Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Fjord Line er på ret kurs

Metal Maritime - 21. april 2023

'MS BERGENSFJORD' og 'MS STAVANGERFJORD' er på værft i Fosen.

Fjord Line er på ret kurs

Torsdag 20. april var en vigtig dag for Fjord Lines to LNG-færger, der er på værft for at blive opdateret, så de også kan sejle på MGO. Her skulle den første af de nye dualfuel-motor på 'MS STAVANGERFJORD' startes for første gang, og nederst i artiklen kan du se en lille video af, hvordan det gik.

Af Martin van Dijk

Fjord Line har de to LNG-færger 'MS BERGENSFJORD' og 'MS STAVANGERFJORD' på værft, hvor de er under ombygning til også at kunne sejle på MGO (Marine Gas Oil), hvis uforudsete hændelser igen sender priserne på LNG helt i vejret. 'MS STAVANGERFJORD' blev taget ud af drift og transporteret på værft i Fosen ved Trondheim i begyndelsen af januar, mens 'MS BERGENSFJORD' fulgte efter i begyndelsen af februar. Efter planen er 'MS STAVANGERFJORD' efter en femdags prøvesejlads tilbage på ruten Bergen - Stavanger - Hirtshals omkring 25-26.maj, mens 'MS BERGENSFJORD' indsættes igen tre til fire uger efter.

Lidt efter tidsplanen 

Fjord Line er i skrivende stund en smule efter tidsplanen, der blev lagt tilbage i oktober måned, men det forventes, at det tabte, kan indhentes igen. I den henseende var torsdag 20 april lidt af en mærkedag, for her skulle den første af de nye dualfuel-motorer på 'MS STAVANGERFJORD' startes op for første gang.

"Det er nu, vi skal se, om det arbejde, vi har brugt de sidste tre og en halv måned på, har virket som ønsket. Er de rigtige kabelender havnet i de rigtige tavler, virker automationssystemet som ønsket og så videre. Det forventer vi selvfølgelig, men der er er jo altid en lille usikkerhed," sagde Ole Svendsen, COO hos Fjord Line, før der skulle trykkes på knappen for første gang.

Hvordan det gik, kan du se i videoen herunder.

 

Se video af opstarten 

Hvordan det gik med opstarten af den nye dualfuel-dieselmotor kan ses i denne video.