DSRF'S GENERALFORSAMLING

95. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

FREDAG DEN 17. SEPTEMBER 2004 KL. 13.00

Formanden Ole Philipsen (AOP) indledte med nogle praktiske bemærkninger.

Vi sidder lidt som sild i en tønde fordi vi ikke har fået det lokale vi normalt skulle have haft. Det skyldes nogle kommunikationsproblemer med Nimb. Vi skal nok få holdt nogle rigelige pauser, så folk kan komme ud og få noget frisk luft. Men ellers, velkommen til.

Vi kan starte generalforsamlingen med at præsentere gæsterne. Vi har Kirsten Maxen, foreningens advokat. Foreningens revisor, Steen Dahl Andersen. Udover det har vi de ansatte på kontoret. Vi har Vivi Puge som kommer styrtende ind af døren med en kaffekop i hånden, hende kender mange af jer jo i telefonen. Vi har Ole Strandberg, som også er referent ved generalforsamlingen. Så har vi den nyansatte, som ikke har deltaget før, Christian Petersen, faglig sekretær. Og Corlis, det er hende som sidder med pengekassen, hun kommer ind lidt senere. Hvis der skal holdes afstemninger undervejs er der et stemmeudvalg og det består af Anne Grethe Skov, Helle Kofoed og Karen Margrethe Madsen. Med de overståede formalia vil vi starte hele generalforsamlingen, og jeg vil bede jer om at rejse jer op, med at mindes de medlemmer vi har mistet siden sidste generalforsamling:

Ole Kure
Jørgen Willy Jensen
Michael Ølholm Roepstroff
Edith Kristensen
Aksel Jensen
Erik Leif Brudelykke
Jytte Johanne Petersen
Carl Erik Olsen
Hakon Staun Lassen
Hans Flemming Poulsen
Eleonora M. Gustavson
Niels Erik Nicolajsen
Christian Heidenreich
Maria Magnussen
Uffe Walsted
Inge Smidt
Peter Thomas Mathiasen
Mette F Riis
Ib Halse Leth
Hans Th. Marckmann
og Niels Nicolay Svendsen
(1 minuts stående stilhed)

Æret være deres minde.

Så kommer første punkt på dagsordenen og det er valg af dirigent. Bestyrelsen indstiller at foreningens advokat Kirsten Maxen (KM) bliver valgt som dirigent.

(valgt med akklamation).

KM
Det er altid dirigentens håb at man ikke bliver valgt, men får en halv fridag, og kan gå hjem i stedet for. Det er aldrig sket. I den anledning har jeg forberedt de ting en dirigent nu engang skal. Det første jeg skal konstatere det er at forsamlingen den er lovlig. I følge vedtægterne skal den holdes i lige år og det er 2004, så det er godt nok. Den skal også holdes i perioden mellem 1. august og 1. oktober og det er også rigtig nok. Så skal den være indkaldt med mindst 2 ugers varsel og jeg har fået forevist fagblade nr. 2 fra april måned og nr. 3 fra juni måned, som også indeholder en indkaldelse, så jeg konstaterer at generalforsamlingen er lovlig.

Så skal der i følge vedtægterne være en dagsorden, og den står i medlemsbladet nr. 3 og er også runddelt og ligger på bordene. Så generalforsamlingen er for så vidt det formelle fuldstændig i orden. I følge vedtægterne skal der være en referent, og det har vi fået at vide at det er Ole Strandberg. Så skal jeg konstatere at det kun er aktive medlemmer som har stemmeret. Jeg skal også konstatere at generalforsamlingen er beslutningsdygtig, det er den jo i virkeligheden uanset hvormange der er til stede. Afstemninger foregår på den måde at beslutninger træffes med almindelig stemmeflertal. Det var for så vidt angår selve generalforsamlingen og dens lovlighed, og det er alt sammen i orden.

Så er der forretningsordenen som AOP allerede har sagt noget om. Og det er f.eks. at her kan altså ikke ryges. Det betyder at dirigenten skal være opmærksom på, når der skal være pauser. Skulle jeg glemme det, er der nogen som må gøre mig opmærksom på det. Så er der spørgsmål om afstemninger, og det er sådan at det er op til dirigenten at træffe beslutninger om egentlige afstemninger, eller om noget kan anses for at være vedtaget på baggrund af debatten. Det vil jeg tage stilling til når vi når så vidt, og jeg hører hvad forsamlingen ytrer sig om. Så er der uddelt nogle sedler med "jeg beder om ordet", og dem vil jeg bede om bliver afleveret heroppe, og medlemmerne vil få ordet i den rækkefølge jeg får sedlerne. Jeg har forstået at det er ønskeligt man taler fra talerstolen når man taler, fordi generalforsamlingen bliver optaget på video, og det kan tilsyneladende være lidt vanskeligt at dreje kameraet, så man bedes om at komme her op når man vil tale.

Så vil jeg gå over til dagsordenens punkt 2, og det er at give ordet til formanden vedrørende bestyrelsens beretning om foreningens virke.

Tak skal du have Kirsten. Så skal jeg jo holde min sædvanlige lange tale, og forsøge at samle op på hvad der er sket i de sidste 2 år, og hvad vi forventer der skal ske i de næste 2 år. Det er jo ikke sikkert det går som vi tror, men jeg må forsøge at trække de linier som bestyrelsen og jeg forventer. Det er 2 år siden vi holdt den sidste generalforsamling, og mange af jer som er her var også med for 2 år siden i Kolding, da generalforsamlingen var slået sammen med foreningens 95 års jubilæumsfest. Næste gang vi holder generalforsamling, så er vi 99 år, så det ender jo nok også med en fest deromkring. Modsat sidste gang hvor vi var i Kolding, så er vi endt hvor vi traditionelt har holdt generalforsamling op igennem 90'erne, nemlig på Nimb. Vi er ikke i vores sædvanlige lokale, men i et mindre aflukke her. Det skyldes som sagt lidt kommunikation frem og tilbage der ikke er gået helt som det skulle.

SØFART OG HAVNE
Selve udviklingen i søfart siden 2002 har været meget drastisk, både nationalt og internationalt. Internationalt har terroraktionen 11. september 2001, og ellers terrorhandlinger overalt i verden haft sine indvirkninger på søfart. Vi mærker det i dag ved krav om at søfarende skal have visa i flere og flere lande, og det er blevet svært for søfarende overhovedet at få lov til at gå i land. USA har i perioder været næsten lukket, især hvis man kom med tankskibe og skulle på raffinaderier og lignende. Alle der sejler i dag har også oplevet de nye ISPS-koder, havnesikringer og noteringer af hvem der går ombord på skibene osv osv. Havne skal spærres bedre af, der indføres terroralarm-niveauer, og den tid hvor man tog ægtefællen, m/k, under armen, og gik en tur langs vandet på kajen lakker kraftigt mod enden, fordi havnene bliver mere og mere lukkede, og det er en udvikling vi kun har set starten på, det bliver værre endnu.

På plussiden kan man konstatere efter mange års arbejde i de maritime organisationer, at der nu arbejdes på at skrive alle konventioner om søfolks rettigheder og flagstatslandenes pligter ned i en slags superkonvention, regler som i dag er spredt i hundredvis af konventioner. Lige nu er der møder om det i Geneve, og det skulle være færdigt i næste uge, så må vi se om vi endelig får en samlet ensartet behandling af søfart over hele verden. Det tror jeg nu ikke helt på lykkes, et skridt er der gået med at man har sat sig ned og snakket om ID-kort, som der efter terrorhandlingen i New York har været meget om, amerikanerne har haft et krav om en chips som skulle indeholde hele livshistorien fra straffeattest til sygdomshistorier og hvem folks bedstemor var. Det er så ved forhandlinger og europæisk pres blevet reduceret væsentligt, hvilket ikke ændrer på at der kommer et ID-kort som træder i stedet for den søfartsbog vi kender i dag. Der kommer også nye regler for søfarendes sygdomsbehandling i udlandet. Hvor det ender henne, det er ikke godt at vide. Der er selvfølgelig i sådan en situation, hvor nogle skal have nogle rettigheder, og andre skal afgive nogle rettigheder, store uenigheder mellem lande og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Det bliver spændende og se hvor det ender henne, men den frie søfart som vi kender, det er slut. Man kan tage visa til USA for søfarende. Førhen kunne man sende det ind via rederiet, i dag skal man møde op på ambassaden.

