Søfarende uden udsigt til at komme hjem og med udmønstringer langt over, hvad der er indeholdt i deres kontrakter, har været en humanitær krise siden forsommeren. Og er det fortsat. Mange ord er blevet sagt i den forbindelse. Mange papirer er blevet underskrevet med løfte om aktion, og meget lidt er sket.
Internationalt har ITF - International Transport Workers’ Federation - presset på ved enhver mulig lejlighed. Det samme har rederiorganisationer - herunder ICS, International Chamber of Shipping. Og fra IMO er det klart og tydeligt understreget, at søfarende er at betragte som nøglemedarbejdere. Med stort set samme magre resultat.
ITF vurderer, at der fortsat er omkring 400.000 søfarende world wide, der er om bord uden udsigt til afløsning og hjemrejse.
Søfarendes basale rettigheder knægtet
Nu har FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, ILO, konkluderet at regeringer og flagstater verden over har brudt MLC (Martime Labour Convention) bl.a. ved knægtelse af søfarendes basale rettigheder som adgang til lægebehandling og sundhedspleje, afmønstring ved kontraktafslutning, hjemrejse og landgang.
ILO’s konklusion er på syv sider, og kort fortalt kan de syv sider opsummeres til: Regeringer har svigtet de søfarende.
Materialet, som ILO har haft på bordet i forbindelse med erklæringen, omfatter i tusindvis af dokumenter. Foruden materiale og beviser fra både ITF og ICS, har flere tusinde søfarende indsendt klager over tingenes tilstand. Samtidig har ILO’s komité haft indkaldt dokumenter fra medlemsstater om aktuelle tiltag for at løse situationen. Herunder også fra Danmark, hvor regeringen i tæt samarbejde med Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime i sommer etablerede en hub for besætningsskifte i Kastrup Lufthavn.
Dybt bekymret
ILO’s komité er utvetydig i sin erklæring, der benytter vendinger som “med dyb bekymring”, “kraftig opfordring” og “komiteen kræver”.
90 pct. af verdenshandlen fragtes til søs - og verdenssamfundet er totalt afhængigt af, at der ude om bord i skibene er søfarende, der passer deres arbejde.
ILO noterer bl.a. med dyb bekymring, at mens arbejdet i havnene rundt omkring i verden har været stort set upåvirket af pandemien, så har de enkelte havnestater samtidig haft overmåde vanskeligt ved at overholde MLC, når det kommer til de søfarendes basale rettigheder som afmønstring og hjemrejse. Søfarende, der vel at mærke har været helt centrale for, at den enkelte stat har kunnet få livsvigtige leverancer af fødevarer og medicin.
Force Majeure går ikke længere
Komitéen bemærker, at vendingen “Force Majeure” har været hyppigt brugt - og fortsat er det som undskyldning for ikke at overholde søfarendes basale rettigheder. ILO slår fast, at tiden for “Force Majeure” er forbi. Verden må efter snart ti måneder med en pandemi have fundet løsninger, så søfarende kan afløses og rejse ud og hjem.
ILO oplister i erklæringen en række basale punkter, som hver enkelt flagstat skal have på plads - og det helst i går. Bl.a. skal ingen søfarende være længere om bord end kontrakten pålyder, medmindre det er efter den søfarendes eget ønske. Ingen søfarende skal pålægges udgifter, der måtte være forbundet med forlænget ud- og hjemrejse for en afløser osv. Og søfarende skal have mulighed for at komme i land.
Paradoks at beskyttende konvention ikke overholdes, når der er allermest brug for den
Komitéen understreger, at MLC står overfor at miste sin betydning, hvis ikke medlemsstater formår at opretholde og efterleve selv de mest basale punkter i konventionen under en sundhedsmæssig krise som Covid-19 pandemien. “På et tidspunkt og under omstændigheder, hvor konventionens beskyttelse af søfarende er allermest påkrævet,” bemærker ILO i erklæringen.
Den syv sider omfattende erklæring oplister foruden kravene til flagstater også krav til både medlems- og havnestater.
Situationen som den er nu, er med højrisiko for både sikkerhed og sundhed for alle involverede.
ITF tilfreds med erklæringen og fortsætter med at lægge pres
Fra ITF udtrykkes der tilfredshed med den utvetydige erklæring fra ILO, mens ITF samtidig understreger, at arbejdet med at lægge pres på myndigheder, stater og regeringer fortsætter, indtil forholdene for søfarende igen opfylder de internationale krav og love.