Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

DIS-skattesagen: 1. retsdag

CO-Søfart - 28. september 2015

DIS-skattesagen: 1. retsdag

DIS-sagen om skatteregulering blev i dag indledt i Østre Landsret. CO-Søfart vil følge sagen med korte referater her på hjemmesiden efter hver enkelt retsdag.

Af Ole Strandberg, faglig sekretær CO-Søfart

Det vrimlede med uniformeret politi i stuetagen af den ærværdige bygning Bredgade 59, hvor Østre Landsret har resideret siden 1919. Det var nu ikke fordi myndighederne ville afværge en mulig krigsretstilstand mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening/DFDS. Baggrunden var at den historisk store sag om indsamling af midler, til den såkaldte tyrkiske terrororganisation PKK, blev indledt ved landsretten, efter de ti tiltalte blev frikendt ved byretten sidste år.

Skattesagen blev indledt mere fredeligt og uden brug af metaldetektorer i 8. afdeling på 2. sal.

Retsformanden udviste nogen lune, da han indledte dagen med at hilse de mange tilhørere velkomne, med håb om at advokaterne ville gøre deres dag hyggeligere end det sparsomme møblement indbød til. Han mindede i samme forbindelse advokaterne om, at det burde overvejes at indskrænke antallet af vidner som måske ikke bidrog med egentligt nyt til sagen. Der er oplistet 13 vidner.

Sagsøgerens forelæggelse af sagen

Dagsordenen for mandagen (og også den halve tirsdag), var sagsøgerens forelæggelse af sagen ved advokat Poul Hvilsted fra advokatfirmaet Horten.

En forelæggelse er tiltænkt at være en nøgtern gennemgang af sagens dokumenter, principielt på begge parters vegne. Det er for det meste oplæsning og sidetalshenvisninger som giver landsdommerne anledning til at strege under (og ud) i deres dokumentsamlinger.

 

Nøgleord i dagens forelæggelse var:

* Forklaring om fortidens sømandsskattetabel

* DIS-lovforslaget 1988, baggrund udflagning og krisehjælp

* Nye skattelove pr. 1/1-89

* Aftale om kompensationstillæg for individuelle skattefradrag

* Forudsætning for DIS-lovens implementering nye nettolønsoverenskomster

* Forhandlingsforløb Sømændenes Forbund med aftale august 1988

* Officersoverenskomster pr. 1/1-1990 og overgangsordning forinden

* Ny udgave af DIS-loven 2000 inkluderende bilfærgerne incl enighed om matematisk beregning af DIS-løn

* EU's opmærksomhed på statsstøtte til rederier siden 1989

* Forsøg på at nettoficere pensionsordninger, men i så fald, iht skattechef Peter Loft, i strid med EU-regler om grænser for støtteordninger

* Aftale om skattekompensationer:

Efter 1994

Efter 1999 (Pinsepakken hvor enighed om ikke-relevans)

Efter 2004 (Forårspakke 1.0)

Og hertil nåede fremlæggelsen da kl. blev 15:00.Rederiernes advokat Pia Voss tog afslutningsvis ordet og oplyste, at hun med vilje ikke havde afbrudt advokaten i hans fremlæggelse, bl.a. fordi parterne som bekendt havde forskellige synspunkter på dokumenterne. Hun ønskede i stedet at afslutte fremlæggelsen med sin egen dokumentation, som måske ville vare en times tid. 

Pia Voss's ønske gav retsformanden anledning til at genfremsætte sin bøn om ikke at bruge vidner, som ikke kunne bidrage med nyt til sagen, og som blot ville gentage det som allerede var skrevet i sagens mange dokumenter. Retslokalet stod til rådighed for de to advokater til at drøfte sagens videre køreplan. 

 

CO-Søfart vil følge retssagen i Østre Landsret, og omtale kort efter de enkelte retsmøder her på siden.

 

 

 

 

dis flag lres

DIS-sagen
i Østre Landsret

DIS-skattesagen behandles i Østre Landsret, afdeling 8, Bredgade 59, Kbh. følgende dage:

Mandag 28. september kl. 09:30
Tirsdag 29. september kl. 09:30
Torsdag 1. oktober kl. 09:30
Mandag 5. oktober kl. 09:30
Tirsdag 6. oktober 09:30
Onsdag 7. oktober 09:30

Sagen kort fortalt

DIS-sagen om skatteregulering af nettolønnen er rejst af Søfartens Ledere.

Søfartens Ledere har på vegne af to styrmænd fra DFDS stævnet DFDS, på hvis vegne sagen føres af Danmarks Rederiforening.

Forud for retssagens start bragte vi fredag 25. september en kort opsummering, som kan læses via linket herunder: