Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Forberedelserne til OK2023 godt i gang

Metal Maritime - 04. januar 2023

Claus Jensen og Mads Andersen indledte i dag de officielle overenskomstforhandlinger på industriens område. Foto: Dansk Metal

Forberedelserne til OK2023 godt i gang

Før overenskomstforhandlingerne på det maritime område kan gå i gang, skal først Industriforliget og derefter Transportforliget falde på plads. De officielle forhandlinger til førstnævnte er nu i gang.

Af Christian H. Petersen, faglig leder Metal Maritime

Forhandlingerne om den nye overenskomst på industriens område (Industriforliget) begyndte officielt i dag 4. januar ved et pressemøde. Det er Metal-formand Claus Jensen og Formand for 3F Industrigruppen, Mads Andersen, der skal forhandle forliget på plads for lønmodtagerne. Når Industriforliget er på plads, er det tid til at transportens forhandlere skal i arbejdstøjet for at få forhandlet Transportforliget på plads.

Egne overenskomster

Transportforliget er det, vi grundlæggende følger i søfarten, så disse forhandlinger, der ventes at begynde i første halvdel af februar, følger vi med ekstra stor opmærksomhed. Når Transportforliget er færdigforhandlet, er det nemlig tid til at indlede forhandlingerne om vores egne overenskomster. Her skal vi i første omgang forhandle med arbejdsgiverorganisationerne, Danske Rederier, Færgerederierne og Horesta om de cirka 80 overenskomster med udløb 1. marts 2023, og derefter med de enkelte rederier.
Det er en MEGET travl periode, hvor der skal opnås resultater inden for ganske kort tid, hvis ikke Forligsinstitutionen skal gribe ind.
Når marts-overenskomsterne er på plads, skal vi i gang med de cirka 40 april-overenskomster, som primært dækker officersgrupperne, men her er vi ikke underlagt det samme pres fra Forligsinstitutionen.

En spændende tid

De indledende forhandlinger til Industriforliget er som nævnt indledningsvis nu i gang, og mange forventer, at der denne gang er lagt op til ekstra hårde og vanskelige forhandlinger. Det forventer vi sådan set også på det maritime område, men i faglig afdeling er vi godt forberedte og rustet til OK2023. Vi har modtaget mange gode forslag fra vores tillidsfolk, som vi tager med ind til de kommende forhandlinger, og hvis I på de enkelte skibe og rigge kommer på flere forslag, er det ikke for sent at sende dem til os.