Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Forbedret PFA-aftale med udvidet sikring

Metal Maritime - 07. september 2017

PFA afholder i oktober informationsmøder flere steder i landet. Se oversigt længere nede her på siden.

Forbedret PFA-aftale med udvidet sikring

Medlemmer af Metal Maritime på overenskomster, der omfatter pensionsordning i PFA, er omfattet af forbedringerne med hurtigere hjælp ved sygdom, psykologhjælp ved stress og bedre dækning ved nedsat erhvervsevne.

Af John Ibsen, sekretariatschef i Metal Maritime og CO-Søfart

Vi har i samarbejde med Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere forhandlet en ny pensionsaftale på plads med PFA pr. 1. september. Vi har især haft fokus på at forbedre forsikringsdækningerne og reducere omkostningerne til forsikringer og administration af pensionsordningerne.

PFA har udsendt direkte information til alle omfattede Metal Maritime-medlemmer til den enkeltes e-boks. Og i løbet af oktober afholder PFA en række informationsmøder om aftalens indhold og forbedringer.

(Oversigt over informationsmøder nederst her på siden)

Hurtigere hjælp hvis du bliver syg

Forsikringer er blevet forbedret, så omfattede medlemmer fremover har mulighed for at få hurtigere hjælp ved sygdom. Fremover er der mulighed for at få hurtig psykologhjælp via PFA Helbredssikring uden krav om henvisning fra egen læge, ved symptomer på stress. En psykolog med speciale i stress vil være til rådighed, så der kan findes den bedste løsning.

Som noget nyt får omfattede medlemmer, der har en forsikring ved nedsat erhvervsevne, adgang til PFA EarlyCareTM. Det betyder, at PFA’s social- og sundhedsfaglige specialister yder hjælp og sparring, hvis du får en sygemelding på 14 dage eller mere. Du kan få hjælp til at afdække din helbredsmæssige situation og rådgivning om hvilke indsatser, som kan hjælpe dig med at komme hurtigere tilbage. Ring til PFA EarlyCareTM på 70 80 75 05.

Bedre dækning hvis din erhvervsevne bliver nedsat

Der har på det seneste været en del offentlig debat om den nye ressourceforløbsydelse, som du modtager fra det offentlige, hvis du kommer i jobafklaring eller ressourceforløb. Reglerne er nemlig blevet ændret, så det offentlige kan foretage modregning for eventuelle udbetalinger fra pensions- eller forsikringsselskaber. Det betyder, at mange ville have udbetalingen fra deres forsikring som eneste indtægt.

Vi har på den baggrund valgt at forbedre din forsikring, PFA Erhvervsevne, så du fremover har mulighed for at få en forhøjet udbetaling, hvis du er under jobafklaring eller modtager ressourceforløbsydelse fra kommunen. Din nye forsikring ved nedsat erhvervsevne vil fortsat have Loss of License, som sikrer dig en udbetaling, hvis du mister dit sundhedsbevis.

Du fortsætter med din nuværende forsikring ved nedsat erhvervsevne uden forhøjet udbetaling under ressourceforløb, hvis din erhvervsevne allerede er nedsat, eller hvis du tidligere har valgt at bevare din gamle kollektive ordning. 

PFA står for informationen

Det er PFA, der står for at informere om det detaljerede indhold i aftalen.

Du kan læse mere om din nye pensionsordning på pfa.dk/soeordningen og mitpfa.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til PFA’s SØ-hotline på 70 24 50 26.

 

Informationsmøder

Deltag i informationsmøde hvor PFA informerer om din forbedrede pensionsordning.

Metal Maritime og CO-Søfarts kontakt hos PFA, Jens Nordentoft, vil på møderne blandt andet fortælle om din nye PFA Helbredssikring, PFA EarlyCareTM  og din forsikring ved nedsat erhvervsevne.

Hvor og hvornår

Kl. 16.30 - 19.00

4. oktober i Esbjerg
Hotel Britannia
Torvegade 24
6700 Esbjerg

5. oktober i Aarhus
Scandic, Østergade 10
8000 Aarhus C

24. oktober i Svendborg 
Best Western Plus Hotel Svendborg
Centrumpladsen 1
5700 Svendborg

25. oktober i København
PFA Pension - Sundkrogsgade 4
2100 København Ø

Tilmelding til PFA.

 

Program for møderne:

Kl. 16.30 -17.00, kaffe & kage og velkommen til alle

Kl. 17.00 -18.00, informationsmøde om din forbedrede pensionsordning hos PFA

Kl. 18.00- 19.00, spisning (mulighed for at stille spørgsmål til PFA samtidig)

Afslutning

  

Mere info

Her på co-sea.dk er oprettet en særskilt side med grundlæggende information og links ang. PFA Søordningen – Klik her….