DIS-ORDNING – SKAT – OG BILFÆRGERNE
Med stigende intensitet gennem de senere år har spørgsmål om skattekompensationer fået lov at indtage en altdominerende position i lønforhandlinger som vedrører DIS-skibsfarten.
Det er i virkeligheden meget simple spørgsmål der er tale om, som gøres unødvendigt indviklede og forkludrede. Det gøres heller ikke nemmere af at DIS-ordningen i Danmarks Rederiforening og i Bilfærgernes Rederiforening, er to helt forskellige størrelser.
Danmarks Rederiforening – langfarts-DIS.
DIS-aftalerne blev indgået i 1988 hvor alle foreninger indgik forlig om nye nettolønninger som staten havde garanteret ville blive undtaget fra beskatning. Der blev handlet både i og uden for porten.
Aftalerne baserede sig på at man nu havde nogle internationalt ”acceptable” lønninger, som stort set var beregnet som hidtidige lønninger minus skat. De resulterende nettolønninger skulle herefter forhandles til fornyelse uafhængigt af det danske skattesystem. Det var netop særligt internationale lønninger, som skulle være konkurrencedygtige uafhængigt af den danske økonomiske udvikling.
For ikke at løsrive relationen til den danske virkelighed helt, blev det aftalt, at såfremt der skete væsentlige ændringer i det danske skattesystem, måtte parterne mødes og diskutere situationen. Sådanne møder har indtil nu flere gange ført til udbetaling af særlige skattekompensations-tillæg, som efterfølgende er blevet indregnet i netto-lønningerne. Men der findes ikke i dette regi nogen aftale som lænker DIS-lønningerne til det danske skattesystem pr. automatik.
Sideordnet blev der fra ordningens start indført et særligt system som kompenserer for den enkelte søfarendes personlige udgifter, som er fradragsberettigede i almindelige danske lønninger ved skatteberegningen. Personlige renteudgifter osv kompenseres således gennem ”Udligningskontoret” i form af et særligt månedligt løntillæg.
Ovenstående system fungerede så nogenlunde indtil der i de senere år er gået mere småpanik i det danske skattesystem, hvor et erklæret skattestop har været forfulgt af omfattende skattereformer, som overordnet set har reduceret den direkte lønbeskatning i samfundet. Senest har skattereformen som trådte i kraft fra sidste årsskifte medført betydelige skattelettelser for de højtlønnede. Og de fleste tilbageværende danske søfarende på langfarten – officersgruppen – tilhører netop de højtlønnede i samfundet.
Hovedpinen er nu stor og situationen mellem forhandlingsparterne mere og mere uforsonlig.
Bilfærgernes Rederiforening – færge-DIS.
Da færge-DIS’en blev indført fra omkring årtusindeskiftet med støtte fra de faglige organisationer, var forhandlingsforudsætningerne her helt anderledes end for langfarts-DIS’en. Truslerne var licitationssystemet som kunne medføre at udenlandske rederier kunne trænge sig ind på markedet for færgefart mellem de danske øer og nabolande.
Der var ingen grund til at tale om en DIS-ordning med internationale lønninger principielt løsrevet fra det danske skattesystem, og man havde i de samme rederier både nationale ruter som ikke kunne omfattes af færge-DIS, og ruter til nabolande som kunne omfattes.
Resultatet blev en ordning med bibeholdelse af overenskomster på bruttolønninger, og herfra afledte DIS-lønninger. Bruttolønninger forhandles og fornys, og herfra beregnes nettolønninger år for år, direkte afledt af det danske skattesystem som det nu engang er skruet sammen det pågældende år. Omregningen sker ved at Bilfærgernes Rederiforening årligt, i februar måned, udsender en såkaldt skatteallonge, som er beregningsformler med udgangspunkt for en skatteyder som er bosiddende i Hørsholm Kommune. Den pågældende kommune blev pragmatisk valgt fordi det tidligere var landets billigste skattekommune.
Resultatet er at de bruttoaflønnede og de DIS-aflønnede i samme rederi, oplever at de får stort set det samme udbetalt i samme stillinger, når SKAT har taget sit (i tilfældet med DIS når rederierne har taget deres).
Ovenstående system for beregning af DIS-lønninger i færge-DIS har ubestridt fungeret upåklageligt i 10 år.
Her ved overenskomstfornyelsen i 2010 kræver Bilfærgernes Rederiforening nu systemet afskaffet og erstattet af et system tilsvarende systemet for langfarts-DIS. Rederiforeningen har konsekvensmæssigt nægtet at indhente og udstede en skatteallonge for 2010. Bilfærgernes Rederiforening finder simpelthen resultatet af årets regnestykke i DIS-skibene for dyrt. Uagtet regnestykket kan gå begge veje som gynger og karuseller.
Den konkrete baggrund er sikkert forståelig, og man kunne opliste nogle hovedelementer:
* Kapitalfondes problemer med at betale rentebyrde efter glade lånetider er afløst af såkaldt verdensomspændende økonomisk krise.
* De store færgerederiers indbyrdes magtkampe om at overtage en helt dominerende rolle på færgemarkedet.
* Rederiernes manglende forudseenhed i forbindelse med licitationer, hvor der kontraktmæssigt kunne være indføjet en passus om revision af billetpriser, hvis lønningerne steg som følge af skatteændringer, tilsvarende der kan tages forbehold for oliepriser.
Skattereformens praktiske indflydelse på lønningerne i færge-DIS er sådan, at de højestlønnede skal have 3-4.000 kroner mere udbetalt om måneden, medens en mønstret skibsassistent vil få ca. 1100 kroner og en skibsassistent på holddrift ca. 300 kroner.
CO-Søfart
Kontakt: os@co-sea.dk