OK-2004
Supersvisorer og Mærsk Supply
6/5-2004
Det første møde er nu afholdt om fornyelsen af begge disse overenskomster. Møderne har været indledende, hvor parterne har udvekslet overenskomstkrav og aftalt det videre forhandlingsforløb.
Fælles for begge disse særoverenskomster er, at de knytter sig til hovedoverenskomsten for menige, og da denne ikke er 100% på plads endnu, må afvente denne. Dette betyder at der ikke kan forventes nogen afslutning på forhandlingerne før tidligst sidst i maj.
Også fælles for begge særoverenskomster er, at foreningen har ønsket dem væsentligt forandret og forbedret. Både DFDS og A.P.Møller har været åbne overfor ændringer/forbedringer, men sådanne seriøse forhandlinger om andet end rutine-fornyelse kræver tid.
For supervisorgruppens vedkommende deltager talsmand Jeanette Holm i forhandlingerne. I Mærsk Supply er der ikke pt. valgt nogen talsmand, men foreningen bruger 2 medlemmer fra gruppen som rådgivere.
På hjemmesiden vil vi holde medlemmerne opdateret når der er nyt, og for supply's vedkommende også via NAVNYT.