktør forlader Mærsk efter 33 år hvor karrieren har budt på mange opgaver. Det sker efter Flemming Ibsen nu i 9 år har været afvikler eller oprydder i koncernen. I de sidste to år har det handlet om afvikling af industrivirksomheder som ikke længere passede til koncernens profil. Flemming Ibsen, fortsætter som konsulent et par år og vedbliver med at bestride en række bestyrelsesposter i koncernen. Direktøren har tidligere været personlig assistent for Mc-Kinney Møller og havde opgaven med at forsøge at redde Maersk Air efter dommen for ulovligt kartelsamarbejde i 2002.
Borsen.dk, 14/10 09.04, http://borsen.dk/nyheder/karriere/artikel/1/193380/oprydder_forlader_maersk.html

Maersk Line og Safmarine slås sammen
De to rederier vil danne nyt intereuropæsik feederrederi i løbet af 2011, hvor Jacob Bomholt er udset til at blive administrerende direktør. Ambitionen er at øge markedsandelen af intra-europæisk containertrafik fra 6% til 15%.
Business.dk/RB-Børsen, 14/10 11.06, http://www.business.dk/transport/maersk-vil-slaa-sine-rederier-sammen

Usikkerhed om Torms skibsværdier
Maersk Tankers foretog i sidste uges regnskab en nedskrivning på 107 mio dollars, men selvom Torm er en del af det i forvejen pressede tankskibsmarked, ser intet ud til, at der forestår nedskrivninger i forbindelse med den seneste nedjustering.
Berlingske Tidende, 15/11 05:00, http://www.business.dk/transport/usikkerhed-om-torms-skibsvaerdier

Tankrederiernes krise kan vare flere år endnu
Millionunderskud hos Maersk Tankers og en nedjustering fra Torm vidner om et tankmarked under pres, men ifølge Berlingske Business tyder intet på, at 2011 kommer med lysere udsigter for markedet.
Berlingske Tidende, 15/11 05:00, http://www.business.dk/transport/tankrederiernes-krise-kan-vare-flere-aar-endnu

Nordic Tankers vil have mere kapital

Rederiet vil 5. november afholde ekstraordinær generalforsamling med forslag om udvidelse af kapitalen med 150 mio. kr.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 14/10 10.17, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/193392/nordic_tankers_vil_forhoeje_aktiekapital.html

Erstatning for "Lisco Gloria"
DFDS har indgået aftale med Stena om indchartring af ro-pax-skibet "Baltic Amber" til erstatning for udbrændte "Lisco Gloria". "Baltic Amber" er bygget i 2007 og indsættes på ruten fra 17. oktober.
DFDS, 14/10 00.00, http://dfds.com/ENGLISH/PRESS/14102010

Søby Værft skal bygge ny ø-færge
Søby Værft har vundet en ordre i konkurrence med fire danske og et polsk værft om bygning af ny færge til ruten mellem Fåborg, Lyø og Avernakø. Færgen skal være klar i april 2012 og selve færgen kommer til at koste omkring 44 millioner kroner.
Maritime Danmark/fyens.dk, 14/10 15.18, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9063

Løngennemsnit for statsansatte
I 2009 havde statsansatte en gennemsnitlig fortjeneste på 292,28 kroner i timen. For fuldtidsansatte var den gennemsnitlige timefortjeneste 295,06.  Beløbene er inklusive samtlige tillæg, pensionsindbetalinger m.v.
Danmarks Statistik, 14/10, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2010/NR458.pdf

Hver tredje vil fravælge arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring hvis den er skattepligtig
En meningsmåling foretaget for CEPOS viser at hver tredje som har en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, vil fravælge ordningen hvis den gøres skattepligtig som S og SF ønsker. Samtidig viser en anden måling at det er den mest populære ordning blandt arbejdsgiverbetalte personalegoder.
Avisen.dk, 14/10 16.47, http://avisen.dk/hver-tredje-vil-fravaelge-sundhedsforsikring_135367.aspx

Beskæftigelsesministeren til kamp mod socialt bedrageri
Torsdag indledtes forhandlinger med Dansk Folkeparti om styrket indsats mod socialt bedrageri. En rapport indeholder 26 konkrete anbefalinger, herunder:
* Ansættelse af kontrolmedarbejdere i Tyrkiet og Spanien
* Intensivt lufthavnstilsyn
* Vejledningsmateriale til kommunale medarbejdere
* Analyse af barrierer og muligheder
Beskæftigelsesministeriet, 14/10, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2010/10/Stojberg%20til%20kamp%20mod%20socialt%20bedrageri.aspx

