Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

OK-forhandlinger for hovmestre i gang

Metal Maritime - 14. december 2017

Arkivfoto: Metal Maritime

OK-forhandlinger for hovmestre i gang

Første forhandlingsmøde om overenskomst for hovmestre blev kort og var uden kravliste fra rederside.

Af Ole Philipsen, formand Metal Maritime

Langt om længe blev der i går onsdag taget hul på forhandlingerne mellem Metal Maritime og Danske Rederier om overenskomstfornyelse for hovmestre.

Fra Metal Maritime mødte vi velforberedte op til dette første forhandlingsmøde, som vi gentagne gange har rykket for.

Desværre mødte vi en tilsyneladende ikke helt så velforberedt forhandlingsgruppe fra Danske Rederier, der end ikke havde medbragt en liste med krav.

Mødet blev indledt med den rituelle og traditionsrige klagesang (The Shipowners Blues) fra rederierne. Den blev fremført med både patos og indlevelse.

Metal Maritime: - Samme vilkår som øvrige officersgrupper

Metal Maritimes tilgang er, at fornyelsen af hovmester-overenskomsten skal ske på de samme vilkår, som de øvrige officersgrupper er blevet fornyet på, og vi rejste ikke andre krav ud over dette.

Samtidig oplyste vi, at vi er åbne for en fornyelse enten ved en helt ny hovedoverenskomst som navigatørerne eller ved en fornyelse af nuværende på samme vis som maskinmestrene har gjordt.

Danske Rederiers forhandlingsgruppe oplyste imidlertid, at de ikke havde mandat til at træffe beslutninger om hverken hyrestigninger som øvrige officerer eller hvilken hovedoverenskomstvej man egentlig ønskede.

Uden specifikke krav til den nye hovedoverenskomst for hovmestre og uden mandat til at træffe beslutninger, var der set med vores øjne ingen grund til at spilde mere af vores alle sammens tid. Parterne blev dog enige om administrativt at udveksle/arbejde på tekster.

Og hvad er status så? Ja, den er desværre, at vi står, hvor vi gjorde før mødet i går. Der skal jo to parter til en forhandling.

Hos Metal Maritime afventer vi nu, at Danske Rederier får afklaret internt, hvilke ønsker, de har til fornyet hovmester-hovedoverenskomst. Vi er klar, når de er.