Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

64 nye - og efterspurgte - skibsassistenter

Metal Maritime - 07. juni 2019

Ulrik Højsgaard Madsen (i midten) modtog ved afslutningen på MARTEC Metal Maritimes eksamenspræmie, der tildeles "Bedste Holdspiller". For overrækkelsen stod skibsmekaniker Kaj Mølvang (th) og rejsesekretær Barno Jensen (tv). Foto: MARTEC

64 nye - og efterspurgte - skibsassistenter

Smil på læberne, friske eksamenspapirer og hyrekontrakt til næsten alle. Billedet er det samme på både Svendborg Søfartsskole og på MARTEC i Frederikshavn, der i går og i dag har fejret de nyuddannede.

Af Hanne Hansen

De er næsten alle i job allerede, de 64 nyuddannede skibsassistenter, som de sidste par dage har forladt hhv. Svendborg Søfartsskole og MARTEC i Frederikshavn. Flere rederier var til stede ved skoleafslutningerne og stod klar med jobtilbud. På begge skoler er det opfattelsen, at skibsassistenter nu er så efterspurgte, at de kan vælge og vrage mellem tilbuddene.

38 dimittender på MARTEC - heraf 12 med svendebrev

På MARTEC afsluttede i alt 38, heraf 26 som befarne og 12 som skibsassistent med svendebrev. Sidstnævnte gruppe opnår efter 12 måneders sejltid bevis som befarne.

Modtager af Metal Maritimes eksamenspræmie, der efter skolens udvælgelse tildeles "Bedste Holdspiller", tilfaldt Ulrik Højsgaard Madsen. Og han har en del at glæde sig over.

Foruden præmien, spritnyt bevis som skibsassistent og dugfrisk kontrakt med Rohde Nielsen fik han fra MARTEC også misundelsesværdige ord med på vejen.
"Igennem uddannelsen har Ulrik leveret en formidabel indsats, men samtidigt også favnet at være omdrejningspunktet i en god klasse - dog en klasse med udfordringer," hedder det i MARTECs motivation for titlen "Bedste Holdspiller".
Videre får han skudsmålet som værende både en positiv og behagelig person med drive og gå-på-mod og altid med et smil på læben.

Fra Metal Maritime var det skibsmekaniker og tillidsrepræsentant Kaj Mølvang fra DFDS, der i selskab med rejsesekretær Barno Jensen, forestod overdragelsen.

 

26 ubefarne sendt af sted fra Svendborg Søfartsskole

På Svendborg Søfartsskole i går var stemningen ligeledes i top. I sin translokationstale til de 26 ubefarne skibsassistenter kom forstander Jens Frederiksen også ind på erhvervets mangel på skibsassistenter. Skolen får løbende henvendelser fra rederier, der mangler, ligesom skolens Facebookside bærer præg af efterlysningerne.

"Der er hyrer nok for tiden. Jeg vil faktisk vove den påstand, at det er svært at undgå dem," sagde Jens Frederiksen.

00Dim jun19 sve F2019 (3) 1200pxlres

Kasper Dejbjerg Kristensen (th), udpeget som "Bedste Holdspiller" på Svendborg Søfartsskole lykønskes af skibsmekaniker og tillidsrepræsentant Henrik Purtoft fra Alslinjen. Foto: Svendborg Søfartsskole


Blandt afsluttende elever, havde lærerkollegiet på skolen udpeget Kasper Dejbjerg Kristensen som "Bedste Holdspiller" og dermed modtager af Metal Maritimes eksamenspræmie.
"Først og fremmest fordi han i løbet af skoletiden i høj grad har bidraget til et godt undervisnings- og skolemiljø," hedder det i skolens begrundelse, der også understreger egenskaber som gode samarbejdsevner og god forståelse for, hvad der skal til for at få et arbejdsfællesskab og en fælles dagligdag til at fungere bedst muligt.
"Derudover har Kasper vist, at han er til at stole på og kan vinde andres respekt ved at gå foran, tage udfordringerne op og ikke vige udenom forpligtelser," hedder det videre i motivationen som afslutter:
”Vi er derfor også sikre på, at Kasper vil være en god kollega på søen med sit gå-på-mod og sit veludviklede blik for både den enkelte kollega og for helheden på en arbejdsplads." 

Fra Metal Maritime forestod skibsmekaniker og tillidsrepræsentant Henrik Purtoft fra Alslinjen præmieoverdragelsen sammen med rejsesekretær Barno Jensen.

CO-Søfart og Metal Maritime ønsker alle dimittender til lykke og rigtig god vind.

 

01Dim jun19 sve 800pxlres

Holdet af ubefarne skibsassistenter fra Svendborg Søfartsskole, flankeret af forstander og undervisere. Foto: Svendborg Søfartsskole

02Dim jun19 SV MTEC 800pxlres

Herover de 12 skibsassistenter med svendebrev på MARTEC. Foto: MARTEC

03Dim jun19 Sk MTEC 800pxlres

Herover og herunder - MARTECs to afsluttende hold af befarne skibsassistenter. Foto: MARTEC

04Dim jun19 SK MTEC 800pxlres