Aktion i Kastrup Lufthavn
Torsdag morgen aktionerede Arbejdsdirektoratet sammen med politiet fra kl. 00.00 til 05.00 hvor 600 passagerer fra fly til og fra Tyrkiet og Syrien blev tjekket. Af de 600 var der 72 som uberettiget har modtaget sociale ydelser.
Hovedparten var kontanthjælpsmodtagere.
Avisen.dk, 14/10 12.16, http://avisen.dk/72-sociale-snydere-fanget-i-nat_135336.aspx

Udlændinge med greencard er arbejdsløse eller laver pizzaer
Udenlandske økonomer, ingeniører og læger som kommer til Danmark på en greencard-ordning, går for det meste arbejdsløse eller bestrider et job langt under deres kvalifikationer. Kun hver femte har et job som matcher kvalifikationerne.
Danmarks Radio, 14/10 07.06, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/10/14/062643.htm

Fyringer i det offentlige stiger
Der er stadig ikke tegn på at krisen slipper taget i arbejdsmarkedet mener AE-rådet. Samlet var godt 2.100 personer omfattet af et fyringsvarsel i det offentlige i september måned, og formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjberg, forudser at 5.000 vil miste arbejdet fra landets rådhuse i forbindelse med budgetterne for næste år.
3F-nyheder, 14/10 13.22, http://forsiden.3f.dk/article/20101014/NYHEDER/101019926/2140

Rederier i strategisk indkøbssamarbejde
Med det formål at reducere skibes driftsudgifter går fem store rederier nu sammen i et poolsamarbejde under navnet SeaMall. Projektet får hjemme i Svendborg og kommer til at repræsentere en flåde på mere end 250 helejede skibe.
Havne & Skibsfart, 14/10, http://www.havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=7869&Titel=Rederier%20i%20strategisk%20indkøbssamarbejde

EU-dom kan give fyrede store erstatninger
Forbundssekretæren i Dansk Metal, Keld Bækkelund Hansen, stiller sig uforstående overfor den regel der siger, at fyres en ansat funktionær på over 60 år, har vedkommende ikke ret til fratrædelsesgodtgørelse. EU-domstolen har netop underkendt den praksis med en ny dom og det kan få stor betydning for mange af Metals medlemmer.
Dansk Metal, 14/10, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2010/10%20oktober/EU%20dom%20kan%20give%20fyrede%20store%20erstatninger.aspx

Flere aflyste afgange på Rødby-Puttgarden
Scandlines har fredag morgen tekniske problemer med den ene af færgerne og kan her til formiddag ikke oplyse, hvornår sejladsen genoptages som normalt.
Folketidende, 15/10 08:57, http://www.folketidende.dk/flere-aflyste-afgange-pa-rodby-puttgarden

Rederiet Færgen ændrer i ledelsen

Med virkning fra d. 1. oktober har rederiet Nordic Ferry Services ændret navn til Færgen. Rederiet som består af selskaberne Bornholmstrafikken, Sydfynske og Danske færger har som overordnet mål at gøre det nemmere for kunder at rejse med færge i Danmark.
Transport magasinet, 15/10, http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=101015001

Uddrag fra Søfart, nr. 41-41:

En fabelagtig indsats
Branden på »Lisco Gloria« kommer til at koste penge for forsikringsselskaberne og DFDS, der også må slås med de forbundne driftsmæssige besværligheder. Men frem for alt vil branden nok mest af alt gå over i historien som en gennemført eksemplarisk og fremragende sikkerheds- og redningsindsats af alle parter. -Det er en lykke ud over alle grænser, at det hele gik, som det gik, pointerer kommunikationschef Gert Jakobsen fra DFDS med henvisning til at alle 236 ombordværende slap fra den voldsomme eksplosionsbrand rimeligt fysisk uskadte.

Skibsmæglerne på ny skarp kurs
En kontingentforhøjelse på 15 pct. skal blandt andet bruges på at sende Danmarks Skibsmæglerforening på ny og tydelig kurs. Dalende medlemstal har sat foreningens økonomi under pres og fremtiden for Danmarks Skibsmæglerforening var det centrale punkt på generalforsamlingen forleden, hvor der var bred opbakning til at foreningen skal forsætte sit selvstændige liv.

