Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 26/5
Ons 26/5-2010 10.00

Dagens navn er Beda - efter en engelsk munk, som stod bag tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år 0.
1892: På Kongens Nytorv i København bliver den elektriske belysning for første gang tændt - og fejrer samtidig kongeparrets guldbryllupsdag
1932: Kongeskibet Dannebrog hejser første gang kommando. Skibet afløser hjuldamperen Dannebrog fra 1879
1968: Kronprins Frederik fødes
1975: Som den første vestlige monark er dronning Margrethe med prins Henrik på officielt stats­besøg i Sovjetunionen
Solopgang: 04:52 Solnedgang: 21:33 Dagen er tiltaget 9 timer og 30 min

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Møde DFDS
John Ibsen - Foreningen for Arbejdsret
Bjarne Mørup - Bestyrelsesmøde SK

FRA MEDIER

Pirateri
Pirater påstår at de er fiskere
De fem somaliske mænd som er anklaget for piratereri fastholder, at de er fattige fiskere som fik motorproblemer og derfor søgte hjælp hos et fragtskib som sejlede udfor Somalias kyst. Den udtalelse kom deres advokater med på førstedagen af retssagen mod de fem, som bliver afholdt i hollandske Rotterdam. Skibet, som de fem anklages for at ville kapre, var tyrkisk, men det sejlede under flag fra De Hollandske Antiller. Derfor har Holland bedt om at retsforfølge de fem i Rotterdam.
I januar 2009 blev pirat/fiskerne opbragt og sat i detention ombord på 'Absalon', som netop var sat i jagten på pirater udfor somalias kyst. Under opholdet på 'Absalon' skal de fem have erkendt, at de var pirater.
Bliver de fem, der er i alderen 25 til 45, kendt skyldig, risikerer de fængselsstraffe på op til 12 år.
Retssagen ventes at vare fem dage og dommen falder midt i juni.
Dr.dk, 25/5 19:36, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/05/25/191730.htm

Mærsk-kaptajn overhørte advarsler
En for en fortæller besætningsmedlemmerne på containerskibet 'Maersk Alabama' nu, hvordan kaptajn Phillips sad alle advarsler om farvandet ud for Somalia overhørig, mens Maersk Alabama var på vej med en last nødhjælp fra Oman til Mombasa i Kenya. Kaptajn Richard Phillips tilbragte fire dage som gidsel efter kapringen af Maersk Alabama. Efter at være blevet reddet af elitesoldater fra den amerikanske flåde, blev Phillips hyldet som en helt. Den status rokkes der nu kraftigt ved.
Besætningens version af begivenhederne er knyttet til den retssag, der er rejst mod Mærsk, som ejer 'Alabama'.
Foreløbig 6 tidligere besætningsmedlemmer hævder, at det danske rederi bevidst sendte deres ansatte ind i piratfyldte farvande i stedet for at vælge sikrere ruter.
Ritzau/Business.dk, 25/5 10:16, http://www.business.dk/transport/kaptajn-paa-maersk-skib-overhoerte-advarsler

Mærsk
Virginia-aftale på plads i juni
Aftalen skulle oprindelig have været behandlet i sidste uge, men leasingaftalen blev udskudt grundet almindeligt arbejdspres, men nu ventes APM Terminals at indgå en 800 mio. dollar stor 20 årig aftale med Virginia Port Authority, når havnemyndighederne i Virginia behandler aftalen på et møde den 24. juni, skriver den Virginiabaserede avis Daily Press.
De seneste tal viser en vækst i antallet af håndterede 20-fodscontainere fra januar til april på 12 % i forhold til året før.
RB-Børsen/Epn.dk, 26/5 08:08, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2078608.ece

Maersk Line håber på stigende indtjening
Kombinationen af hård omkostningsstyring, et højt serviceniveau og et overlegent rutenetværk i forhold til konkurrenterne gør LD Invest optimistiske med hensyn til de fremtidige vækst- og indtjeningsmuligheder. Med de lysere indtjeningsudsigter for Maersk Line og den store betydning, det har for den samlede koncerns indtjeningsevne, retter fokus sig nu i højere grad mod prissætningen af aktien.
Maersk Line har de seneste år været en indtjeningsmæssig klods om benet på A.P. Møller-Mærsk, og da containerrederiet udgør ca. 50 % af den samlede koncerns omsætning, er det afgørende for investorernes tillid til A.P. Møller-Mærsks fremtidige indtjeningsmuligheder, at Maersk Line er i god gænge, skriver LD Invest, der dog venter, at indtjeningen kommer.
RB-Børsen/Epn.dk, 25/5 11:45, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2077594.ece

Scorer millioner på Maersk Broker
Mærsk-familiens private skibsmæglerfirma Maersk Broker spinder fortsat guld. Selv i kriseåret 2009, hvor den børsnoterede virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, tabte 5,5 mia. kr., sendte Maersk Broker mange millioner videre direkte til Hr. Møllers private pengekasse. Samlet set tjente Maersk Broker således knap 156 mio. kr. på bundlinjen ud af en omsætning på 435 mio. kr.
Af dem blev 66 mio. kr. udbetalt i udbytte til Mærsk-familien.
Årets udbytte i kommer oven i de over 300 millioner kroner, som Mærsk-familien de senere år har været i stand til at trække ud af selskabet grundet de gode resultater.
Borsen.dk, 25/5 06:36, http://borsen.dk/transport/nyhed/183777/