DANMARK
I Danmark er der også sket noget siden 2002. Det danske internationale skibsregister, som jo omfatter langt de fleste af de søfarende, er erklæret for bekvemmelighedsflag (på skib til skib basis). Det har været en beslutning i den internationale transportarbejder føderation, hvor vi også er medlemmer - på et forslag og et ønske fra SID. Det var ene ønske fra SID, de øvrige organisationer har ikke ønsket dette. Ikke fordi vi var uenige i argumentet om hvorfor det skulle ske, nemlig at de danske faglige organisationer også skulle have ret til at lave aftaler for udlændinge i danske skibe, og DIS-lovens § 10 stk. 2 og 3, skulle fjernes. Det har vi været enige om. Det som har skilt vandene er hvordan dette skulle opnås. SID har valgt at gå ud med brask og bram, vi andre har ment at vi i stigende grad ved forhandlingsresultater, skulle krabbe os ind på loven, således at vi reelt kunne få gjort bestemmelsen overflødig, og det mener vi selv vi har haft rimelig stor succes med de sidste par år. Men det er ikke gået stærkt nok for SID. Det har været noget frustrerende for os organisationer der ikke har ønsket DIS erklæret FOC, især fordi det har været den mindste søfartsorganisation, altså Sømændenes Forbund som udgør et mindretal, som fik sin vilje igennem overfor de store søfartsorganisationer, men sådan er spillereglerne. SID har havnearbejderne at trække på, og de er mange, og i ITF medlem af den samme sektion som os, og derfor havde de stemmeflertallet og sådan er det.

Rent praktisk har FOC ikke haft nogen betydning. Der er ikke nogen danske skibe som er blevet holdt tilbage, fordi man ikke har erklæret noget konkret skib for FOC. For at kunne gøre det kræver det at løn- og ansættelsesvilkår på dette skib, ikke lever op til det man kalder benchmark-standard, og det har man altså ikke kunne finde noget skib med dansk flag, som man har kunne stoppe på ikke har kunnet.

Samtidig med at SID fik vedtaget deres resolution i ITF, startede de en ret voldsom mediekampagne op i Danmark, jeg ved ikke hvor mange af jer der har set det. Der var helsides-annoncer i blade og aviser som frastødte de øvrige faglige organisationer. De må selvfølgelig køre hvad de vil, men det er altså frastødende når alle vi andre bliver hængt ud for at være racister og alt muligt andet. Det var overskrifter som, og jeg citerer, "Op i røven med den syge polak" og "Filippiner faldet overbord, han kan sgu svømme hjem". Det udstillede de søfarende der var ombord, som om det var de rene racister. Udover det kom de også med en række ting, hvorefter filippinere var ladt i stikken.

Bestyrelsen i sø-restaurationen satte Ole Strandberg på at undersøge om der var hold i de historier, og der var hold i en del af det, det var der ingen tvivl om. Men det samme kan man jo sige om danske søfarende. Der er også mange danske søfarende som kommer til skade og går igennem et 5-årigt system i Danmark, inden de får penge. Vi syntes de skød voldsomt over målet og at de egentlig taget fjernede fokus fra det som det drejede sig om, nemlig at DIS-lovens § 10 stk. 2 og 3 er forkerte og burde ændres. Det var ikke et racistisk felttog om at danskerne i skibene ikke behandlede udlændingene ordentligt. Vi blev selvfølgelig voldsomt uvenner med SID, især Henrik Berlau, fordi vi tillod os at skrive at vi ikke var enige i det han skrev, og at han måske indimellem malede med en rigelig bred pensel hvor målet helliger midlet. Berlau har naturlig nok sagt at vi ikke fatter en brik af det hele og vi ikke er rigtig kloge, og det skal han selvfølgelig have lov til at sige. Vi var nu ret imponerede da den første pressemeddelelse han udsendte om vores rapport, den udsendte han før den overhovedet var skrevet, jeg havde ingen gang læst den. Så kunne jeg læse en pressemeddelelse han havde sendt til hele folketinget, hvor han fastslog at det vi skrev var forkert. Det er jo det her med hæderlighed i sådan noget. Desuden må vi sige, at vi også har en ide om at SID ikke rigtig læste det som Ole Strandberg skrev og vi offentliggjorde i rapporten. For hvis man læste den, så roste vi faktisk SID en del gange, for at have gjort opmærksom på nogle ting, og een ting som vi ikke tidligere havde været opmærksomme på, det er problemer omkring modregningsprincippet i arbejdsskadedesager. Det er selvfølgelig urimeligt. Det har betydet langstrakte forkludrede sagsforløb som var næsten uigennemskuelige. Og det har vi også sagt, det har vi ikke før været opmærksomme på, det er vi nu opmærksomme på og det vil vi ikke gå med til når disse overenskomster skal fornys. Dog skal det så siges, at det er jo fint at Berlau nu har fået gjort opmærksom på dette, det var bare Berlau som skrev under på de første aftaler med dette indhold, dengang var vi ikke engang med ved bordet. Det lavede han i 1998 uden om os. Så det er faktisk hans egen paragraf han er fanget i, som vi nu er blevet gjort opmærksom på ikke var så god. Derfor kan han nu råbe lidt mod sig selv.

Men som sagt, princippet er vi enige om. DIS-lovens § 10 stk. 2 og 3 skal væk, og for dem som ikke ved det, DIS-lovens § 10 stk. 2 og 3 er dem som betyder at vi må ikke indgå overenskomster for udlændinge i DIS, men vi må gerne organisere dem. Det er så sådan noget nogen af os mener, at vi ved en krabbeløsning, kan gøre så indholdsløse, at man lige så godt kan fjerne dem uden større bravallaslag. For dem som sejler i DFDS, da ved de, at for udlændinge har vi der fuld overenskomstdækning i dag på trods af DIS-loven. Det kan sagtens lade sig gøre ved stilfærdigt pres og ved at hive i de rette tråde.

FORENINGEN
Siden sidste generalforsamling har det været en stabil periode for Dansk Sø-Restaurations Forening. Vores medlemstal har været stabilt, der er ikke de store udsving. Vi havde en kraftig medlemsfremgang fra 99 og op til 2002 og i 2002 nåede vi det realistiske tal for hvor mange medlemmer vi reelt kan have. Der er altså kun så og så mange indenfor vores område. Det tal har vi fastholdt. Man kan sige siden sidste generalforsamling har vi et plus på 9 danske medlemmer. Men samtidig skal vi så sige, at vi har fået væsentligt flere medlemmer end vi havde i 2002. Det skyldes så, at vi punkt 1 på trods af DIS-loven, har krabbet os ind og fået overenskomster for udlændinge, og som det er i øjeblikket kan vi jo sige at Dansk Sø-Restaurations Forening har 1550 danske/skandinaviske medlemmer, og ca. 350 der er bosat i udlandet som også er overenskomstdækket og betaler kontingent. Udover det er der 159 pensionister og passive medlemmer. Vi har ca. 600 søfarende som vi får kontingent for og som vi jævnfør DIS-hovedaftale med rederne som vi lavede 31. januar i år, kan varetage disse, primært filippinske søfarendes, interesser i Danmark overfor arbejdsskadestyrelse, pensioner og offentlige myndigheder og kan hjælpe i det hele taget. For det bliver der betalt kontingent af rederne, og det er så ca. 600 medlemmer som er det man i gamle dage kaldte "tripmedlemmer", de er medlemmer så længe de er ombord.

Til gengæld må vi sige, at når vi kigger på vores udsigter, så er det selvfølgelig tilfredsstillende at vi har kunnet holde medlemstallet stabilt. Og det er især tilfredsstillende fordi vi også har oplevet at BHT har sagt en del op på grund af deres udvikling derovre, og det er en udvikling som tager fart næste år hvor man går fra de konventionelle passagerfærger som vi kender nu, og til ro-pax skibe som kræver væsentligt mindre besætninger. Det samme har vi jo også været ude for i DFDS, hvor Dana Anglia forsvandt først fra Esbjerg og så fra København-Polen, hvorfra den røg ud af det danske rutenet og ned på kanalen, og hvor danskerne så blev flyttet over på andre skibe. Vi kan så i den forbindelse sige at vi var tilfredse med at Dansk Sø-Restaurations Forening som de eneste var i stand til at presse en aftale igennem med DFDS, hvorefter ingen medlemmer som var ombord blev opsagt, medmindre de ønskede det, og DFDS var forpligtet til at genansætte dem på andre skibe. En del valgte så, fordi de havde været mange år på Dana Anglia, nogle faktisk fra helt tilbage hvor skibet startede i 1978, at sige, nu skal vi også videre. Men som sagt, vi havde en ansættelsesgaranti for vores medlemmer. Generelt fik vi en god aftale ud af det, men det ændrer ikke ved at der røg et skib. Et skib med 88 mands besætning på vores område. Og i stedet for er der på Esbjerg-Harwich kommet et ro-pax skib med 35 mand indenfor vores område, og DFDS har klart meldt ud, at som de ser fremtiden så er det hovedruten, altså København-Oslo med store skibe og store besætninger, og sideruterne Esbjerg-Harwich, Göteborg-Kristianssand-Newcastle, det er så ro-pax skibe der er fremtiden for dem. Der skal meget gods på skibene, det giver flere penge. Dog er der nu den nyhed, at "Prinsessen", som ligger oppe på den rute ved Göteborg, bliver levetidsforlænget. Den stod ellers for at være i strid med dansk lovgivning, fordi den ikke havde sprinkleranlæg. Men nu er der en beslutning om at ofre en del millioner på at den kan sejle 5 år til, og den er fjernet fra den meget aktive salgsliste til at den selvfølgelig bliver solgt hvis der kommer et godt bud, men det er ikke en de er interesseret i at skille sig af med lige med det samme. Så der er da lidt respit på den rute. Men det bliver den vej hen, og det vil selvfølgelig også få indflydelse på Dansk Sø-Restaurations medlemstal blandt danskerne på sigt, at der bliver færre arbejdspladser.