Erria-succes med prisreducering
Rederiet Erria har endnu en gang genforhandlet sin nybygningsordre på kemikalietankskibe på 6.500 t.dv. på det kinesiske værft Rushan Shipyard. Mens det sidste år lykkedes at få 3+3 skibe reduceret til to til en lavere pris, er prisen for de to tilbageværende skibe nu yderligere reduceret med i alt 3,2 mio. EUR. Værftet ville ikke kunne nå at levere i hvert fald det første skib inden kancelleringsdatoen, og det gav så Erria mulighed for at forhandle prisen yderligere ned og sikre senere levering.

Den Maritime Fond på vej mod rekord
Den Danske Maritime Fond er en populær adresse på ansøgningskuverter - fra vidt forskelligt hold af Det Blå Danmark. Allerede ved årets tredje ansøgningsrunde, der blev afsluttet i august, oversteg antallet af ansøgninger for 2010 således det antal, fonden modtog for hele 2009. Antallet til trods er der stadig plads til ansøgninger til innovative projekter i bunken til sidste ansøgningsrunde for i år, hvor sidste frist for ansøgning er 22. oktober.

Nok en coaster skal under hammeren
Den danskejede coaster »Lis Weber« er på vej på tvangsauktion efter at have været oplagt og senere arresteret i Svendborg efter C.J. Helts konkurs sidste år. Tvangsauktionen, der er berammet til 3. november, sker angiveligt på baggrund af et hyrekrav fra den tidligere besætning. Besætningen blev ifølge ILO i første omgang efterladt i Svendborg uden løn i forbindelse med oplægningen.

»Danmark« på vintertogt med 80 elever fra Angola
For første gang i nyere tid skal skoleskibet »Danmark« lægge dæk og rig til uddannelse af udenlandske skibsassistenter, når 80 elever fra Angola mønstrer om bord i februar. Togtet, der løber over 12 uger fra februar til maj, indgår som en del af Svitzers uddannelsesprojekt i Angola. Projektet er et samarbejde mellem Svitzer, Maersk Training i Esbjerg, skoleskibet »Danmark« og MARTEC i Frederikshavn.

Handlingsplanen holder
Da fhv. økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i 2006 præsenterede den maritime handlingsplan og målsætningen om, at Danmark skulle være Europas førende søfartsnation, blev der også formuleret en ambition om, at handelsflåden inden 2011 skulle være vokset med 50 pct. Trods et par svære år for branchen er den mission lykkedes - godt og vel. Og det er der tilfredshed med i både Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening.

Klar for og agter
At kunne fange en kasteline og hive en trosse i land er normalt ikke enhver forundt - i en given havn. Arbejdet er oftest monopoliseret, med hvad der deraf følger for blandt andet prispolitikken. Men den praksis har Kalundborg Linesmen kastet los overfor. Foreløbigt er turen gået til Fredericia og etableringen af datterselskabet Dan Mooring. I Fredericia hilses konkurrencen velkommen.

Nu skal den maritime arbejdsproces it-ficeres
Det nyudviklede simuleringsværktøj Safe Manning gør det lettere at bestemme fremtidens bemanding og optimere ressourcerne om bord. Den nye software stilles gratis til rådighed for hele Det Blå Danmark. Safe Manning er udviklet i et tæt samarbejde mellem FORCE Technology, DTU/RISØ og Søfartsstyrelsen, mens Den Danske Maritime Fond har finansieret projektet.

Ny service skal løse mail-problem
Copenhagen Shipping Exchange er 1. november klar med en ny service, som angiveligt giver brugerne i shippingbranchen mulighed for markant at reducere den tid, der dagligt benyttes på at gennemgå tusinder af e-mails fra relevante skibs- og lastepositioner. Undervejs har projektet ændret fokus og omfang, og ideen om at skabe en decideret handelsplatform er nu skudt mere i baggrunden. Skybox er navnet på nye, fuldt offentlige tilgængelige service, fra Copenhagen Shipping Exchange, som er stiftet af Stefan Avivson og Jonas Bruhn.


BALTIC DRY INDEX
2769 (+21) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 14/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS SALGSKURSER
100 USD = 516,67 DKK
100 Euro = 735,65 DKK
Danske Bank, 15/10, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 45.500 (- 1.220)
APM B-aktie: 46.220 (- 1.420)
D/S Norden: 216,60 (+ 1,00)
D/S Torm: 42,50 (- 0,10)
DFDS: 368,50 (+ 0,50)
Mols-Linien: 41,20 (+ 1,20)
Børsen, 15/10

(OleS/Anja)

Thora Lund

013-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1