Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Skibsfører “Bedste Holdspiller” ved dimission på SIMAC

Metal Maritime - 30. oktober 2020

27-årige Lasse Dres fik i dag papir på sin uddannelse som skibsfører på SIMAC, og blev ved dimissionen også tildelt Metal Maritimes eksamenspræmie "Bedste Holdspiller." Foto: Privat

Skibsfører “Bedste Holdspiller” ved dimission på SIMAC

Ved dimissionen i dag på SIMAC i Svendborg modtog Lasse Dres, dimitterende skibsfører, Metal Maritimes eksamenspræmie og dermed titlen som “Bedste Holdspiller”.

Af Hanne Hansen

Opgaven med at finde modtageren af Metal Maritimes eksamenspræmie, der tildeles “Bedste Holdspiller”, var også i dag lagt i hænderne på underviserne på uddannelsesinstitutionen.
SIMAC knyttede flere superlativer til udvælgelsen af 27-årige Lasse Dres, der ifølge SIMAC har overblik og er både analytisk og reflekterende.
“Han er god til at deltage i debatten og forholder sig objektiv og saglig til denne,” hedder det videre i SIMACs motivation, der kort og godt konkluderer at:
“Lasse Dres er en god ambassadør for SIMAC.”

På rette hylde ad omveje

Umiddelbart efter dimissionen fortæller Lasse Dres, at han lidt ad omveje kom i gang med en maritim uddannelse.
“Jeg var i 20’erne og arbejdede med marketing. Men det gik op for mig, at det ikke lige var mig,” refererer han om erkendelsen, der førte til, at han tog sin tilværelse op til overvejelse.
Med søfarende og fiskere i familien i generationer bagud, kom han på sporet af at overveje det maritime.
“Min morfar var den første med en stålkutter i Esbjerg havn, og som barn og ung har jeg sejlet Danmark rundt med min mor og stedfar, der har et gammelt træskib. Så tanken om at gå i den retning - den maritime - var ikke fremmed som sådan,” fortæller han.

’Georg Stage’ en rigtig god oplevelse

I første omgang blev det til et togt med skoleskibet ‘Georg Stage’ i 2016, hvor han som 23-årig var en del ældre end de fleste.
“Det blev en rigtig god oplevelse. Så jeg besluttede mig for at ville gå i den maritime retning. En uddannelse med blanding af teori og praksis tiltalte mig virkelig. Jeg kunne under ingen omstændigheder se mig selv i gang med et langt, akademisk studie,” fortæller Lasse Dres.
Han søgte ind som kadet hos Maersk og blev optaget i foråret 2017.
Det maritime er for Lasse Dres blevet den rigtige vej, finder han.

 

Uddannelsesvej giver mening

“Det hele giver rigtig god mening. Uddannelsen har været lige så afvekslende, som jeg forestillede mig, og jeg har fået set noget af verden,” uddyber han.
Om halvanden måned venter den første udmønstring som navigatør på et containerskib hos Maersk.

Metal Maritime og CO-Søfart ønsker Lasse Dres og dagens øvrige dimittender til lykke med eksamen og rigtig god vind med karrieren i Det Blå Danmark.