Langfarten ligger på et stabilt niveau, men der må vi igen sige at langfarten i dag, med få undtagelser hist og pist, det er jo AP Møller. Så er der enkelte i Royal Arctic Line, hvor vi har 20, og der er i Torm også 14 og Sønderborg Rederi som også havde danskere er desværre under afvikling. Og så er vi tilbage på A.P. Møller som vokser med et forfærdeligt vokseværk. Det er den triste status for langfarten hvor der er ca. 300 stillinger. Det har været stabilt i de sidste 4-5 år, og det holder sig forhåbentligt også stabilt fremover. Vi kan jo glæde os over at A.P. Møller i planlægningen for deres skibes fremtid og deres skibes bemandinger til 2011, stadigvæk har dansk hovmester på besætningsfastsættelsen på en stor del af deres skibe. Som det er i dag har Mærsk så mange skibe, at der ikke er danskere på alle, hverken styrmænd eller hovmestre, men vi har stadig ca. 180 hovmestre ansat i AP Møller og de er ca. 40 kokke i Mærsk Supply. De menige på langfarten, er desværre nok et område hvor vi må erkende, at det er slut. Det er svært at konkurrere. Vi synes selvfølgelig allesammen at det skal være danskere, ingen tvivl om det. Situationen er bare at konkurrencen er nogle som er derude i 6 måneder til 1000 dollar om måneden og rederne kigger selvfølgelig på penge. Vi forsøger selvfølgelig at gøre opmærksomme på det og opildne til at tage danskere ind hvor vi kan, men jeg må ærligt indrømme at det finder ikke genklang i langfartsrederierne, bortset fra Royal Arctic Line, og så A.P. Møller som siger at de vil fastholde de 6 som de har tilbage. Det er en kedelig udvikling, men den har været undervejs længe.

Coasterflåden er også lige så stille og rolig på vej væk. De er under hårde konkurrencebetingelser fra andre lande, og de nye sikkerhedsbestemmelser med havne og adgangskontrol, det gør det ikke nemmere. Der er et lille stabilt område for det som kaldes ungkokke i coasterflåden til 30-35 mennesker. Terkol, Mortensen og Lange og hvad de ellers hed eksisterer ikke mere. I dag er det Nielsen & Bresling og Folmer & Co.

Som sagt så har vi fået en del udlændinge ind i foreningen. Det er primært ca. 200 ude på boreplatforme i den danske del af Nordsøen og også andre steder som DFDS. På Nordsøen har vi udvidet vores overenskomstområde væsentligt, hvor vi sammen med RBF fik presset de operatører der var derude til at indgå danske overenskomster, og har en aftale med RBF om fordeling af medlemstallet, og det er så senere blevet til at vi fordeler firmaerne imellem, fordi det var sværere at begge organisationer havde halvdelen på hver arbejdsplads. Det var ikke let at manøvrere, og derfor har vi delt således at vi nu har Trinity International og RBF har overtaget Sodexho. Det var fornuftigt tænkt da Eurest som i mange år har drevet de permanente installationer i Nordsøen, mistede deres licitation til Sodexho, og da RBF i forvejen havde de faste installationer var det lige så nemt at få flyttet rundt. Nordsøen er blevet stabilt område, der er meget aktivitet derude, og det håber vi holder ved. Det er i hvert fald en klar målsætning, at vi ikke vil acceptere der igen kommer catering-firmaer ind med ansatte til 200 eller 300 dollar om måneden. Det var tidligere brugt med østeuropæere.

ØKONOMI

Foreningens økonomi har været meget stabil. Vi er i den situation at vi reelt ikke har haft kontingentstigninger siden 1998. Vi satte foreningskontingentet ned i 1999 og 2000, og det har så ikke ændret sig siden 2000. Det bliver heller ikke ændret næste år. De næste stigninger som kommer, det er dem som bliver os påduttet ved lov omkring A-kasse-kontingentet, som stiger en gang om året, og for dem som betaler efterløn, så stiger dette også. Det har vi ingen indflydelse på, det er vi ikke herre over.

FORENINGEN

Selve foreningen har som tidligere sagt fået et nyt ansigt, en ny faglig sekretær. Det skal ses som udtryk for at foreningen ønsker at fastholde den udvikling vi startede på i 1999 med at være mere fagligt aktive, og derfor må vi have 2 faglige sekretærer. Vi havde først Barno inde, som af familiemæssige årsager måtte stoppe. Vi ønskede at genbesætte stillingen, men vi kunne ikke rigtig finde nogen inden for vores egen kreds som var interesserede. Vi spurgte en del, men der var ikke udpræget fodslag for interesse. Det er svært at matche en løn på 22.000 netto med landlønninger.

SAMMENLÆGNINGER - SAMARBEJDE

Udviklingen i fagbevægelsen er sammenlægninger. Senest ved vi at vores gamle "ven/fjende" RBF har søgt om optagelse i det nye storforbund 3F (SID og Kvindeligt Arbejderforbund), hvilket forventes at ske i 2006. Navigatørerne og Maskinmestrene har tidligere drøftet sammenlægning, dog uden held. Der er mange grunde til at slå sig sammen. Det kan give en bedre økonomi og der kan leveres mere kvalificerede ydelser. Der er en stadig mere kompliceret verden omkring os, vi skal kunne hjælpe medlemmerne i forhold til. Arbejdsskadesager, EU-lovgivning og international lovgivning i det hele taget og for at nævne noget, griber ind i hinanden på mange leder. A-kasselovgivningen bliver mere og mere kompliceret. Arbejdspresset bliver større og større for de ansatte, og som mange vil vide, bliver formanden sværere og sværere at finde på sin pind, fordi han skal fare omkring til alle mulige møder. Hvor fagforeninger før stod for sammenhold omkring lønkampe, er der i dag stadig flere opgaver som påhviler fagforeningerne. Vi har haft en rigtig god advokat-ordning med Kirsten Maxen, og FTF-systemerne med Lisbeth Snedker og Ole Tamberg er heldigvis også blevet rost meget (socialrådgiver- og arbejdsskadeordning). Sagen er, at hvis vi ikke kan levere de ydelser som medlemmerne efterspørger, så har vi ingen reel berettigelse som fagforening.

I Dansk Sø-Rest har vi tidligere snakket fusion med andre. Både RBF og DANA har været inde i billedet, men uden noget er lykkedes.

Sonderingerne er nu endt med en beslutning om et fælles fagligt kartel med Metal Søfart. Der er ingen foreningssammenslutning i det, selvom det måske nok kan ske engang ud i fremtiden. Det har været diskuteret meget internt i foreningen og med Metal Søfart, og der er nu fuldstændig enighed om at sådan skal det være.

Man skal være opmærksomme på, at kartellet kun går på det faglige samarbejde. Det enkelte medlem vil stadig være medlem af DSRF, og DSRF vil stadig være medlem af FTF osv. Tanken og ideen er, at blive den største faglige søfartssammenslutning i erhvervet. Praktisk kommer det til at ske pr. 1. juni næste år, og den fælles bopæl bliver i Rødovre. Den første formand for kartellet bliver mig selv, og jeg fortsætter også, om I vil det, stadig som formand for DSRF. A-kasse-mæssigt sker der heller ingen ændringer, hvor vi fortsætter som medlemmer af FTF-A og Ole Strandberg som sagsbehandler af A-kasse-sager. Hvis det hele ikke lykkes, så går vi fra hinanden igen. Er det et skridt imod en fusion? Det er muligt, men så vil afgørelsen blive lagt ud til medlemmerne. Der vil heller ikke være tale om formuesammensmeltning. Det vi ønsker er at blive den dominerende danske søfartsgruppe, både nationalt og på den internationale scene. Men, det bliver stadig Dansk Sø-Restaurations Forening som skriver under på vores overenskomster, og Metal Søfart som skriver under på deres overenskomster.

Bestyrelsen har skulle tage en del kraftige beslutninger i det sidste års tid, og det vil den også komme til at gøre fremover.

FAGBLADET

Fagbladet skæres yderligere ned, ikke fordi nogen er trætte af at skrive det, men på grund af de nye portoregler, som betyder at det i dag koster lige så mange penge at udsende bladet, som at trykke det, og det er altså en fordobling af udgifterne som gør at vi ikke kan fastholde det som før.

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vi har været så privilegerede at vi har fået tillidsfolk i alle skibene hvor det er muligt at have tillidsfolk. På langfart er det jo svært. Som noget helt nyt har vi i DFDS fået fællestillidsrepræsentant, Jannik, som siden den nye overenskomst trådte i kraft har rejst rundt til skibene og snakket med folk ombord. Det er noget vi venter os meget af, og det er noget vi håber bliver en permanent ordning når prøvetiden på et år udløber. Vi er ikke helt sikker på hvad DFDS synes om det har været en succes, fordi de er blevet fanget i en del fejltagelser. Den seneste fejltagelse kostede dem 155.000 i bod.

