Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forhandlinger med DFDS om konsekvens af rutelukning

Metal Maritime - 13. marts 2020

Forhandlinger med DFDS om konsekvens af rutelukning i gang

Metal Maritime informerer medarbejderne om konsekvenserne af København-Oslo rutens midlertidige lukning på møder om bord på hhv. ’Crown Seaways’ og ’Pearl Seaways’ på mandag.

Af Hanne Hansen

Fra Metal Maritime har formand Ole Philipsen de seneste dage været i intense forhandlinger med DFDS om effekturingen af først en delvis og derefter en fuldgyldig – men midlertidig – lukning af København-Oslo ruten.

Forhandlingerne fortsætter de kommende døgn, og målet er at nå frem til løsninger, der minimerer konsekvenserne for Metal Maritimes medlemsskare i rederiet mest muligt.

Ole Philipsen deltager på mandag i informationsmøder om bord.

DFDS har her i eftermiddag internt orienteret om den midlertidige lukning af ruten. Rederiet havde efter den danske regerings tiltag for at begrænse corona-smitten i onsdags håbet at kunne fortsætte sejladsen med tilpasninger. Men da den norske regering nu har indført skærpede forholdsregler – bl.a. krav om 14 dages karantæne til passagerer, som siden 27. februar har været udenfor Norden – ser DFDS ikke andre muligheder end at indstille ruten med sidste ankomst til København fra Oslo på mandag.

Metal Maritime: -En krise-situation

”Det er en krise-situation, som ingen kunne forudse for blot et par dage siden, og vi er i åben dialog med rederiet for at finde konstruktive løsninger,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og fortsætter:
”Alle ansatte og berørte medarbejdere får direkte information om bord på mandag, hvor jeg forventer, der vil blive afholdt flere informationsmøder om bord på skibene. På nuværende tidspunkt kan vi ikke give yderligere detaljer, da flere løsningsmuligheder overvejes og analyseres.”

DFDS beklager

Fra DFDS beklager Anne-Christine Ahrenkiel, Chief People Officer, i en netop udsendt pressemeddelelse situationen for medarbejderne. Især beklager hun, at den offentlige udmelding om rutens midlertidige lukning kommer, inden der er afklaring af konsekvenserne for medarbejderne:
”Af hensyn til kunderne har vi været nødt til at melde dette ud så hurtigt som muligt, så de har mulighed for at ændre deres rejseplaner. Det betyder desværre, at vi endnu ikke har haft mulighed for at oplyse om, hvad dette helt præcist betyder for den enkelte medarbejder. Vi er nu i kontakt med de faglige organisationer for at finde de bedst mulige løsninger på den vanskelige situation, og vi vil naturligvis informere de berørte medarbejdere, så snart vi er klar til det,” siger Anne-Christine Ahrenkiel.