Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Fantastisk oplevelse og stor overraskelse

Metal Maritime - 26. juli 2022

Stephanie Kirketerp var glad for titlen som 'bedste holdspiller'.

'Bedste Holdspiller' på skoleskibet Danmark havde en kæmpe oplevelse

Stephanie Kirketerp havde en kæmpe oplevelse på togt med Skoleskibet Danmark, hvor hun gjorde sig positivt bemærket og af Metal Maritime fik tildelt præmien som ’Bedste Holdspiller’.

Af Martin van Dijk

”Det var mega vildt og en kæmpe oplevelse”, sådan siger 21-årige Stephanie Kirketerp om togtet med Skoleskibet Danmark. Et togt der gik fra Danmark, til Island, omkring Polarcirklen og videre til Skotland, før kursen igen blev sat mod dansk farvand.

Nogenlunde de samme vendinger bliver brugt, når hun skal beskrive, hvordan det var at få tildelt præmien som ’Bedste Holdspiller’ – en præmie der uddeles af Metal Maritime, og hvor vinderen udpeges af underviserne.

”Det var vildt og en kæmpe overraskelse. For det første vidste jeg ikke, at der blev uddelt en præmie, og for det andet synes jeg, at der var så mange andre, der kunne have fået den,” siger den 21-årige ubefarne skibsassistent, der fik præmien med henvisning til hendes fremragende indsats, gode humør og måde at gribe de mangeartede opgaver an på.

Presset og udfordret

Togtet med skoleskibet Danmark var for hende en måde at prøve sig selv af på. Efter en traditionel skolegang og et højskoleophold var det tid til for alvor at blive presset og udfordret, og det blev den ’Bedste Holdspiller’.

”Jeg blev presset i forhold til min højdeskræk, jeg blev presset på søvn og det at være sammen med så mange mennesker på så lidt plads. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden,” siger Stephanie Kirketerp, der blev fascineret af livet til søs, men som ikke umiddelbart har planer op at følge en maritim karriere.

”Jeg vil helt sikkert gerne forsætte med at sejle, men det bliver i min fritid og ikke i min professionelle karriere,” siger den ’Bedste Holdspiller’, der efter sommerferien begynder på ingeniørstudiet i Odense.