KOKKEELEVER

En ting foreningen også har arbejdet meget med er kokkeelever. Det er der snakket meget om siden vi mistede vores kokkeuddannelse. Senest har AP Møller åbnet op, men det er blevet en del mest ved snakken i en periode. Nu har talsmanden for hovmestergruppen, Kai Tarp, og jeg for 2 uger siden været til et møde og var lidt forbløffet over, at udover de punkter som var på dagsordenen - det var et organisationsmøde som handlede om overtrædelse af reglerne -, så havde de faktisk et punkt "hvor hurtigt kan vi få kokkeelever, hvordan gør vi?". I går sendte jeg så et oplæg om hvordan vi gør det. Det er ikke fordi de ønsker kokkeelever på alle deres skibe, det skal man endelig ikke tro, men de ønsker at have en 8-9 kokkeelever inde, primært på deres skoleskibe, fordi de indrømmer også, at de også godt kan mærke at der forsvinder mange ud på pension og der kommer ikke nogen ind. Vi krydser fingre og håber på at det denne gang bærer igennem. Vi leverer det vi skal ligeså hurtigt vi overhovedet kan, og hjælper alt det vi kan med igen at få kokkeelever på langfart. Det er dog ikke så nemt som det var engang. Det var lettere dengang vi havde skibskokkeuddannelsen. Ved et samarbejde med rederierne burde det kunne lykkes. DFDS har været meget positive mod at tage kokkeelever fra langfarten ind i et halvt års tid eller sådan noget lignende

TILLÆGSFORSIKRING

I A-kassen har vi været aktive for at få indført en tillægsforsikring, sådan at man kan få højere ydelse udbetalt end understøttelsen. Vores A-kasse indførte en sådan ordning fra 1. januar - tror jeg, hvor man så lige havde glemt at der var noget som hed DIS og DIS-løn og sådan nogen ting. Det gik Ole Strandberg fra Sø-Restaurationen så straks igang med at få løst, og på vores hjemmeside fik vi lavet nogle beregninger og beskrevet de regler som gælder for vores medlemmer på DIS-løn, og kan gå ind på vores hjemmeside og lave praktiske beregninger. Det er dog ikke mit indtryk at der er ret mange af vores medlemmer som har valgt denne forsikring. Også fordi man typisk skal have en ret høj indtægt før det får nogen betydning. For en normal stewardesse er det nede på småbeløb man kan ekstra forsikre sig for.

HOVEDORGANISATION

Vores hovedorganisation, det er jo FTF. Som mange af jer måske kan huske, så har der været krise i FTF omkring det sidste formandsvalg. Det var lidt af en mediestorm. Vi skal ikke blande os i hvordan BUPL klarer sine aflønninger. Det er bare godt stof når man kan fange en fagforeningsformand i at få lidt for mange penge eller lidt urimelige ting. Man blandede æbler og pærer sammen, det har ikke noget med Bente Sorgenfrey som formand for FTF at gøre. I den tid hun har siddet som formand i FTF har vi oplevet en revitalisering hvor der er sket voldsomme tiltag som vi ikke har set før. Også i overenskomstsammenhænge som er det sidste vi skal se på, har vi oplevet FTF været lidt mere på banen end vi tidligere har kunnet mærke det. Der er nu mere indstilling på at råbe lidt højt. Ikke at hun kunne holde os fri af sammenkædninger, men FTF var villige til at markere sig mere end de har villet før.

OVERENSKOMSTER

Vi har haft overenskomstår i år, det ved alle. Det har været lidt op og lidt ned og lidt hen og lidt væk.

DFDS
Burde have været den nemmeste og forny i år, fordi reelt kun lønnen skulle ændres, selve overenskomsten blev fornyet pr. 1. december sidste år, hvilket var den fjerde overenskomst i DFDS på 4 år. Så det var reelt kun lønningerne vi skulle forhandle om, men så gik det lidt i hårdknude fordi DFDS kunne ikke rigtig huske hvad de lovede ved forhandlingsbordet. Efter lidt frem og tilbage og råben og skrigen, så endte det med at vi fik det som det var aftalt. I DFDS har vi så fået flexibilitet ind med noget som hedder rederiassistent, og det kan man hade, men jeg kan sige en ting, hvis vi vil gøre os håb om at have danske stillinger i passagerskibe fremover, så er der kun en ord, og det er flexibilitet. De gamle faggrænser dem dør vi på. Man kan bare se at tjenerne på Dana Sirena for halvdelens vedkommende nu er dækket af vores overenskomst, fordi de ikke kunne få det til at hænge sammen på den anden måde. Den fagforening der tror at bare ved at mure betonhøje og jernhårde faggrænser op, at det er måden at overleve på sigt på, så tager de voldsomt fejl. Det er at tisse i bukserne, det er varmt de par år man kan holde den kørende og så bliver det altså iskoldt. Man er nød til at gå med fra starten og så have indflydelse på udviklingen og så også begrænse skadevirkningen. Jeg kan sige at om nogle år på passagerskibene så er faggrænserne slut. Der er 2 grupper indenfor catering. Der er kokke, og så er der de andre. Jeg var selv ude og sejle med hurtigruten (på norgeskysten) her for et års tid siden og den dame som serverede vin oppe i restauranten om aftenen da jeg spiste min aftensmad, var også den dame som redte min køje om morgenen i kabinen, hvilket jeg fik et chok over. Da jeg skulle ned og hente nogle mødepapirer kunne jeg se at det var tjeneren fra aftenen i forvejen som gjorde kabiner i orden. Det vilde have udløst faglige møder og strejker i Danmark lige på stedet, men sådan er de altså ansat deroppe og sådan har det været igennem mange år.

HOVEDOVERENSKOMST MENIGE
Er også blevet fornyet. Der er kommet en helt ny overenskomst. Vi har været lidt i vildrede, men vi fik et tilbud vi mente vi var nød til at forhandle videre på og vi sluttede en aftale på det. Det væsentligste ved den var at det blev en 1:1 overenskomst. Det betyder at vi ikke fremover skal skændes om 1:1 ordninger for de menige flere steder mere. Udover det, så er der generel rederiansættelse som er noget vi har sloges for igennem mange år. Alle er nu rederiansatte. Som sagt er det en lille overenskomst, på den måde at der er få ansatte på den, men der er mange som er ansat på særoverenskomster som hviler på denne. I alt synes vi at det var en god fornyelse af den, fordi den slog nogle ting fast. Der var lidt lønningsmæssigt man måske kunne være uenige i, men det var en fornuftig fornyelse fordi den sikrede nogle ting. Der blev også igennem denne overenskomst sat nogle grænser for hvad kokken må lave, for at stoppe udviklingen mod at kokken skulle gøre kabiner rene og sådan noget.

MÆRSK SUPPLY
Er også blevet fornyet i år, og det har været en bedre fornyelse end tidligere år. Vi er ikke nået derhen hvor vi gerne vil, men det er blevet bedre end tidligere fornyelser. Det var også en hårdere kamp end det nogensinde har været og det tog længere tid. Vi har fået officers opsigelses-varsler, officerernes fridøgnsoptjening ind, og fået en rimelig fornuftig lønstigning. Ikke fordi det er endt der hvor jeg synes det burde ende, men det var et skridt i den rigtige retning og de højeste lønstigninger der er kommet i år.

BHT
Var den hurtigste i år. Den blev forlænget med 3% for et år, og den skal vi så igang med at forhandle til næste år og det skyldes 1) at vi ikke ved hvor rederiet står henne - de er på vej til privatisering, og 2) så ønsker de at indføre DIS, det er der så en enkelt fagforening som har stillet så store krav, at de ikke har været i stand til at gennemføre. Alt det falder forhåbentligt på plads til næste år, hvor vi skal forhandle den nye overenskomst som vil blive en helt ny overenskomst. Det er aftalt fra starten. Vi smider det gamle ud og starter forfra og derfor skal de ansatte i BornholmsTrafikken opfordres til at komme med deres oplæg til hvordan det skal være. Og vi har også sagt gentagne gange at det her med at få 25000 i løn og arbejde 10 timer om måneden, det er urealistisk.

