Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Maersk Supply Service: Job til danske officerer under Isle of Man-flag

DMMA - 24. december 2016

SSV'en 'Maersk Achiever' er her først i december omflaget fra DIS til Isle of Man (IOM). Der følger flere om- og indflagninger til IOM og danske officerer kan søge jobbene i det nye set-up i Maersk Offshore (Guernsey) Ltd. Job-mulighederne er kommet i stand i et samarbejde mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og Maersk Supply Service. Foto: Maersk Supply Service

Maersk Supply Service: Job til danske officerer under Isle of Man-flag

Dansk Metals Maritime Afdeling og Maersk Supply Service har samarbejdet om at finde job-muligheder til opsagte, danske officerer, herunder navigatører, som DMMA overenskomstdækker.

Af Hanne Hansen

Navigatører, der er omfattet af opsigelsesrunden i Maersk Supply Service har mulighed for at søge job i skibene, der registreres på Isle of Man (IOM). Maersk Supply Service og Dansk Metals Maritime Afdeling har i samarbejde undersøgt mulighederne for officerernes genbeskæftigelse, og rederiets tilbud om at søge job i skibene er i går, fredag 23. december, sendt ud på rederi-mail til alle berørte, skibe og kaptajner.

Stillingerne skal søges via det link, som fremgår af den rundsendte mail.
Der er tale om job, der i forhold til det danske skattesystem er “under fremmed flag.”
En evt. ansættelse sker i givet fald hos Maersk Supply Services datterselskab, Maersk Offshore (Guernsey) Ltd. Og som rederiet orienterer om i mailen, udbetales lønnen i GBP (Pund Sterling). Det udbetalte beløb er i brutto og er ikke fratrukket skat og indbetaling til social sikring, herunder feriekort.

Det er op til den enkelte at varetage indberetning og indbetaling af såvel skat som social sikring.

DMMA opfordrer til at ansøge hurtigst muligt

Maersk Offshore (Guernsey) Ltd. rekrutterer løbende. Fra Dansk Metals Maritime Afdeling opfordrer sekretariatschef John Ibsen evt. interesserede til hurtigst muligt at indsende ansøgningen via job-linket, som rederiet har udsendt.
Ansættelse i Maersk Offshore (Guernsey) Ltd. vil ske på overenskomster, som er indgået mellem rederiet og Nautilus International, og ligger uden for Dansk Metal Maritime Afdelings områder.

-Vi har haft et positivt samarbejde med Maersk Supply Service om at se på job-muligheder for de mange danske officerer - herunder navigatører - som er ramt af rederiets omfattende nedskæringer. Ind- og omflagningerne til Isle of Man er så småt i gang, og vil i takt med at rederiet overtager de nye Starfish-skibe blive flere, siger John Ibsen.
Foruden Starfish-skibene er det flåden af SSV’ere (Subsea Support Vessel), der kommer under IOM-flag.
-Det havde selvfølgelig været ønskeligt, at også de danske officerer var fortsat i Maersk Supply Service, men når dette ikke er muligt, er et job i det nye set-up hos MSS på Isle of Man trods alt et alternativ til at blive arbejdsløs, bemærker John Ibsen.

Rederiet står til rådighed for besvarelse af spørgsmål om de overenskomstmæssige detaljer i aftalen med Nautilus International. Nærmere kontakt-oplysninger fremgår af rederiets informationsmail.

Job-tilbudet, der er fremsendt i går, ændrer ikke på de fratrædelses-aftaler / tilbud, som MSS-ansatte allerede har modtaget. Job-tilbudet er et supplement.

DMMA besvarer kontrakt-mæssige spørgsmål

I Dansk Metals Maritime Afdeling står sekretariatschef John Ibsen til rådighed for besvarelse af evt. kontraktmæssige spørgsmål i forbindelse med evt. ansættelse i Maersk Offshore (Guernsey) Ltd.

Kontoret er pt. julelukket til og med 1. januar, men spørgsmål kan fremsendes via mail på cosea@co-sea.dk. Skriv i emnefeltet: “MSS - haster”. Og husk i mailen at oplyse navn og telefonnummer.