Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Forberedelse til OK23 i gang på seminar

CO-Søfart - 27. september 2022

CO-Sea Seminar 2022 samlede 58 deltagere fra medlemsorganisationerne Metal Maritime, FOA Søfart og Dansk El-Forbund i sidste uge. Foto: CO-Søfart

Forberedelse til OK23 i gang på seminar

Knap 60 deltagere – heraf 44 tillidsrepræsentanter fra Metal Maritime – var samlet til CO-Sea Seminar 2022 i sidste uge. Her blev linjerne for overenskomstforhandlingerne 2023 blandt andet drøftet.

Af Hanne Hansen

44 tillidsrepræsentanter fra Metal Maritime var i sidste uge samlet til tre dages seminar på konferencecenteret, Metalskolen, i Jørlunde. Forberedelse til overenskomstforhandlingerne i 2023 var her et af de større emner på programmet. Opdelt i rederi-/departementsgrupper diskuterede tillidsrepræsentanterne muligheder, ønsker og forventninger til de forestående forhandlinger. Grupperne blev i arbejdet bistået af formandskab, sekretariatet og faglig afdeling fra Metal Maritime.

”Alle grupper havde en både bred og god snak om de kommende forhandlinger. Det at kunne tage hul på forberedelserne i et større forum er givende for både tillidsrepræsentanterne og os i faglig afdeling,” fortæller faglig leder Christian H. Petersen, Metal Maritime.

”Nye tillidsrepræsentanter, der står overfor deres første forhandlinger, fik dermed også mulighed for at høre, hvordan deres mere erfarne TR-kolleger tidligere har oplevet det at være en del af forhandlingsforløbet. Når man ikke har prøvet det før, så er der altid mange spørgsmål, så det er værdifuldt at kunne trække på erfaringerne fra de mere garvede,” tilføjer Christian H. Petersen.

Tillidsrepræsentanter, der var uden mulighed for at deltage i seminaret, vil inden årets udgang blive kontaktet af Metal Maritime med henblik på indsamling af OK-ønsker og forberedelse af kravslister.
 

58 deltog i CO-Sea Seminar

Tilslutningen til dette års CO-Sea Seminar var tæt på at slå alle rekorder. Med deltagere fra Dansk El-Forbund, FOA Søfart og sekretariatet fra Metal Maritime/CO-Søfart var det samlede deltagerantal på 58.

Seminaret blev indledt med frokost om onsdagen og afsluttet til frokost i fredags.

Igen i år var der planlagt et varieret program, der foruden OK-forberedelser også rundede omskolings- og kursusmuligheder, tillidsrepræsentanternes centrale rolle samt sikkerhedsudvalgenes funktion og opgaver.

Søfarendes store nye jobområde, vindoffshore, indtog også en central plads i programmet. COO Jacob Heinricy Jensen fra vindoffshore-rederiet Cadeler, var blandt oplægsholderne og præsenterede rederiets aktiviteter, vækstplaner og overvejelser forud for en større rekruttering af ansatte til rederiets kommende nybygninger.

 

Fra CO-Sea og Metal Maritime takker vi alle deltagere og oplægsholdere for et forrygende, inspirerende og godt seminar.