Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Alle søfarende på danskflagede skibe modtager en invitation

Metal Maritime - 08. februar 2023

Foto: Shutterstock

Alle søfarende på danskflagede skibe modtager en invitation

Alle søfarende på danskflagede skibe vil modtage en invitation til at deltage i en undersøgelse, der skal belyse de psykiske arbejdsforhold om bord på danske skibe. Metal Maritime opfordrer sine medlemmer til at deltage.

Af Martin van Dijk

Den undersøgelse af udbredelsen af seksuel chikane, racisme, diskrimination af religion, kulturel baggrund og seksuel orientering i hele den danske handelsflåde, som blev søsat af tidligere erhvervsminister Simon Kollerup, er tilbage på ret kurs. Den 19. januar offentliggjorde nuværende erhvervsminister, Morten Bødskov (S), at undersøgelsen fortsætter, og efter planen skal resultatet af undersøgelsen offentliggøres i en rapport medio 2023.

Spørgeskema udsendes

I henhold til den nye tidsplan for den anonyme undersøgelse vil alle søfarende, der sejler under DIS, modtage en invitation til spørgeskemaundersøgelsen fra deres rederi, hvilket vil ske snarest. Herefter kan dem, der har lyst, besvare det anonyme spørgeskema frem til 17. marts.

Desuden inviteres alle søfarende på danskflagede skibe til at deltage i et interview med Syddansk Universitet – enten online eller fysisk – for at dele deres erfaringer. Deltagelse vil blive behandlet fortroligt.

Hvis du er søfarende på et danskflagede skib og kunne have interesse i at deltage i et interview, kan du kontakte forskningsleder Lisa Loloma Froholdt på e-mail: lfroholdt@health.sdu.dk.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og de gennemførte interviews forventes at blive præsenteret for den nedsatte følgegruppe bestående af Metal Maritime, samt repræsentanter fra Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening, 3F Sømændene, Lederne Søfart, KL, FOA, Færgesekretariatet og Småøernes Færgeselskab, den 22. maj, hvorefter den færdige rapport udfærdiges og præsenteres for offentligheden.

Opfordring til at deltage

Fra Metal Maritimes side skal der lyde en stor opfordring til vores medlemmer om at deltage i undersøgelsen. Der er brug for et indblik i omfanget af problemet, og jo flere der deltager, jo mere validt bliver det endelige resultat af undersøgelsen.

Læs tidligere nyhed om undersøgelsen her