Ingen øl-ret
23/10-2006 11:50
3F/RBF tabte sagen mod DFDS
Ingen overenskomstret til en pilsnerøl til maden.
21. september blev der afviklet en faglig voldgift mellem 3F/RBF og DFDS vedrørende en bestemmelse i tjenernes overenskomst hvori det hedder "… Tjenerne kan inden for en af skibsføreren fastsat grænse købe pilsnerøl til funktionærpris". Opmanden i den fagluige voldgift var højesteretsdommer Per Sørensen som afgav sin kendelse 12. oktober.
Per Sørensens begrundelse og konklusion lyder som følger:
Da der ikke blandt de af parterne udpegede medlemmer af voldgiftsretten har kunnet opnås flertal for en afgørelse, skal denne træffes af opmanden, der udtaler:
Som overenskomstens § 10, stk. 1, er formuleret, må den mest nærliggende forstås således, at tjenerne skal kunne købe pilsnerøl til en bestemt pris, men ikke, at de også har et krav på at kunne købe og indtage øl om bord, hvis det efter de regler eller retningslinier, der i øvrigt er fastsat af rederiet, ikke er tilladt at indtage alkohol om bord. Som anført af rederiforeningen må bestemmelsen således forstås som en rabatbestemmelse.
Som også erkendt af 3F tilkommer det i medfør af ledelsesretten rederiet at fastsætte de regler om personalets forhold om bord, herunder den alkoholpolitik, som det findes nødvendigt af hensyn til skibenes forsvarlige drift, både sikkerhedsmæssigt og økonomisk. Rederiet er herunder berettiget til at inddrage hensynet til virksomhedens anseelse i offentligheden. Det bemærkes herved, at netop offentlighedens tillid til, at sikkerhedstjenesten - som tjenerne indgår i, også i deres fritid - fungerer upåklageligt, kan være af meget væsentlig betydning for rederiet som helhed. Medieomtalen af episoden i sommeren 2005 illustrerer da også, at en - berettiget eller uberettiget - negativ omtale af forhold, der kan have betydning for sikkerheden om bord, kan have stor betydning for rederiet. Ud over ordlyden må § 10, stk. 1, således fortolkes under hensyn til den til enhver tid gældende personalepolitik, herunder alkoholpolitik.
Herefter tages rederiforeningens frifindelsespåstand til følge.
Så er det sagt, og den tynde redningsplanke om at tjenernes overenskomstbestemmelse er en bestemmelse om prisfastsættelse, og ikke en ret til en pilsnerøl, blev sat i overskrift. Ingen havde formentlig forventet andet, men det blev nok sat på plads at overenskomster ikke spiller nogen rolle når de kæmper imod den offentlige moral.