OFFICERERNES HOVEDOVERENSKOMST
Forhandlet siden engang i marts sammen med DANA. Det er en 17 år gammel fællesoverenskomst. Desværre har vi så måtte gå selvstændige og afslutte en selvstændig overenskomst, for vi kom ikke ud af stedet. DANA har 2 punkter, dual-officerer og skattereformtillæg, som er ultimative inden de overhovedet vil forhandle andet i overenskomsten. Det er selvfølgelig deres ret, og jeg kan godt forstå at de er meget tændte på dual-overenskomsten, men det er lidt svært for os andre at blive fanget op i konflikter som reelt ikke vedkommer os, altså dual-officererne, som er en strid mellem maskinmestrene og DANA, og hvor vi nødig vil være gidsel. Skattereformtillægget det vedrører alle søfarende som tjener over 18.000 om måneden netto. Det er jo et krav som har fået stor opmærksomhed - 442 kroner for dem som skal have mest. Dansk Sø-Restaurations Forening har sammen med de øvrige organisationer, minus DANA, hele tiden haft den holdning, at skattereform ikke er overenskomststof. Det er noget vi må forhandle os på plads om ved siden af, og det skal ikke være det som afgør at vi ikke kan forhandle en overenskomst på plads. Da DANA skulle til at gå i konflikt på disse to ting, måtte vi bakke ud. DANA kører lige nu en afstemning blandt deres medlemmer om de skal gå i konflikt eller ej som vil være afsluttet den 27. september. Hvis der kommer konflikt vil det primært få effekt i DFDS i første omgang, og vi risikerer selvfølgelig også at få et lock-out varsel, således at alle ansatte i DFDS bliver lock-outede. Hvis det sker, så er foreningen selvfølgelig klar til at yde konfliktstøtte. Det er selvfølgelig beklageligt at vi har måtte sige farvel til DANA efter 17 gode år, og det er gjort i god ro og orden, der er ikke nogen bad feelings i det, og DANA har også udtrykt forståelse for at vi er blevet fanget i DANA's meget massive ønsker og krav. De har i alt 29 krav til overenskomsten som de ikke er kommet til at forhandle endnu. Vi har fået de fleste af vores krav opfyldt. Hovedoverenskomsten er fornyet med 3% over hele linien på overtidssatser og det hele og for fastlønsaftaler i AP Møller er den forhøjet med 3,2% (der er ikke noget overtid). Udover det har vi fået vores fridøgnsoptjening forbedret. Samtidig fik vi omplaceret hovmestergruppen således at de fremover optjener pension som overstyrmænd, en ikke uvæsentlig forbedring. I alt et tilfredsstillende resultat som ligger over snit. Skattereformen, det mangler vi at blive enige med rederne om, det kommer i anden ombæring.

Med det har jeg vist været hele vejen igennem og I ser tilpas trætte ud, og dermed vil jeg faktisk sige tak for ordet.

(akklamation)

Dirigenten
Ja, vi er jo ikke færdige med beretningen. Der skal være en debat om beretningen og jeg har set fra generalforsamlingen i 2002 at der altid er mange der har talerlyst. Jeg vil foreslå at vi tager debatten om beretningen, og selve godkendelsen af beretningen efter en pause. Inden vi går til den pause vil jeg lige sige et par enkelte ting. Det første er at jeg har fået oplyst at der er mødt 65 medlemmer, jeg har så noteret at der er flere der er kommet ind siden jeg har fået den oplysning. Jeg vil også lige bemærke at der er bestilt kaffe til kl. 15:00, så hvis man vil nå at få ostemadder inden man går til kaffe, så vil jeg foreslå at I spiser ostemadder i den pause som vi så vil holde nu, og vi vil holde sådan en cigarets pause, det vil sige godt og vel 10 minutter

TIL FORMANDENS BERETNING

Dirigenten:
Til den næste pause er der kaffe og kage og sådan noget, så hvis nogen af jer vil motionere lidt, så kan man jo komme her op til talerstolen og sige noget vedrørende formandens beretning. Jeg skal også sige at lige nu har jeg kun to af de her talersedler og det er fra Barno Jensen og Jannik Madsen, så dem vil jeg give ordet til i den nævnte rækkefølge og jeg vil så forvente at hvis der er andre at de så rækker hånden op og markerer at man gerne vil sige noget, værsgo Barno

Barno Jensen
Ja, nu har bestyrelsen jo ikke haft den store tradition for at gå på talerstolen, men tingene ændrer sig jo, og det sku vi også gøre noget ved i dag. Jeg vil sådan set ikke komme ind på at kommentere formandens beretning så meget, fordi vi har jo selv været med i den udvikling som er foregået gennem de sidste to år, jeg vil bare sige som bestyrelsesmedlem og medlem af forretningsudvalget, har der været nok at se til i de seneste to år, og der bliver også nok at se til i de kommende to år. Som krystalkuglen ser ud i øjeblikket i den branche vi er i, der ser det således ud, at vi har sådan for sjov haft nogle emner op omkring "revl og krat", fordi vi er en søfartsorganisation, men der er såmænd også mange af medlemmerne som går i land og får andre jobs, men stadigvæk forbliver inde under hatten som hedder Dansk Sø-Restaurations Forening, og det gør de formentlig fordi de er godt tilfredse med den vare som Dansk Sø-Restaurations Forening kan levere, og godt tilfredse med den service som de får når de henvender sig med et eller andet problem, uanset om man så har saltvand mellem tænderne eller jord under neglene. Det er også noget af det man som bestyrelse i fremtiden skal tage stilling til, og kigge sig selv i spejlet og spørge, hvad er det som medlemmerne i fremtiden har brug for, er det det samme som det de havde brug for i fortiden. Fortidens sejre, det er ikke sikkert at det er det man kan leve af i fagforeningernes superliga.

Det ser stort set sådan ud, at alle foreninger, med kristelig fagforening som fanebærer, skraber til sig hvor de nu kan, fordi medlemstallet er det eneste afgørende, det er ikke afgørende om de tegner overenskomst eller ej. Det er afgørende om de kan sikre sig at folk betaler deres A-kasse, og dermed leverer den billigst mulige vare for et foreningsmedlemsskab. Og det er typisk noget i størrelsesordenen 90 kr. oven i et A-kasse-beløb, og det er noget man skal tage og føle på, for hvis man spørger de unge direkte, hvorfor melder I jer ind i den kristelige fagbevægelse, det gør de udelukkende fordi det er det billigste. Anden kommentar er der ikke til det. Så det er noget af det som man i fremtiden kommer til at kigge meget på, hvad skal vi som organisation huse, hvormange forskellige fag kan vi klare at huse og den bevægelse som der er i arbejdsmarkedet generelt, er det noget som Dansk Sø-Restaurations Forening også kan komme til at deltage i. Den seneste som har meldt sig på banen, det er en af de typiske lederorganisationer ASE, som også begynder at have lidt medietække og begynder at bruge ressourcer på at skrabe medlemmer til sig. De kører på reklamekampagner hvor de også begynder at lukke op for private medlemmer, og det er en tendens som man ser i branchen i det hele taget. Så derfor som nuværende bestyrelsesmedlem og som kommende, så er det helt sikkert en af de opgaver som vi ser frem til. De seneste 2 år har været spændende, der er ingen tvivl om at de kommende 2 år bliver mindst lige så spændende.

Jannik Madsen
Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i bestyrelsen i to år nu og i forretningsudvalget. Det har været spændende og lærerigt. Jeg forstod det ikke i Kolding for 2 år siden, hvor formanden spurgte om jeg havde lyst til at gå op og snakke lidt, medlemmerne sidder derude, hovmestre og deslige, som måske nok har en anden holdning til tingene. Men jeg føler at vi har nået mange ting og der kommer lige så mange ting de næste par år som vi skal nå. Vi må tage det som det kommer. I DFDS har der været mange hårde kampe. Jeg har selv været tillidsrepræsentant i DFDS på Crown i 3 år, og det sidste halve år som fælles-tillidsrepræsentant. Vi har som Ole sagde fornyet overenskomsten gentagne gange, senest her pr. 1. marts, men også i december 2003, hvor vi slog alle stillingskategorierne for de menige, bortset fra de faglærte, sammen til rederiassistenter. Det har løst mange af de problemer vi har haft i DFDS, og har gjort at vi ikke har så mange faglige sager. Udover det, som Ole var inde på, er flexibiliteten den ting vi er nød til at overleve på. Som vi har fået det på Dana Sirena, Esbjerg-Harwich, er vi begyndt at bevæge os ind på tjener-området og taget nogle af deres opgaver, og hvem ved hvilke områder vi skal bevæge os ind på i fremtiden.

Fælles-tillidsrepræsentant - det har været spændende. Det er svært at nå ud til alle medlemmer med den korte tid der reelt er til at nå alle. Halvdelen er hjemme og resten er spredt. Men jeg har fået et rimeligt godt indblik i struktureringen og hvordan tingene de foregår ude i skibene. Der er forskellige kokke på hvert skib og derfor bliver tingene ikke lavet ens. Man kunne godt tænke sig at tingene blev lavet nogenlunde systematisk, så der var nogle mere gennemsigtige linier hvor man kunne trække i trådene og få lidt mere hånd i hanke med tingene førend de udviklede sig. Vi satser jo også på at vi kan give DFDS nogle ting, ikke kun på at de skal betale deher 150.000 en gang imellem, men at de også kan få noget ud af det, men hvorvidt det kommer derhenad det er ikke til at sige. Men, jeg vil sige tak for det, de sidste 2 år har været spændende, og jeg ser frem til de næste.

Dirigenten
Nu står jeg i den situation, at jeg vil egentlig gerne fravige den forretningsorden, som jeg som dirigent selv bestemte, og det vil jeg gøre på den måde, at hvis der er nogen som har lyst til at sige noget fra salen uden at give mig en orange seddel, og uden at komme herop, så skal I være velkommen.

