Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Medlemssiden er opdateret med nyt vedrørende officerer i DFDS

Metal Maritime - 24. august 2023

Medlemssiden er opdateret med nyt vedrørende officerer i DFDS

Den lukkede del af hjemmesiden er nu opdateret med nyt omkring særoverenskomster vedrørende de forskellige officersgrupper i DFDS.

Af Martin van Dijk

På trods af sommerferie har der løbende været gang i forskellige overenskomstforhandlinger om særoverenskomster i de enkelte rederier. Det gælder blandt andet hos DFDS, hvor der nu er opnået enighed omkring særoverenskomsterne for nogle af officersgrupperne. Det har ikke været lige lette forhandlinger for alle officersgrupperne, og blandt andet forhandlingerne om en særoverenskomst for overstyrmænd var vanskelige, da denne gruppe ønskede at overgå fra individuelle forhandlinger til en hyretabel dækkende hele gruppen. 

Fortsatte forhandlinger

For nogle officersgrupper pågår der stadig løbende forhandlinger. Det gælder blandt andet for hovmestrene, hvor der er opnået enighed omkring hovedtrækkene i særoverenskomsten, men hvor der stadig ikke er opnået enighed om et særligt tillæg for bespisning af gæster og mange reparatører. For floormanagerne er der endnu ikke enighed omkring en ny særoverenskomst. Det skyldes ikke, at Metal Maritime og DFDS ikke har kunne opnå enighed, men det faktum at DFDS ikke har kunne få forhandlingsresultatet godkendt hos Danske Rederier. 

Hvis du vil læse mere om særoverenskomsterne for henholdsvis overstyrmænd, juniornavigatører, hovmestre og floormanagere samt rammeaftalen for hotel/cateringofficerer, så log ind på medlemssiden, hvor der er opdateret med nyt.