Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Medsejladser på programmet

Metal Maritime - 09. juni 2023

Medsejladser på programmet

Rejsesekretær Barno Jensen har indtil videre haft et travlt 2023 med en masse skibsbesøg og medsejladser. I den kommende uge er der medsejladser med Fjord Line og DFDS på programmet. Aktiviteterne begynder faktisk allerede søndag, og tirsdag har han selskab af faglig konsulent Caspar Mose.

Af Martin van Dijk

Rejsesekretær Barno Jensen har brugt en god del af foråret på diverse skibsbesøg og medsejladser, hvor han har mulighed for at møde medlemmerne og svare på eventuelle spørgsmål. I den kommende uge er han på farten igen. Denne gang er det medsejladser hos henholdsvis Fjord Line og DFDS, der er på programmet. Søndag stiger han om bord på 'CROWN SEAWAYS' med kurs fra København til Oslo. Den 12. og 13. juni er han om bord på henholdsvis 'FJORD FSTR' og 'M/S STAVANGERFJORD' på ruten mellem Kristiansand og Hirtshals. Om tirsdagen om bord på 'FJORD FSTR' har Barno Jensen selskab af faglig konsulent Caspar Mose. Ugen afsluttes med en tur fra Oslo til København den 15-16 juni om bord på 'PEARL SEAWAYS'.

Direkte kontakt

De mange skibsbesøg og medsejladser betyder, at endnu flere søfarende kan få direkte kontakt med deres fagforening, hvilket har mange fordele. Den direkte kontakt betyder, at mange får svar på spørgsmål, som de måske syntes var for små at gøre sig til ærinde med i telefonen. Samtidig er rejseaktiviteten en effektiv vej for fagforeningen til løbende at holde sig orienteret om, hvad der rører sig i medlemmernes hverdag om bord. Medlemmerne kan ligeledes nemt få tjekket op på, om de er registreret korrekt. så de får fuldt udbytte af deres medlemsfordele, en service mange sætter pris på. 

Med den kommende uges medsejladser nærmer programmet sig sin afslutning på denne side af sommerferien, men helt afsluttet er det ikke. Hvilke medsejladser og skibsbesøg, der stadig er programsat, og hvilke der allerede er gennemført, kan ses her.