Oluf Molen (fra talerstolen)
Der er nok mange som kender mig, men for dem som ikke kender mig, så hedder jeg Oluf Molen, og jeg har et lille spørgsmål til formanden. Der bliver snakket om dether kartel, hvor sø-metal var inde i, og så tænker jeg noget tilbage på gammel tid, som jeg kender lidt til. Da var der noget med, at engang var vi medlem af LO. Det var ganske kort tid, der var noget med at rederne sagde vi kunne ikke forhandle for hovmestre, for de var funktionærer. Kan sådan noget tænkes at blive et problem igen?

Dirigenten
Inden jeg vil lade formanden svare på det, så vil jeg høre om der er andre der vil ytre sig om samme emne eller der var andre

Hans Espersen (fra salen)
Jeg vil bare spørge til det samme hvad det der kartel med Dansk Metal, hvad det betyder økonomisk for foreningen?

Dirigenten
Ja, er der andre spørgsmål til samme emne.....nej, så tror jeg, at jeg vil bede formanden om at svare.

AOP
Oluf, først til dig. Som jeg forsøgte at lægge meget vægt på i min beretning, så er kartellet jo ikke en fusion. Vi er stadig medlem af FTF, og det er selvstændige overenskomster som ligger i sø-restaurationen eller dansk metal. Dvs hovmestrene ligger stadig i dansk sø-restauration, og Dansk Sø-Restaurations Forening er en del af FTF og har ikke en brik med LO at gøre. Det er det faglige arbejde, sagsbehandling, arbejdsskader og sådan nogle ting vi skal have med at gøre, og det vil stadig være forretningsudvalget i dansk sø-restauration som underskriver vores overenskomster. Jeg ved godt hvad du hentyder til, en sag fra midten af firserne, det har intet med det at gøre. Vi kommer ikke ind i LO af den grund, og har ikke noget med dem at gøre.

Og til Hans, økonomisk hvad det får af konsekvenser, det får jo ikke nogen økonomiske konsekvenser andet end at bytte købmand. På kroner og ører, kan jeg ikke lige sætte mig ned og sige, men det som sker er at vores faglige sekretærer som lønningsmæssigt i dag ligger i sø-restaurationen, bliver flyttet over i det faglige kartel og aflønnes af det faglige kartel. Da jeg også skal være formand for det faglige kartel, så flyttes en stor del af min løn derover. Det forsvinder så ud af sø-restaurationens økonomi, men samtidig skal sø-restaurationen også være med til at finansiere kartellets økonomi.. I sidste ende så koster det det samme som det gør i dag, barnet får bare nogle andre navne. Altså f.eks. i stedet for at vi i dag har alle de faglige konti, advokat, arbejdsskadesager osv, som ligger i sø-restaurationen, så kommer de til at ligge i det faglige kartel, men da vi er med til at finansiere kartellet, så sender vi det beløb vi i dag bruger på det, over i kartellet. Eftersom vi er 2 organisationer som gør det sammen, så får vi væsentligt flere penge at gøre tingene for. De beløb vi i dag bruger lægger vi i kartellet, og metal lægger de samme beløb. Det kommer til at hedde nogle andre kasser hvor vi lægger pengene ind i, men det får ikke nogen indflydelse som sådan. Og som sagt, vores formue, vores ejendomme, og hvad vi ellers har, det er vores. Der bliver ingen økonomisk sammenblanding mellem sø-restaurationen og dansk metal i form af Metal Søfart. Der bliver kun et kartel, hvor hver part tæller lige.

Dirigenten
Var der flere som ville sige noget vedrørende formandens beretning?....... Jamen, det kan man jo tage som udtryk for at man er meget tilfreds, jeg har ikke hørt nogen som har udtrykt misytringer. Så skal vi jo gå til at vi skal have godkendt beretningen, og jeg skal spørge om der er nogen som ønsker at der skal foretages en afstemning vedrørende beretningen?

(akklamation)

Det havde jeg sådan set også forventet at det kom ganske automatisk, da der ikke var nogen som havde sagt noget imod. Det betyder at vi skal gå videre til dagsordenens punkt 3.

Dirigenten:
Det er forslag til vedtægtsændringer, som der også er anført i fagbladet, og det er den lyserøde seddel som ligger på bordene. Jeg skal bede formanden gå op på talerstolen og forklare hvorfor vi skal have de pågældende vedtægtsændringer.

AOP
Håber at alle har fået det lyserøde stykke papir.

Bestyrelsen har jo spurgt medlemmerne om de havde nogen forslag til ændringer til foreningens vedtægter eller andet, og det er der ikke indkommet. Bestyrelsen har selv udarbejdet nogle forslag til ændringer af den nuværende tekst i vedtægterne. Det er mest tilpasning til virkeligheden.

Forslag nummer 1,
er ændring af den nuværende § 13 stk 1, hvor der står:

For at bestyrelsen skal være et repræsentativt udsnit af foreningens medlemmer sammensættes bestyrelsen af følgende valggrupper:

- Hovmestre: Vælger 2 personer
- Faglærte: Vælger 2 personer
- Cateringassistenter: Vælger 3 personer
- Passagerassistenter: Vælger 1 person
- Supervisorer/oldfruer: Vælger 1 person
- Øvrige søfarende: Vælger 2 personer
og Øvrige: 1 person.

det foreslår bestyrelsen at ændre således at

- Hovmestre: Vælger 2 personer
- Faglærte: Vælger 2 personer
- Menigt cateringpersonale: Under hensyntagen til hvad de har af stillingsbetegnelser, vælger 4 personer
- Supervisor/oldfrue/overkahytsjomfru-gruppen: 1 person
- og Øvrige: 3 personer.

Begrundelsen er, at cateringassistenter har vi i dag kun langfarten og Royal Arctic Line tilbage af. I DFDS har de fået nye navne, de hedder rederiassistenter, i BHT hedder de serviceassistenter. I DFDS havde vi passagerassistenter før 1. december 2003. Der sker ikke nyansættelser af passagerassistenter og gruppen dør ud efterhånden som de folk fra før forsvinder. Så forslagets eneste formål, det er at vi stadig kan vælge folk i de grupper vi har. Ellers besætter 10 stewardesser på langfarten 3 pladser i bestyrelsen, hvor 400 menige i DFDS ingen pladser har, fordi stillingerne ikke mere eksisterer. Vi kan se gruppen "øvrige" uden noget "øvrige øvrige" på, den er ændret til 3, og det er fordi vi har slået gruppen "øvrige søfarende" og "øvrige" sammen. Øvrige søfarende, det er ufaglærte kokke og hvad der sådan måtte være, og "øvrige" det er medlemmer vi måtte have som er i land, men det kan også være boreplatforme og lignende. Da vi har fået væsentligt mere boreplatforme, har vi besluttet at slå det sammen til en gruppe der bare hedder "øvrige", og det er alle som ikke falder ind under en af de andre grupper ovenfor. Det kan være folk i off-shoren, det kan være coasterkokke, det kan være medlemmer af foreningen som arbejder i land, men har ønsket at bibeholde deres aktive medlemsskab af Dansk Sø-Restaurations Forening. Det er begrundelsen for forslaget.

Dirigenten
Synes AOP skal gå videre med de øvrige forslag.

AOP
Forslag nummer 2

§ 17 nr. 1, hvor den nuværende tekst siger "Foreningen udgiver et medlemsblad, der skal udkomme mindst 8 gange årligt". Det foreslår vi ændret til "Foreningen udgiver et medlemsblad, der skal udkomme mindst 6 gange årligt". I beretningen var jeg inde på hvad det skyldes. Portoen. I dag koster det lige så meget at udsende fagbladet, som det koster at lave og trykke det. Og det bliver dyrere fra næste år af, lige nu er vi på en særlig bonus-ordning med forsendelser som forsvinder næste år.

Forslag nummer 3
Det er til § 18, hvor det foreslås at der indsættes et nyt afsnit 6 efter afsnit 5, som lyder:

"Formanden er bemyndiget til at forlænge og forny økonomiske aftaler, herunder kassekreditter og lån, som første gang er indgået af bestyrelsen. Formanden skal holde bestyrelsen underrettet ved fornyelse af sådanne aftaler".

Begrundelsen for det er rent praktisk, det er at foreningen har en løbende kassekredit som alle andre organisationer, og den skal fornys en gang om året, og siden vi havde en uheldig episode i 1999, er der mange som er blevet opmærksomme på, at hele bestyrelsen skal skrive under på forlængelse af kassekreditten. Da halvdelen af bestyrelsen på ethvert givet tidspunkt befinder sig et eller andet sted i verden, så har det faktisk været noget af et mareridt at samle folk til. Banken har simpelthen forlangt samtlige 12 underskrifter. Det har været en råbekonkurrence hver gang mellem Allan Hansen fra banken og mig, om hvordan vi fortolkede vores nuværende vedtægter, og det har vi absolut ikke været enige om, og taget nogle gevaldige boksekonkurrencer om. Derfor er det så at bestyrelsen foreslår, at formanden ved egen underskrift er bemyndiget til at forlænge de aftaler vi har. Det er ikke begyndelsen til at formanden kan indgå selvstændige aftaler om at optage lån eller overføre penge eller noget som helst. Det er kun at forny aftaler, som første gang er underskrevet af bestyrelsen. Det er rent praktisk og administrativt.

