Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...

Rederiassistent hjem for at hjælpe sin ukrainske familie

Metal Maritime - 02. april 2022

Set fra venstre Jan Carlson og Lina Jensen, der er værter for de seks evakuerede ukrainske slægtninge. Dernæst Lydia, som er farmor til Linas barnebarn Zlata, der sidder ved siden af. I den stribede bluse Anastasiya ved siden af Anton samt deres forældre Nataliya og Vadyne - sidstnævnte er Linas fætter. Puslespillet på bordet er undervejs og fungerer som god adspredelse, når tankerne har svært ved at samle sig. Fotos: Metal Maritime

Rederiassistent hjem for at hjælpe sin ukrainske familie

Lina Jensen, rederiassistent i DFDS, kan med støtte fra Den Sociale Arbejdsmarkedsfond holde fri indtil midt i maj for at hjælpe sin ukrainske familie. De seks familiemedlemmer er hentet fra Ukraine til hendes og mandens hjem i Skagen.

Af Hanne Hansen

”Jeg vidste bare ikke, at den fond var der og at den kunne søges om hjælp til det her,” siger Lina Jensen om Den Sociale Arbejdsmarkedsfond og slår sigende ud med armene i retning mod de fyldte sofaer. I sofaerne i stuen i rækkehuset i Skagen sidder seks af hendes familiemedlemmer fra Ukraine og hunden Butch, der også er blevet evakueret. Hunden tilhører Lina Jensens barnebarn, Zlata på 10 år, der er hentet i god behold fra de usikre forhold i Ukraine.

”Jeg er så taknemlig for, at det har kunnet lade sig gøre at få fri, for der er mange ting, vi skal have ordnet med papirer, skole og jobsøgning for min familie,” siger Lina Jensen. Familiemedlemmerne taler hverken dansk eller engelsk. Fire af dem er døve og de kommunikerer kun på tegnsprog. Derfor har de alle brug for Lina Jensens hjælp i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse og øvrig kommunikation med myndighederne.

Lina Jensen og hendes mand, Jan Carlson, hentede sammen med yderligere en kammerat de evakuerede familiemedlemmer i Ukraine for nu tre uger siden. De kommer alle fra byen Poltava, som ligger mellem Kharkiv og hovedstaden Kyiv. Her stammer Lina Jensen også fra. Hun er født og opvokset i Poltava og her bor hendes eneste datter og svigersøn fortsat.

Svigersønnen er professionel soldat og er ved fronten, mens datteren heller ikke kan forlade Ukraine, da hun er ansat i en bank. Bankvæsenet betragtes som en del af den livsnødvendige infrastruktur, og derfor har bankvæsenet erklæret, at bankansatte, der flygter, må betragte sig selv om opsagte.

Med andre ord er datteren og svigersønnen uden mulighed for at forlade Ukraine.

Da Rusland invaderede Ukraine og startede krigshandlingerne var det med mere end almindelig bekymring, at Lina og hendes mand fulgte udviklingen.

”Min datter siger godt nok til mig i telefonen, at jeg skal tage det roligt. Men jeg kan ikke tage det roligt. Min datter er mit eneste barn og Zlata er mit eneste barnebarn. Jeg tænkte næsten ikke på andet, end hvordan de havde det – hele tiden. Det er svært,” fortæller Lina med stille stemme.

 

Fonden hastebehandlede ansøgning

Lina har siden 2007 boet i Danmark, og hun har til oktober haft fast job som rederiassistent på ’Pearl Seaways’ i DFDS i fire år. Her passer kun dels passagerkamre og kamrene på officersgangen i samarbejde med kollegerne. Tørnerne skifter mellem to uger ude og to uger hjemme. Og hun er med egne ord rigtig glad for jobbet på skibet, der sejler i fast rute mellem Oslo og København. Det afvekslende arbejde, kollegerne, fællesskabet om bord og de sammenhængende friperioder hjemme er alt sammen værdifulde holdepunkter i hendes liv.

Da hun i tirsdags mønstrede ud, var det dog ikke med glæde. Hun var trist over at lade familien alene tilbage i hjemmet. I lufthavnen mødte hun kollegaen Henrik Mikkelsen, der også sidder i bestyrelsen for Den Sociale Arbejdsmarkedsfond. Da han havde hørt sammenhængen og baggrunden for Linas tristhed, opfordrede han hende til at tage kontakt til rederiet og til at søge fonden om støtte til at få dækket den tabte arbejdsfortjeneste.

”Da jeg var kommet om bord, kontaktede jeg DFDS og så gik det bare stærkt. Fonden hastebehandlede min ansøgning og jeg fik besked bare efter et par timer,” fortæller hun og fortsætter:

”DFDS foreslog, at jeg tog hjem allerede fredag, da vi igen var i København. Men jeg ville hellere vente til tirsdag. I weekenden var der jo alligevel ingen kontorer, der var åbne, og hvis jeg blev om bord, så blev det færre dage, mine kolleger kom til at skulle løbe ekstra for at lave mit arbejde. Så jeg blev de dage ekstra,” forklarer hun.

 

Plads intet problem

På de hjemlige 110 kvadratmeter i huset i Skagen, har Jan Carlson til daglig mere end god plads, når Lina er på job. Nu er der blevet lidt mere trangt med i alt otte i husstanden, men det er det mindste problem, set med parrets øjne.

