Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Glad og overrasket kystskipper

Metal Maritime - 04. juli 2022

Henrik Andersen (tv) får overrakt præmien som "Bedste Holdspiller" af Caspar Mose, faglig konsulent hos Metal Maritime.

Glad og overrasket kystskipper

50-årige Henrik Andersen var både glad og stolt, da Metal Maritime overrakte ham præmien som bedste holdspiller ved dimissionsfesten på MARTEC Skagen.

Af Martin van Dijk

Henrik Andersen kunne ved dimissionsfesten på MARTEC Skagen fejre, at han havde fået papir på, at han havde gennemført uddannelsen til kystskipper. Som en ekstra fjer i hatten kunne han tilmed fejre, at han af underviserne var blevet udnævnt til ’bedste holdspiller’ og dermed modtog præmien fra Metal Maritime.

”Det er jeg både overrasket over og glad for. Det betyder meget for mig, at underviserne har lagt mærke til det arbejde, jeg har gjort, og det betyder mindst lige så meget, at mine medstuderende efterfølgende har givet udtryk for, at det er fortjent,” siger Henrik Andersen, der modtag præmien for sin evner til hele tiden at have fokus på sine medstuderende og hjælpe med det faglige, når der var behov for det.

Betalt med afspadsering

Henrik Andersen vil ikke afvise, at han på et tidspunkt vil læse videre til sætteskipper, men i første omgang, skal han ikke bruge uddannelsen til kystskipper rent professionelt. Han er nemlig ansat i Søværnet, hvor han underviser i brand og havari, og det er et job, han nu skal tilbage til.

”Jeg havde opsparet en masse afspadsering, som jeg har brugt på at gennemføre uddannelsen,” siger Henrik Andersen, der altså i sit daglige virke er vant til at undervise, og det har været både lærerigt og sjovt pludseligt at være på den anden side.

”Ud over uddannelsen til kystskipper har det også givet mig noget rent fagligt i forhold til det at undervise. Noget som jeg også kan bruge, når jeg snart skal ud på skibene og træne besætningerne,” siger Henrik Andersen.

Uddannelsen til kystskipper er dog ikke kun taget for sjov. Den skal være med til at give flere muligheder i fremtiden, når karrieren i Søværnet er overstået.

”Vi bliver jo pensioneret fem år før alle andre, og med en uddannelse som kystskipper, har jeg mulighed for at komme ud og sejle, hvis jeg har lyst til det,” siger Henrik Andersen, der også har en uddannelse som skibsmaskinist med i bagagen.