Forslag nummer 4,
Det sidste, det er mere tilpasning, med bortfald af overgangsbestemmelser. Det var nogle overgangsbestemmelser som blev indført ved fornyelsen af vedtægterne i 2001, der gik fra at formanden, fra at være valgt til at være ansat, og forlængede bestyrelsens valgperiode med et år og andre ting. Vi vælger en ny bestyrelse nu, og udover det så har formandens stilling været slået ledig, og er genbesat, og al det som overgangsbestemmelserne tog højde for, for at få de gamle vedtægter til at hænge sammen med de nye vedtægter, det er nu løst, og derfor er der ikke brug for dem længere. De er overflødige, og vi foreslår at de bortfalder.

Det var bestyrelsens forslag.

Dirigenten
Der ligger altså 4 forslag til ændring af vedtægterne, hvoraf man kan sige at det første forslag dels er mere af praktisk art, det andet forslag vedrører medlemsbladet, det er nærmest af økonomisk art. Det tredje forslag er også af praktisk art og det fjerde forslag det er nærmest det jeg ville kalde af redaktionel art eller konsekvensmæssige ændringer. Jeg skal høre om der er nogen som har nogen bemærkninger til disse forslag.

Hans Espersen (fra salen)
Spørgsmål til forslag nummer 2 om fagbladet. Havde man tænkt sig at det skulle komme hver anden måned, eller er der en anden fordeling?

AOP
Hver anden måned.

Dirigenten
Var der flere spørgsmål til vedtægtsændringerne? .... Er der nogen som ønsker afstemning om dem? Hvis der ønskes afstemning, så sætter vi dem til afstemning punkt for punkt, men hvis ikke så vil jeg anse forslaget for at være vedtaget, altså alle 4 vedtægtsændringer. .... Jamen, så er det vedtaget.

(akklamation)

Dirigenten
Jamen, det går jo derudaf, i hvert fald er vi nu nået til dagsordenens punkt 4, og det er altså regnskabet det drejer sig om, og jeg skal give ordet til Steen Dahl Andersen.

Steen Dahl
Jeg er statsautoriseret revisor, som arbejder sammen med autoriseret revisor Kai Piastre, og vi har udfærdiget årsregnskabet for Dansk Sø-Restaurations Forening. Mit job i dag er at løbe regnskabet igennem. Der skal gerne på jeres bord være en oversigt på 2 sider som gerne skulle være identisk med den som var i blad nummer 2. Min opgave, det er at blive færdig til klokken 3. Der er 14 minutter og jeg skal forsøge at leve op til kravet. Samtidig skal jeg gøre opmærksom på bladet, hvor der var nogle korte kommentarer fra bestyrelsen til årsregnskabet. Jeg er ikke sikker på at de er blevet omdelt, men vi tager dem løbende hen ad vejen. Hvis der er nogen spørgsmål, så endelig marker, eller også så tager vi dem til sidst.

Regnskabet består som sådan af 2 halvdele. Den ene, den som er til venstre på siden, det er den vi kalder resultatopgørelsen. Det er den som redegør for foreningens indtægter, foreningens omkostninger og foreningens resultat for henholdsvis 2002 og 2003. Den anden, det er højre side, den redegør for foreningens aktiver og lidt længere nede på siden foreningens passiver, dvs foreningens egenkapital og de få forpligtigelser foreningen har.

Det første man vil bemærke er at de første 3 linier, som tilsammen giver foreningens indtægter på godt og vel 5 millioner kroner, det er ca. 330.000 kroner mere end sidste år. Indtægterne, det har Philipsen været inde på tidligere i forbindelse med beretningen, det drejer sig om et stigende medlemstal, men dog ikke så kraftigt stigende som det har været i de tidligere år. Det som man ellers skal være opmærksom på er, at det øverste tal på ca. 5 millioner kroner, det er netto-kontingenter, dvs det er selve foreningskontingentet. Foreningens medlemmer indbetaler ca. det dobbelte, de 5 millioner som bliver trukket fra, det er de 5 millioner som går til FTF-A.

Hvis vi så kigger på den næste gruppe som hedder omkostninger, så er de inddelt i nogle underopdelinger.

Den første gruppe hedder "Faglige omkostninger, den er faldet med ca. 174 tusind fra ca. 1,2 til ca. 1 million. Faglige omkostninger omfatter bl.a. kontingenter og faglige omkostninger i forbindelse med foreningen og faglige organisationer, både danske og internationale, samtidig også bestyrelsens arbejde og udvalgsarbejde og sidst men ikke mindst juridisk assistance i forbindelse med at man håndterer sager for medlemmerne, det være sig arbejdsskadesager, det være sig diskussioner med forskellige rederier. Den primære årsag til faldet, det skal ses i lyset af, at der i 2002 også var en omkostning til generalforsamling som også anses som en faglig omkostning, og som der ikke var i 2003 fordi der kun afholdes generalforsamling i lige år. Den næste omkostning det er personaleomkostninger, det er løn og lønafhængige omkostninger til de 5 medarbejdere plus løshjælp der er ude på Mose Alle i Rødovre. Den er steget en lille smule i forhold til tidligere år og jeg går ud fra der er tale om almindelige lønstigninger og det vi kalder personaleafhængige omkostninger. Den næste linie er lokaleomkostninger som ikke er så voldsom, det er de omkostninger der er i forbindelse med rengøring osv ude i lokalerne på Mose Alle. Det kan måske undre hvorfor sammenligningstallet for 2002 er negativt, det er fordi man i tidligere år har disponeret nogle omkostninger til det vi har kaldt flytning, da man flyttede fra Havnegade og ud på Mose Alle, og omkostningerne nåede faktisk ikke at blive så store, hvorfor man havde en ekstraordinær indtægt i 2002. Så det er ikke tegn på at lokaleomkostninger ude på Mose Alle er steget voldsomt, men mere et tegn på at man rent faktisk i 2002 havde en indtægt på den konto. Så har vi noget der hedder administrationsomkostninger, det dækker primært IT-udstyr, software, porto (ikke til fagbladet), telefoni og lignende. Så har vi det som hedder "Diverse medlemsomkostninger", som blandt andet dækker medlemmernes ulykkesforsikring, det dækker omkostninger til skovture til arrangementer mv. Den omkostning er steget med ca. 180.000. En del af den stigning skyldes, at der ikke var nogen skovtur og var færre arrangementer i 2002. Den sidste linie er så omkostninger til fagbladet, den nettoomkostning som fagbladet indeholder. Der er et par enkelte reklamer som giver nogle indtægter, og resten er så omkostninger. Den primære årsag til stigningen på de ca. 20.000 kroner i omkostninger, det er trykningsomkostninger. Sammenlagt i den gruppe som hedder omkostninger, så er omkostningerne steget med 188.000 kroner i 2003 i forhold til 2002.

Så når vi et tal som hedder resultat før afskrivninger på 1,4 millioner kroner. Det vil med andre ord sige indtægterne minus omkostningerne. Hvorfra vi så trækker nogle omkostninger, som er ligesom foreningens investeringer, dvs værdiforringelser i form af afskrivninger på 700.000, som umiddelbart kan virke voldsomt at foreningens afskrivninger er steget fra 386.000 i 2002 til 705.000 i 2003. Men det er primært fordi man har valgt at nedskrive på foreningens EDB-system som er købt i 1999, mener jeg. Det var til håndtering af medlemmernes indbetalinger og udbetalinger, herunder samspillet med indberetninger til FTF-A, cpr-numre osv, adresser og medlemsstatus som sådan. Det giver et resultat på det vi kalder "resultat før finansielle poster", ca. 700.000 kroner.

Det man skal være opmærksomme på i den næste blok, i det vi kalder "finansielle indtægter", er at vi har nogle renteindtægter på ca. 230.000. Det er en lille smule større end tidligere år. Det er primært renteindtægter af foreningens obligationsbeholdning. Derefter noget vi kalder "resultat før ekstraordinære poster og skat", på 970.000 kroner, altså en lille million. Der skal lige lægges 80.000 oveni, det er det vi kalder "godtgørelse ved forlig", og jeg kan oplyse at de 80.000, det er faktisk foreningen der har fået godt 100.000 kroner i forligsgodtgørelse fra forskellige rederier, hvoraf der så konkret er blevet udbetalt de 20.000 kroner til enkelte medlemmer. Det giver et resultat før det vi kalder "resultat før skat og henlæggelser", på lige godt 1 million kroner. Så er der det vi kalder "skatter og afgifter", det dækker bl.a. ejendomsskat på Mose Alle, det dækker også det vi kalder lønsumsafgift, som er en særlig afgift som påhviler virksomheder der ikke er momsberettigede. Så når vi et resultat som hedder "Årets resultat før hensættelser" på 900.000 kroner. Så har bestyrelsen disponeret over en række omkostninger, som endnu ikke er afholdt pr. den 31/12, hvor man har besluttet at man har tænkt sig at afholde i 2004 og fremover, og derfor har man så lavet hensættelser på 400.000 kroner. Derfor kommer man så til et resultat på 494.000 kroner, knap 500.000. Cirka 100.000 kroner større end i 2002.

