Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
OK 2004 Officerer
12/5-2004

Officerernes Hovedoverenskomst

Der var den 12. maj nyt møde mellem Danmarks Rederiforening og DANA/DSRF om fornyelsen af hovedoverenskomsten for officerer.

Rederne startede mødet med at komme med et tilbud på stigninger på hyre og pension. Dette tilbud var en nøjagtig kopi af det som Maskinmestrenes Forening har indgået overenskomst på for deres officerer.
Tallene i dette er: Hyrestigning 3,2% årligt
Overtidssatsstigning 0% årligt
Stigning af den pensionsgivende hyre 3% årligt

Forslaget blev blankt afvist af DANA/DSRF som urealistisk. Dette skyldes at med en 0% stigning på overtiden vil den reelle stigning på den udbetalte hyre, både på hovedoverenskomsten og særoverenskomster/rammeaftaler til denne, kun blive ca. 2,6% årligt.
Hverken DSRF eller DANA kunne acceptere dette, da det er mindre end opnået på de meniges overenskomster, og redernes argument med at Maskinmestrene har indgået en aftale på dette grundlag er uden betydning.

Rederne kom efter dette tilbage med et nyt tilbud, som de understregede var det sidste. Dette tilbud er:
Hyrestigninger 3% årligt
Overtidssatsstigning 3% årligt
Stigning af den pensionsgivende hyre på 3% årligt.

Dette er en noget mere realistisk ramme at forhandle videre ud fra, da den vil give en reel fremgang på 3% årligt mod Maskinmestrenes aftale på reelle ca. 2,6%.
Parterne blev enige om at en mindre forhandlingsgruppe mødes mandag den 17. maj for at fortsætte forhandlinger om de økonomiske aspekter i overenskomstfornyelsen.

Specielt for Dansk Sø-Restaurations Forening ser det foreløbige tilbud til overenskomstfornyelse ud som følger:

  • Stigning af hyre: 3% årligt
  • Overtidssats: 3% årligt
  • Pensionsgivende hyre 3% årligt
  • Hovmestre overflyttes til overstyrmands pensionsklasse
  • 13 ugers udmønstring, hvor ikke andet er aftalt, med en skærpelse af straffebestemmelsen
    således at der udløses et straffefridøgn ved hver 2. dages overskridelse af de 13 uger, mod nu hver 3. dag.

Uden for overenskomsten står stadig spørgsmålet om skattereformen, hvor der er enighed om beløbets størrelse, men absolut ikke om det skal udmøntes i kontanter til de søfarende. Rederne har tilbudt at man opretter en særlig konto, hvor man opgør værdien af skattereformen og evt. kommende skatteændringer, og når dette beløb er af en vis størrelse kan der optages forhandlinger mellem parterne om beløbet skal udløses. Et andet alternativ er at parterne lader en faglig voldgift afgøre om skattereformen er "væsentlig", og at der derfor skal udbetales et løbende kompensations-beløb til de søfarende.

På området rammeaftaler, dualofficers overenskomster, talsmandsordninger, skibsføreraftaler o.s.v er der ingen fremgang i forhandlingerne.



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX