Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Traditionen blev holdt i hævd den 5.maj

Selvom Anden Verdenskrig kan virke som meget lang tid siden, og d ...

Uddannelsen til skibsmaskinist opdateres til fremtiden

Uddannelsen til skibsmaskinist på MARTEC har igennem de seneste p ...

Metal Maritime til møde om trusselsbilledet i Det Røde Hav

Metal Maritime - 14. december 2023

De overenskomstbærende organisationer har i dag været til møde i Danske Rederier om trusselsbilledet i Røde Havet. (Foto: Colourbox -Skibene på billedet har intet med den konkrete situation at gøre)

Metal Maritime til møde om trusselsbilledet i Det Røde Hav

Som en af de overenskomstbærende organisationer var Metal Maritime inviteret til møde i Danske Rederier. Temaet for mødet var en orientering om trusselsbilledet i Det Røde Hav, og hvilke foranstaltninger der er truffet.

Af Martin van Dijk

Krigen mellem Israel og palæstinenserne fik tidligere på ugen direkte konsekvenser for et norsk tankskib i Det Røde Hav, da det blev ramt af et krydsermissil. Missilet var affyret af Houthi-bevægelsen i Yemen, som støtter palæstinenserne i konflikten, og som tidligere havde truet med at angribe alle skibe med kurs mod Israel. 

Møde i Danske Rederier

På grund af den eskalerende situation i Det Røde Hav, blev der i dag afholdt møde mellem Danske Rederier og de overenskomstbærende organisationer (Metal Maritime/CO-Søfart, 3F Sømændene og Maskinmestrenes Forening).

Udviklingen følges

På mødet blev de overenskomstbærende organisationer informeret om situationen, som den ser ud dags dato. Herunder hvilke nationale og internationale initiativer og tiltag der er igangsat, eksempelvis militær tilstedeværelse og opbygning af disse samt udvidelse af disses mandater.

Danske Rederier informerede om, hvilke tiltag medlemsrederierne har sat i gang, herunder blandt andet ruteomlægning.

Parterne blev enige om at følge udviklingen og holde tæt kontakt, samt at samarbejde om fælles henvendelser til regeringen, de relevante myndigheder og internationale organer, om fælles ønskede tiltag.