Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN
Ons 3/2-2010 10.00

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – arbejder hjemme
Ole Strandberg – arbejder hjemme
John Ibsen – arbejder hjemme
Bjarne M. Olsen – arbejder hjemme

FRA MEDIER

Håb for de strandede søfolk i Frederiksværk
De tre udenlandske søfolk, som i december sidste år blev efterladt ombord på skibet Cormorant i Frederiksværk kan nu øjne håb om snart at komme hjem. Søfolkene har ikke fået løn de seneste fire måneder. Og de har ikke selv råd til at betale for mad, varme og el på skibet. De tre søfolk længes naturligt nok hjem til familierne i Rusland og Ghana. Den kritiske situation har nu fået  ITF til at sætte en advokat på sagen. ”I går indleverede jeg alle sømændenes krav til vores advokat. Han vil sørge for, at der bliver taget arrest i skibet. Det betyder forhåbentlig, at søfolkene kan få deres penge i løbet af nogle måneder. I yderste konsekvens først efter en tvangsauktion af skibet,” siger ITF's danske skibsinspektør Morten Bach. Han håber, de danske myndigheder kan hjælpe de tre søfolk hjem ved at lægge ud for billetter. De har ikke penge til selv at betale.
3F.dk, 2/2, http://forsiden.3f.dk/article/20100202/NYHEDER/100209992/2140

Esvagt-medarbejdere generelt tilfredse
Medarbejderne i Esvagt er generelt rigtig godt tilfredse med at arbejde i rederiet. Rederiets årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse viser, at tre ud af fire Esvagt-medarbejdere er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde og deres nærmeste chef. "Det er en super fin analyse. Det er den mest positive rapport, vi har set - og det kan vi som udgangspunkt kun være tilfredse med", siger HR Manager Nick V. Ørskov. Undersøgelsen blev gennemført over efteråret, inden finanskrisen satte ind for alvor. Der har været arbejdsdeling siden, og det har måske påvirket glæden. Det skal man have med, siger Nick V. Ørskov. "Ud fra de meldinger, medarbejderne har givet, ser det ud til, at folk er godt tilfredse. Og selv når vi justerer for finanskrisen, ser det fornuftigt ud. Vores personaleomsætninger, som gennem hele året ligger på et gennemsnit på 4-5 procent af selvvalgte opsigelser, siger også noget om, at vi er en god arbejdsplads", siger Nick V. Ørskov.
Maritime Danmark, 3/2, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7012

Diskussion om åbenhed i fagbevægelsen
En række fagbosser fra de store LO-forbund foreslår nu, at overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked bliver mere åbne, så offentligheden får indsigt i, hvad der foregår i forhandlingslokalerne bag de lukkede døre. Årets forhandlin­ger mellem LO og DA har kørt i næsten en måned, og flere topforhandlere har siden afvist at udtale sig offentligt, men det bør de gøre, mener bl.a. Karin Retvig, formand for HK/Privat: ”Vi bør indrette os efter, at vi lever i et åbent kommunikationssamfund, hvor medlemmerne har ret til at vide, hvad der foregår. Hvis vi som faglige organisationer skal sælge vores kerneopgave over for medlemmerne, når vi forhandler deres løn- og ansættelsesvilkår, så forekommer det mig mærkeligt, at ingen af medlemmerne ved, hvad der sker. Det er hamrende gammeldags.” Men offentligheden skal ikke forvente, at der er mere åbenhed på vej lige med det samme. Thorkild E. Jensen er formand for Dansk Metal og CO-Industri, som forhandler overenskomst på vegne af over en tredjedel af alle LO-medlemmerne. Han mener, at mere åbenhed ødelægger forhandlingsklimaet, og fagbevægelsen bør engagere medlemmerne på en helt anden måde: ”Det er mere et spørgsmål om, at man i det daglige arbejde i fagforeningerne skal involvere medlemmerne i, hvad en overenskomst er, og hvad den betyder. Det er ikke noget, man kan gennemføre, mens der forhandles.” Forbundsformand i 3F, Poul Erik Skov Christensen er enig i, at åbenhed besværliggør forhandlingerne, og peger på, at det f.eks. er svært at ændre forhandlingsposition, hvis man først har meldt sit standpunkt ud offentligt. Alligevel bør det være muligt med mere åbenhed, mener han: ”Jeg så gerne, at vi finder en måde at gøre det mere åben på, men på en måde så vi ikke ødelægger muligheden for at et forlig, for jo flere, der kan følge forhandlingerne, jo nemmere bliver det at komme i balance med vores medlemmer, men det er ekstremt vanskeligt.”
Business.dk, 3/2, http://www.business.dk/oekonomi/fagbosser-i-opgoer-op-manglende-aabenhed

Ledighedsforsikringer er blevet populære
Finanskrisen og den seneste tids massefyringer har gjort en stor gruppe danskere usikre på, om de stadig har et job i morgen. Derfor iler de til landets forsikringsselskaber for at tegne ledighedsforsikringer, der kan sikre dem penge, hvis de en dag skulle blive arbejdsløse. I forhold til år 2008 tegnede hele 50 procent flere danskere en ledighedsforsikring i 2009, viser en rundringning til landets fire største udbydere af ledighedsforsikringer, der tilsammen udgør omkring 80 procent af markedet. Det overrasker ikke sociolog og arbejdsmarkedsforsker ved Købehavns Universitet Anders Holm. "Det er sådan set meget simpelt. Folk er bange for at miste deres arbejde, og de vil sikre deres levestandard.”
Berlingske.dk, 2/2, http://www.berlingske.dk/danmark/vi-sikrer-os-mod-arbejdsloeshed

BALTIC DRY INDEX
2691 (-54) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 2/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 547,58 DKK
100 Euro = 757,57 DKK
Danske Bank, 3/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 41,820 (+450)
APM B-aktie: 43.540 (+610)
D/S Norden: 238,10 (+5,10)
D/S Torm: 60 (0)
DFDS: 396,50 (+2,50)
Mols-Linien: 56 (-1,50)
Børsen, 3/2

(Christian P)

THORA LUND

Image28573__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

DIS-Offshore på vej – endda med grønt lys fra Enhedslisten

-Lovforlaget er et rigtig godt eksempel på, hvad der kan lykkes, ...

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...
bottom banner1