”Nej, det er ikke noget problem. Vi har slet ikke overvejet, at det kunne være et problem, inden beslutningen blev truffet om at hente Linas familie herop,” siger Jan Carlson, der arbejder på skiftehold.

Personligt var han helt enig i Linas vurdering af situationen for familiemedlemmerne i Ukraine.
Foruden Linas barnebarn, Zlata, består de evakuerede af Zlatas farmor, Lidiya, samt Linas fætter og hans familie bestående af hustru og to børn på hhv. 21 og 13 år.
”Min fætter og hans familie var der i Poltava for at hjælpe, da min mor for nogle år siden var syg og senere døde. Nu er det min tur til at betale tilbage for al den hjælp den gang,” forklarer Lina.
Såvel fætteren som hustru og de to børn er alle døve og klarer sig kun med tegnsprog.

”Min store bekymring for dem, da de stadig var i Poltava var, at de jo ikke kunne høre sirenerne, når der var luftalarm. Og de var uden mulighed for at vide, hvornår de skulle søge ly for mulige bombardementer,” fortæller Lina.

Da undertegnede besøgte familien i Skagen i går fredag, havde Poltava hidtil været forskånet for bombardementer, selv om luftalarmerne havde lydt advarende adskillige gange.
Det blev der ændret på her natten til lørdag, da russiske missilangreb ramte byen og ødelagde store dele af infrastrukturen. Og udviklingen følges med dyb bekymring fra Skagen, mens den samtidig bekræfter familien i, at evakueringen var det rigtige.

 

Skole og job – og hjælpsomme naboer

Midt i alle de usikre fremtidsperspektiver er faste holdepunkter ved at tage form. 10-årige Zlata og 13-årige Anastasiya blev i går indskrevet i den lokale skole i Skagen og skal starte på mandag.
Og på onsdag er der booket tid i Aalborg til håndtering af alle familiemedlemmernes ansøgninger om opholdstilladelser.
Det næste bliver jobsøgning for fætteren og hans hustru.

De er alle glade for den hjælp og velkomst de har fået. Et lamineret skilt med teksten ”Velkommen til Danmark” skrevet på ukrainsk er blandt de værdsatte, nye ejendele. Det kom en nabo til Lina og Jan med sammen med flere kasser med kolonialvarer, da det rygtedes, at huset havde fået mere end fordoblet husstanden. Tøj og legetøj er blandt andre donationer, som naboerne har støttet med.

”Det er en stor hjælp og det luner,” siger Jan Carlson. Familien er uden mulighed for at få offentlig, økonomisk støtte, idet Frederikshavn Kommune er blandt de mange kommuner, der har besluttet ikke at yde økonomisk hjælp til privat indkvarterede flygtninge fra Ukraine.
”Vi klarer den nok endda. Men jeg synes, det er en problematisk tilgang til at løse en enorm opgave. Men igen – penge og plads er blandt de mindste af alle problemerne,” siger Jan Carlson.

 

Virvar af følelser

For de evakuerede er følelserne tyndslidte. Lettelsen over at være i sikkerhed og i gode hænder blandes med bekymringen for, hvad der sker i Ukraine og med deres nærmeste. Og barnebarnet Zlata savner sin mor og sin far. Hun har fortsat langt de fleste af sine venner i Poltava, og hun følger på sociale medier både vennerne og udviklingen i byen.

Butch, Yorkshire-terrieren, ser til gengæld ud til at have lagt alle sorger bag sig og vimser hjemmevant og søgende rundt i forsamlingen for at finde én, der kunne afse lidt tid til at kæle for den.

”Vi skal nok få det hele til at gå,” siger Lina fortrøstningsfuldt og tilføjer:
”Jeg er så glad for at jeg nu har mulighed for at blive hjemme helt frem til 18. maj. Til den tid håber jeg, at vi har fået hjulpet alle i familien godt på vej.”

 

 

Fakta:

Den Sociale Arbejdsmarkedsfond etablerede DFDS og Metal Maritime som en del af overenskomstforhandlingerne i 2012.
3F Sømændene og 3F Privat Service Hotel og Restauration er siden tiltrådt i fonden.

Fondens formål er at yde økonomisk støtte til ansatte i situationer, hvor det offentliges sikkerhedsnet ikke slår til.

DFDS-ansatte på overenskomster med Metal Maritime, 3F Sømændene, 3F Privat Service Hotel og Restauration (PSHR) samt skibsførere som er medlem af Metal Maritime er omfattet af Den Sociale Arbejdsmarkedsfond og kan søge fonden om støtte.

Den Sociale Arbejdsmarkedsfond har egen hjemmeside med information om fonden, hvad der kan søges støtte til og med mulighed for at sende en ansøgning enten på papir eller digitalt.

www.densocialearbejdsmarkedsfond.dk

 

Billedet herunder - klik på billedet for at se det i større gengivelse

Yderst til venstre rederiassistent Lina Jensen og i sofaen i den røde sweatshirt hendes mand Jan Carlson. Forrest på gulvet med hunden Butch i favnen er Linas barnebarn Zlata på ti år. Yderst til højre i sofaen sidder Linas fætter, Vadyne og hans hustru, Nataliya, med datteren Anastaiya på 13 og på gulvet sønnen Anton på 21. Ved siden af Lina sidder barnebarnets farmor Lidiya. Det laminerede skilt med teksten: Velkommen til Danmark er en af de gode gaver fra naboerne i Skagen. Med skiltet fulgte flere kasser med kolonialvarer.

LJ redAbsk 800pxlres