Torm afviser at være på Shells sorte liste
Hos D/S Torm afviser man, at rederiet ikke kan sejle med Shell-laster, og at rederiet er kommet på den sorte liste - sådan som det i weekenden fremgik af en artikel i Berlingske Tidende - men ønsker på nuværende tidspunkt ikke at give yderligere kommentarer. Avisen skrev, at Shell efter en nøje granskning af Torms flåde og flådens bemanding, har konkluderet, at rederiet ikke kan leve op til de krav, som Shell stiller, og at skibene derfor er sat på 'teknisk hold'.
Det gør, ifølge avisen, at Torms skibe midlertidigt ikke kan sejle med laster fra Shell.
Det skulle især være i forhold til uddannelse af besætningsmedlemmerne om bord, at det halter for Torm.
Nyhedsbureauet Direkt/Epn.dk, 25/5 18:18, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2078246.ece

Erria forventer ikke positiv totalindkomst i 2010
Rederiets nettoomsætning var i det første kvartal 18,8 mio. kr. mod 16,1 mio. kr. i samme periode sidste år - en fremgang som primært tilskrives en øget omsætning i Consulting. Raterne i kemikaliesegmentet vendte i kvartalets løb fra det lave niveau ved slutningen sidste år. På kemikalietankskibsområdet er rederiets skibe nye og moderne med en gennemsnitsalder på 3,1 år med undtagelse af et enkelt skib. På containerskibsområdet er afviklingen af de fire containerskibe i gang, da Erria i indeværende måned har afhændet to oplagte containerskibe. Dermed er der to containerskibe tilbage, hvoraf det ene fortsat er oplagt. Driften gav i kvartalet et underskud på 8,7 mio. kr. mod et minus på 9,4 mio. kr. sidste år. Trods forbedringerne i især kemikaliesegmentet, bliver 2010 et vanskeligt år og rederiet forventer derfor først positiv totalindkomst i 2011
RB-Børsen/Epn.dk, 25/5 13:25, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2077749.ece

5 mand reddet i land fra lystsejler
Fem tyske sejlere blev tirsdag formiddag reddet i land med en helikopter fra en position cirka 30 sømil vest for Hvide Sande. Det skete efter at deres 60 fod store lystsejler var begyndt at tage vand ind i hårdt vejr. Straks efter at nødopkaldet var modtaget, sendte SOK en redningshelikopter til positionen ligesom redningsbåden 'Emilie Robin' sejlede fra Hvide Sande mod stedet.
Også de civile skibe i området blev alarmeret og de første der ankom til havaristen var fiskeskibene 'Gitte SH7' og 'Kristina SH14'
Fra redningshelikopteren blev de fem tyske sejlere taget om bord og fløjet til Esbjerg. Her meldes de alle at være i god behold.
Jv.dk/Forsvaret.dk, 25/5 08:58, http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx

Dyrere at være medlem af HK og 3F
50 kroner mere om måneden - sådan cirka lyder regningen for mange af de fagforeningsmedlemmer, der nu skal til at betale mere af kontingentet selv. I regeringens nye plan bliver det sat en grænse for fradraget ved 3000 kroner. I fagforeninger som 3F og HK lyder den årlige regning for kontingentet på ca. 5000 kroner. Hidtil har skattevæsnet dækket en tredjedel af denne regning - eller ca. 1600 kroner. Fremover falder dette tal til ca. 1000 kroner.
Hverken i 3F eller HK tør man umiddelbart sige, om det nye fradrag for fagforeninger vil betyde et stort farvel til medlemmer. I HK har man tidligere haft svært ved at se en rød tråd mellem prisstigninger og antallet af medlemmer, der forlader fagforeningen.
Ritzau/Fyens.dk, 25/5 16:08, http://www.fyens.dk/article/1607913:Business-Fyn--Det-bliver-dyrere-at-staa-i-fagforening

Dagpengeperiode ikke bundet af forlig
I 1998, da SR-regeringen med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen forkortede dagpengeperioden fra fem til fire år, skete det uden at indkalde partierne og forhandle et forlig på plads. I stedet blev lovforslaget fremsat efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter, oplyser Finansministeriet.
Derfor kan regeringen kan frit halvere dagpengeperioden uden at bryde noget forlig.
Jv.dk, 25/5 16:25, http://www.jv.dk/artikel/886283:Business--Dagpengeperiode-ikke-bundet-af-forlig

NYT FRA FAGLIGT ANSVAR nr. 77
LO og forbundene må gå i spidsen
Krigserklæring mod de arbejdsløse
Felttog mod den danske model
Regeringen har truffet et valg - det har vi også
Åbent tillidsmandsmøde på slotspladsen 2. juni
Et slag i ansigtet på arbejderbevægelsen
Er de borgerlige med arbejdsgiverne bag på vej tilbage til klassesamfundet?
Chokfyringer i Silkeborg
Fagligtansvar.dk, 25/5, http://www.fagligtansvar.dk/

BALTIC DRY INDEX
4.187 (+244) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 25/5, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 594,72 DKK
100 Euro = 734,00 DKK
Danske Bank, 26/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.600 (-2.070)
APM B-aktie: 41.570 (-1.890)
D/S Norden: 217,10 (-10,20)
D/S Torm: 42,20 (-3,50)
DFDS: 375,00 (-21,00)
Mols-Linien: 50,50 (+2,10)
Børsen, 26/5

(Barno)

THORA LUND

011-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Slår et ekstra slag for skibsmekaniker-uddannelsen i høringssvar

Omlægningen af uddannelserne til sætteskipper- og skibsfører, hvo ...

-Velfortjent IMO-pris til Birgit Sølling Olsen

-Det er mere end velfortjent, at Birgit Sølling Olsen modtager IM ...
bottom banner1