Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Lynvisit om bord på DFDS-nybygning

Metal Maritime - 21. april 2022

230 meter nybygning til DFDS fyldte i går formiddag godt op ved Marmormolen, hvor Oslo-bådene lægger til i København. Billedgalleri fra nybygningen ’Luna Seaways’ nederst på siden. Foto: Ole Philipsen, Metal Maritime & CO-Søfart

Lynvisit om bord på DFDS-nybygning

‘Luna Seaways’ er største nybyggede fragt- og passagerskib til DFDS i 40 år. Det 230 meter lange skib gæstede kortvarigt København onsdag formiddag.

Af Hanne Hansen

DFDS har allerede indsat den første af serien på i alt seks nybygninger på ruten mellem Karlshamn i Sverige og Klaipeda i Litauen. Seriens nummer 2, ‘Luna Seaways’ nåede onsdag formiddag til København på rejsen mod indsættelsen på ruten. Besøget ved DFDS’ terminal gav en håndgribelige fornemmelse af skibets dimensioner, idet det 230 meter lange skib fyldte synsfeltet.
Rederiet benyttede lejligheden til at præsentere nybygningen for en indbudt skare. Fra CO-Søfart og Metal Maritime deltog formand Ole Philipsen i præsentationen og rundvisningen om bord.

 

Dansk flag agter

Det kombinerede fragt- og passagerskib, RoPax, forventes at indgå i rutenetværk i næste uge, 29. april.
Skibet er under DIS, og forhandlinger om de overenskomstmæssige detaljer er pt. i gang mellem DFDS og Metal Maritime, som er i tæt konsultation med de svenske faglige organisationer.

Skibet har plads til godt 600 passagerer. Dækkene - incl. hængedæk - med i alt 4.500 lanemeter giver plads til op mod 273 trailere, 73 biler.
Som nævnt er ‘Luna Seaways’ 230 meter lang og i bredden fylder det 31,6 meter for nu at være helt nøjagtig.

 

Lige stævn den nye trend

Hvad der umiddelbart ved første øjekast påkalder sig opmærksomheden er skibets rette stævn, der umiddelbart giver mindelser om fortidens skibsdesign.

“Hvor er bulben blevet af,” har flere spurgt sig selv.
Bulben er der stadig - også på ‘Luna Seaways’, men den er indbygget i skroget og befinder sig gemt under vandlinjen.
Og den rette stævn hænger sammen med et mål om at nå en så lang vandlinjelængde som mulig. Desto større vandlinjelængde desto mindre modstand møder skroget ved fremdrift i vandet. Uden at gå i dybden med den mere teoretiske beregning bag designet, så giver den rette stævn en mere ens vandlinjelængde end en udfaldende stævn ved forskellige lastedybder.

Alt i alt og med maskinkraft på 33600 kW så er skibets fart 23 knob.

Besætningsfaciliteter til 62 personer

Chauffører får om bord opgraderede faciliteter sammenlignet med den ældre tonnage på de baltiske ruter. Bedre opholdsfaciliteter giver mulighed for både hvile og et bad. Kort og godt et løft i komforten til lastbilchaufførerne.

Besætningsfaciliteterne har plads til 62 personer - alle i enkeltkamre - og naturligvis med egen messe. Normalt vil besætningen bestå af 52 personer, hvoraf 26 er beskæftiget i cateringafdelingen.
Passagerfaciliteterne omfatter bl.a. to restauranter, opholdsarealer og shop. Kæledyrene er der også tænkt på med en kennelafdeling til 12 hunde/katte.

 

Formand Ole Philipsen benyttede under rundvisningen i går muligheden for at tage et par af indtrykkene med hjem i billedformat.

Klik på billederne i galleriet for at se dem i større gengivelse.