Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Globalt overblik med havnestatus

CO-Søfart - 20. marts 2020

Se nederst på siden for det klikbare og interaktive kort fra Wilhelmsen Group. Illustration: Wilhelmsen Group

Globalt overblik med havnestatus - se klikbart kort

Wilhelmsen Group i Norge servicerer med et klik-bart verdenskort med oplysninger om restriktioner i de enkelte havne. Med tilladelse fra Wilhelmsen Group bringer vi kortet her på egen hjemmeside - se nederst på siden.

Af Hanne Hansen

Kan skibe anløbe havnen, er der restriktioner, kan der skiftes besætning, må man gå i land? Alle hovedregler for adgang til de enkelte lande er sat ud af kraft og groft sagt, så opererer hver havn på jordkloden nu med egne regler.

Norske Wilhelmsen Group har på sin hjemmeside etableret et klikbart verdenskort, der opdaterers som minimum én gang i døgnet. For nogle områder foregår opdateringen hver 3. time.

Ikke alle havne er med på oversigten, f.eks. er Europa lidt tyndt dækket endnu - herunder også Danmark. Fra Wilhelmsen Group forlyder det, at kortet er under fortsat udbygning.

Wilhelmsen Group: -Vi har reageret hurtigt og innovativt

“Dette er et rigtig godt eksempel på, hvordan vores organisation hurtigt har tilpasset sig, brugt vores kreativitet og innovative mindset, forudsagt kundernes behov og udviklet et nødvendigt værktøj for vore kunder og den maritime industri i øvrigt, forklarer Benedicte Teigen Gude, Senior vice president HR and communications hos Wilhelmsen Group og tilføjer:
“Og vi stiller det naturligvis gerne til rådighed for den maritime verden globalt efter aftale.”

Fra CO-Søfart og Metal Maritime takker vi Wilhelmsen Group for at måtte trække på deres service.

Kaotisk billede

Allerede nu bekræfter kortet om noget, at situationen globalt er temmelig kaotisk. Og det for nogle havnes vedkommende nok er muligt med f.eks. besætningsskift - når både den afløsende og den hjemrejsende besætning har overstået 2 ugers karantæne i lokalitet anvist af den enkelte havnestat.

Med tilladelse fra Wilhelmsen Group har vi fået lov til at lægge kortet på vores hjemmeside herunder.
For jer, der foretrækker at se det i større format på Wilhelmsens Groups hjemmmeside, - så klik her