Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Fire besætningsmedlemmer såret i kranulykke på 'Pacific Osprey'

Metal Maritime - 24. august 2018

Foto: Arkivfoto fra Swire Blue Ocean

Fire besætningsmedlemmer såret i kranulykke på 'Pacific Osprey'

Jackup skibet, ´Pacific Osprey' var jaked-up langs kaj i Eemshaven, Holland, da ulykken skete kl. 17.25 i går torsdag. De tilskadekomne kom øjeblikkeligt under behandling og blev indlagt på hospital.

Af Hanne Hansen

Et besætningsmedlem er alvorligt kvæstet og fortsat indlagt - i kritisk tilstand - på hospital i Holland, ligesom en kollega fortsat er indlagt til observation. De to øvrige sårede er udskrevet, det samme er en femte, der blev indlagt med chok efter ulykken.

Blue Swire Ocean som ejer 'Pacific Osprey' har her i nat udsendt en pressemeddelse om ulykken, der indtraf da skibets kran under havneophold i Eemshaven var under vedligeholdelse.

Kranarmen kollapsede og væltede ned i skibets bro, ifølge meddelelsen fra rederiet.

-Sikkerheden og sundheden for vore ansatte er altid vores første prioritet, udtaler Mikkel Glerup, CEO hos Swire Blue Ocean, i pressemeddelelsen.
-Al støtte og alle ressourcer er mobiliseret for at hjælpe de berørte. Vi behandler ulykken tæt og samarbejder med de lokale myndigheder, siger Mikkel Glerup.

De materielle skader på 'Pacific Osprey' er ifølge pressemeddelelsen omfattende.
Men hverken mennesker eller materiel på havnen er skadet, hedder det i rederiets meddelelse.

Rederiet orienterede i nat CO-Søfart og DFC (Danish ITF FOC Coordination Committee) om ulykken i en direkte meddelelse fra hovedkontoret i Singapore.

Læs pressemeddelelsen fra Swire Blue Ocean - Klik her...

Online-mediet Eemshavenonline.nl omtaler ulykken i en billedreportage - Klik her