Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

DFDS aflyser besætningsskifte - vi er i dialog med rederiet

Metal Maritime - 08. november 2020

DFDS aflyser besætningsskifte - vi er i dialog med rederiet

Metal Maritime er i kontakt med DFDS om rederiets udmelding i går med aflysning af alle besætningsskift med henvisning til Storbritanniens indrejseforbud fra Danmark.

Af Hanne Hansen

Med baggrund i Storbritanniens forbud mod indrejse fra Danmark, indført i går, har DFDS aflyst alle besætningsskift. Metal Maritime er uenige i flere forhold i DFDS’ tiltag og er i dialog med rederiet om både de problemer, som tiltaget udgør for berørte medlemmer og om tiltaget generelt.

“Der er flere forhold i DFDS’ tiltag, som er problematiske. Vi vurderer det umiddelbart som langt mere vidtgående end nødvendigt og har derfor også i flere omgange i dag været i kontakt med rederiet,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og fortsætter:

“Rederiets udmelding har desværre foranlediget en del forvirring ude om bord. Efter dialog med DFDS har vi nu fået klarlagt, at besætningsskift på Oslo-rutens ‘Pearl Seaways’ gennemføres i morgen. For fragtskibenes vedkommende er der et midlertidigt stop for skift af besætninger, indtil det i detaljer afklares, hvilket omfang Storbritanniens indrejseforbud konkret har. Dette afklares forhåbentligt de kommende par dage.”

“Vi har allerede fået mange henvendelser fra medlemmer, der helt berettiget har spørgsmål til konsekvenserne af ikke at kunne komme enten ud eller hjem som planlagt. Alle medlemmer får svar, når vi har detaljerne afklaret med DFDS,” tilføjer Ole Philipsen.

Orienteringen fra DFDS til sejlende i rederiet, blev rundsendt i går i en mail, hvor rederiet bl.a. henviser til Storbritanniens indrejseforbud som baggrund for tiltaget.

Opdatering tirsdag 10. november:
DFDS genoptager besætningsskift efter afklaring - læs mere her...