Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
Promillegrænser i erhvervsudvalget
28/4-2006 10:30 Foretræde for erhvervsudvalget
Torsdag d. 27/4 havde søfartserhvervets lønmodtagerorganisationer fået foretræde for erhvervsudvalget, i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget om faste promillegrænser til søs.

Organisationernes indlæg til mødet er gengivet herunder. Såvel dette indlæg som øvrige dokumenter omkring lovforslaget kan findes på folketingets hjemmeside: www.folketinget.dk/?/samling/20051/MENU/00000002.htm
(Lovforslag fordelt på ministerområder - Økonomi- og Erhvervsministeren - Af ministeren. Ikke-vedtagne - L135)
Der blev stillet en del spørgsmål og mødet trak længere ud end beregnet. Vi har lov at håbe på en modificeret udgave af lovforslaget!

Om lovforslag om faste promillegrænser til søs.

Tak for at vi (CO-SØ, RBF, Sømændenes Forbund, Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere) i dag har fået foretræde for udvalget.
Vigtigt for os at få fremført vores synspunkter om promillegrænser til søs.

Vi har intet imod faste promillegrænser til søs.

Men forslaget om en grænse på 0,2 promille er for restriktivt, fordi den også gælder i folks fritid ombord.
· Derved kriminaliseres søfolk, som i deres fritid ombord, har drukket en øl eller et glas vin.
· Det i et omfang så de risikere bøde, fængsel og fratagelse af deres sønæringsbevis ("kørekort"), selv ved promiller, hvor det er tilladt at køre personbil, bus og store lastvognstog.
Lad mig give et eksempel:
· En sømand sidder der hjemme og drikker et glas vin, måske to til sin aftensmad. Umiddelbart efter tager han sin bil, helt legalt og køre ned til havnen for at gå ombord i sit skib, der umiddelbart efter stikker til søs.
· Sømanden skal først starte sin vagt næste morgen, men er nødt til at være ombord, når skibet afsejler.
· Straks efter at sømanden er kommet ombord går han derfor til køjs for at sove, så han er udhvilet, når han næste morgen skal tørne til, altså starte sit arbejde eller sin vagt.
· Denne sømand, der helt legalt kører i sin bil til skibet, gør, ligeså snart han går ombord i skibet og det afsejler, noget ulovligt. Han er derfor kriminel og kan ifølge lovforslaget straffes med bøde, fængsel og fratagelse af sit sønæringsbevis.
Det er simpelthen ikke rimeligt.
· Der er intet, der dokumenterer, at det - i forhold til indtagelse af alkohol - er vanskeligere at varetage en vagt eller en anden sikkerhedsfunktion ombord i et skib, end det er at køre et stort lastvognstog eller en bus fyldt med passagerer.
Vi ved, at en del rederier har en nul alkohol politik, det accepterer vi.
· Men der er altså forskel på, at miste sit job, fordi man overtræder et rederis alkohol politik og så det, at man af lovgiverne blive kriminaliseret i en grad, så man i tillæg får en bøde og risikere fængsel samt at miste sit sønæringsbevis.
Det er trods alt også søfolks fritid det handler om.
· Søfolk, der for danskeres vedkommende, er ombord i skibene i op til 3 måned og for udlændinges vedkommende er ombord i skibene i helt op til et år. – Ja, i enkelte tilfælde længere.
Vedtagelse af lovforslaget vil i sagens natur kun gælde for danske skibe og ikke for udenlandske skib, der sejler gennem de danske farvande.
· F.eks. Karen Danielsen der påsejlede Storebæltsbroen. Godt nok var skibet ejet af en dansk reder, men det sejlede under udenlandsk flag.
I dag anbefaler IMO, der er FN’s søfartsorganisation, at de internationale promillegrænser fastsættes til 0,8.
· Vores forslag er, at vi i Danmark fastsætter promillen til 0,5 og så i IMO arbejder for at få denne grænse indført internationalt.
I lovforslaget nævnes det, at loven ikke indebærer forøgede udgifter til f.eks. kontrol af at promillegrænserne overholdes.
· Hvis det betyder, at det er rederiet der skal være politimyndigheden, er det på ingen måde acceptabelt og slet ikke ud fra et retssikkerhedsprincip.
Hvad hvis skibsføreren er beruset?
· Hvem skal gøre hvad?
· Hvem skal afgøre om skibsføreren må sejle videre med skibet eller om skibet skal blive liggende til der kan skaffes en ny skibsfører?
Hvis der ikke sættes ressourcer af til det nødvendige kontrolarbejde, bliver det i virkelighedens verden ikke en lov, men kun en hensigtserklæring.
Det vil vi sætte os stærkt imod og vi vil hjælpe vores medlemmer med al den juridiske ekspertise vi kan, hvis de kommer i en situation, hvor en indberetning fra et rederi bruges som grundlag for en anklage om promille sejlads.
· Altså i tilfælde af, at det ikke er en dansk myndighed, der har foranlediget en prøvetagning og derved dokumenteret, at den pågældende i situation havde en promille på mere end 0,2.
Lad mig lige slutte af med at sige:
· Der har i det sidste stykke tid i dagspressen været skrevet om at en dom for f.eks. promillekørsel i bil, også skulle betyde at man fik frataget sit sønæringsbevis. Altså, at op til 7½ års uddannelse ikke længere kan bruges.
Det er helt urimeligt og skal klart og bestemt afvises.



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX