Ny efterløn for dem under 48 år
FTF-A sender brev til de medlemmer, som kan nå at fortryde tidligere fravalg af efterlønnen

Den politiske aftale om fremtidens efterløn trækker en streg mellem dem, som ved slutningen af 2006 er henholdsvis over og under 48 år.

Dem under 48 år skal indstille sig på at kunne gå senere på efterløn. Fra 2019 bliver efterlønsalderen sat op med seks måneder om året, så den i 2022 starter ved 62-årsalderen. Samtidig bliver folkepensionsalderen hævet fra 65 til 67 år. Den 12-årige indkøringsperiode betyder modsat, at dem over 48 år kan ånde lettet op, fordi deres ret til efterløn er uændret.

Den senere efterlønsalder vil påvirke en stor del af FTF-A’s medlemmer. Inden for de seneste fem år er det mellem 27 og 29 procent af medlemmerne, der har rakt ud efter efterlønnen, så snart de blev 60 år.

I aftalen er der indbygget en bestemmelse, der på længere sigt kan udskyde efterløn og folkepension yderligere. Hvis befolkningen lever længere efter det fyldte 60. år, skal efterlønsalderen forhøjes. Pejlemærket er en økonomisk betragtning om, at vi efter et arbejdsliv har gjort os fortjent til efterløn og folkepension i gennemsnit 19½ år. Lever vi længere, skal vi også være længere tid på arbejdsmarkedet. Aldersgrænsen for efterløn skal tages op i 2025 og vil så eventuelt blive forhøjet efter levealderen.

Overgangsordning
Fra 1. januar 2007 skal man være medlem af en a-kasse og betale efterlønsbidrag i 30 år for at få ret til efterløn. I dag skal man betale efterlønsbidrag i 25 år.
Der gælder en overgangsordning for personer, der er mellem 29 og 31 år ved udgangen af 2006. De skal senest starte med at betale efterlønsbidrag som 32-årige og så blive ved 30 år frem. Er man mellem 31 og 47 år ved udgangen af 2006, skal man betale efterlønsbidrag uafbrudt indtil efterlønsalderen, dog højst i 30 år.
Nej kan fortrydes

Der er åbnet en dør for dem, der tidligere har fravalgt efterlønnen. De, der er under 34 år, kan tilmelde sig efterlønnen indtil 15 år, før de skal på efterløn – hvis de har været medlem af en a-kasse, siden de var 24 år. Hvis man er over 34 år ved udgangen af 2006, er der et krav om ubrudt medlemskab af en a-kasse siden 1997.

Det beløb, man får som efterlønner, bliver mindre, jo længere tid man har forsømt at betale efterlønsbidrag efter sit 35. år. Konkret bliver efterlønnen to procent lavere end den maksimale ydelse for hvert år, man ikke har betalt efterlønsbidrag sammenlignet med den fulde betalingsperiode.

Den skattefri præmie, man kan optjene ved at arbejde efter de to første år med ret til efterløn, bliver fire procent mindre for hvert år uden efterlønsbidrag.

FTF-A vil efter sommerferien sende et personligt brev med individuelle beregninger til de medlemmer, som falder ind under fortrydelsesordningen.
”Mange har uden tvivl fravalgt efterlønnen på grund af de senere års usikkerhed. Nu er der faldet ro om ordningen. Så skal medlemmerne have mulighed for at vurdere deres tidligere nej i lyset af den ny situation”, siger FTF-A’s formand Allan Bang.
Efterløn målrettes

De skrappe krav om medlemskab er indført, fordi efterlønnen ifølge partierne bag aftalen først og fremmest skal være et tilbud til dem, som har været længst på arbejdsmarkedet. Men selv folk med mellemuddannelser som fx socialrådgivere og farmakonomer vil med et eller to fjumreår få svært ved at leve op til medlemskravene.
Der er et punkt i efterlønsaftalen, som er aktuelt for dem, som i dag er over 48 år. Det lægger op til, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde ved siden af efterlønnen – også til en lav timeløn.

Fra 1. januar 2007 vil de første 30.000 kroner, som efterlønneren tjener ved siden af, give en mindre modregning i efterlønnen, når indtægten er under 173,24 kroner i timen.

Af kommunikationschef Claus Brask, FTF-A
12. juli 2006