Hvis vi lige kort skal drøfte de hensættelser, disponeringer, man har lavet, så er det blandt andet til dether arrangement vi har i dag, en generalforsamling, det er til noget vi kalder TV-betjening, og til lignende udgifter, som man i december 2003 planlagde vi ville realisere i 2004 og fremefter, men hvor man egentlig ikke havde fået en regning endnu. Summasummarum, nederst på bundlinjen, et resultat ca. 100.000 mere end i 2002, et resultat på ca. 500.000. Det beløb som står nederst på bundlinjen, det svarer til ca. 10% af de samlede kontingentindtægter, hvilket må anses for at være en sund udvikling, Foreningens resultatopgørelse illustrerer en fornuftig sammenhæng mellem omkostninger og de kontingentindtægter som kommer ind.

Er der nogen spørgsmål til resultatopgørelsen?

Så vil jeg kort gå igennem Balancen.

Som starter med det vi kalder aktiver. Det er som sådan et udtryk for de investeringer foreningen har foretaget. Hvis man går ned igennem, det første man støder på det er ejendommen ude på Mose Alle, 2,4 millioner kroner står den til. Så står der det vi kalder "driftsmateriel og inventar", det er diverse kontorinventar og IT-udstyr og en enkelt Toyota - det hele til 256.000 kroner. I alt aktiver for 2,7 millioner kroner. Så er der obligationer for lige godt 4 millioner kroner, og aktier for lige godt 700.000 kroner. I relation til aktierne så kan det nævnes, at aktierne de er henholdsvis i Arbejdernes Landsbank, og DFDS. Og hvorfor har man valgt Arbejdernes Landsbank, det er fordi den er foreningens bankforbindelse, og det er også Arbejdernes Landsbank som bistår foreningen i forbindelse med placeringen af de 4 millioner kroner i obligationer. Det er den der obligationsportefølge på de 4 millioner kroner, som har affødt de ca. 238.000 kroner vi havde i renteindtægter ovre på den anden side. Sammenlagt har vi det vi kalder "anlægsaktiver", dvs aktiver som man har og kan beholde igennem længere tid, på ca. 7,5 millioner kroner.

Så har vi fire linier der tilsammen giver det vi kalder "tilgodehavender" tilsammen 274.000 kroner. Det er forskellige tilgodehavender som foreningen har. Det kunne være enkelte medlemmer som ikke har betalt deres kontingent til tiden, det kunne være i forbindelse med den pc-ordning som i en periode har kørt for foreningens medlemmer, og det er også forudbetalte omkostninger, som for eksempel hvor foreningen i november måned forudbetalte forsikringer for 1 år. I alt 275.000 kroner. Så kommer vi frem til det vi kalder "likvide beholdninger" på i alt 1,5 millioner kroner, som primært står i Arbejdernes Landsbank. Så kommer vi frem til det vi kalder "aktiver i alt", der kan vi se at foreningen i øjeblikket, pr. 31/12 2003, rent faktisk var i besiddelse af 9,4 millioner kroner, og hvis vi lige vender blikket tilbage, så var 4,8 millioner værdipapirer og 1,5 millioner var den likvide beholdning, så ca. 60% eller mere, ligger i det vi kalder meget likvide aktiver. Derudover har foreningen så investeret i en ejendom.

Hvis vi kort ser på det vi kalder foreningens passiver, så kan vi se at ud af foreningens samlede værdier, på 9,4 millioner kroner, så har foreningens medlemmer været med til at opbygge foreningens ejenkapital som svarer til de 8,4 millioner kroner, dvs foreningen er et langt langt stykke af vejen, for 90%'s vedkommende, faktisk selvfinansierende. Hvad er så det sidste, ja, der er de 438.000 kroner som vi kalder hensættelser, dvs det er omkostninger som vi har disponeret i 2003, men som vi forventer at bruge senere til 2005, og så er der 550.000 kroner i reel gældsforpligtigelse, og hvad er det for reelle gældsforpligtigelser er der nogen som vil spørge sig selv. Ja det er primært AM-bidrag, feriepengeforpligtelser overfor de i foreningen ansatte og lignende. Sammenlagt en gæld på 550.000 og hensættelser på 438.000.

Summasummarum i relation til balancen så er investeringerne et sundhedstegn. Der er en stor egenkapital, så foreningen har noget at stå imod med i tilfælde af at man får brug for det.

Jeg ved ikke om der er nogen spørgsmål?

(akklamation)

Dirigenten
Jeg opfattede det sådan at revisor var så flink at han også ordnede det punkt for mig som hedder regnskabets godkendelse. Det var vel egentlig det som skete! Ja, der var ikke nogen spørgsmål til regnskabet, jeg hørte en enkelt kommentar heroppefra og den kunne jeg også godt selv tilslutte mig. Det var at det er sat med meget meget små typer det her regnskab, men jeg ved ikke om det var derfor at der ikke var nogen spørgsmål til regnskabet, men det var vist ikke for at skjule noget, at man havde gjort det på den måde. Det betyder så at vi er færdige med både revisor redegørelse for og godkendelse af regnskabet,

(dirigenten, fortsat)
og så er spørgsmålet, vi har jo det næste punkt, at der også skal vælges en statsautoriseret revisor, og jeg forstår at der er forslag fra bestyrelsen om at man genvælger det revisionsfirma hvor Steen er ansat i og som har gjort det så udmærket...

(akklamation)

Ja, men så fik vi også klaret det, og så har vi to resterende punkter tilbage, og det ene er valg af suppleanter til bestyrelsen, og så har vi eventuelt, og det passer så udmærket med at, vi hørte før at de skulle stille kaffen og kagen derudenfor kl. 15:00, men har de gjort det?

Ja, men så er der et kvarters pause.

Dirigenten
Jamen, så genoptager vi altså generalforsamlingen.

Jeg har også forstået i pausen, at revisorens aflæggelse af regnskabet tilsyneladende skulle have være krydret med nogle historier. Det vil Steen så til næste år have skrevet sig bag øret. Jeg er ikke selv personligt i stand til at levere nogen historier, jeg har tænkt lidt på det her i pausen om jeg kender nogen, men jeg glemmer dem meget hurtigt. Det nærmeste jeg kan komme det er, at jeg griner hele vejen fra stationen hver dag til mit hjem, og det har jeg gjort i et par dage fordi jeg passerer Usserød Bryggeri, det ligger hvor det altid har ligget og de har altid kun brygget æblemost, men nu har de fået, efter at have været lukket i flere år, nu har de fået en lejer, således at først står der et skilt hvor der står "Usserød Bryggeri" og nedenunder så står der nu "Alkoholambulatorium".

Nå, så har jeg også konstateret at her er en umådelig stor talelyst udenfor dette lokale her, men ikke megen talelyst til at komme op på talerstolen, og det vil vi selvfølgelig tage som udtryk for at man er fuldstændig tilfreds med den måde formanden har afgivet sin beretning og de ting bestyrelsen har sagt og revisors regnskabsgennemgang, men jeg skal sige at det skal endelig ikke afholde nogen fra at sige noget også i det her lokale. Ganske vist så kommer man jo nok ikke i de store medier af at komme på talerstolen her, det er jo ikke en skilsmisse og sådan noget, men man kan komme i fagbladet hvis man er heldig og bevæger sig op på talerstolen.

________________________________________

6. VALG AF SUPPLEANTER TIL BESTYRELSEN

(dirigenten fortsat)
Og så skal vi gå videre til dagsordenens punkt 6 og det er valg af suppleanter til bestyrelsen, og herunder en orientering om hvem som er valgt til bestyrelsen, og jeg skal give ordet til formanden.

AOP
Tak. Jeg vil godt lige tilføje at det der med at revisoren skal holde nogle vittigheder. Det kan jeg godt huske at vi havde en revisor som gjorde, jeg kan også huske at han kostede fem gange så meget som vores nuværende revisor, og jeg ved at det tog os 3 år at få regnskabet op at stå efter han var afsat, så, det skal ikke give ideer....

Godt. Valg af bestyrelsen og valg af suppleanter. Valg af bestyrelsen det sker ved urafstemning, der har ikke stillet flere kandidater op end der var pladser, derfor har der ikke været udskrevet nogen urafstemning. Nu er det sådan at suppleanter til disse stillinger, eller til pladserne i bestyrelsen, der tager man jo typisk de folk som har været opstillet, men som ikke har opnået valg, og det gør man så i den rækkefølge de har opnået stemmer til. Men da der kun er opstillet dem, som nu er valgt, så har vi reelt ingen suppleanter, og det er det vi skal have løst her. Jeg vil starte med at læse op hvem som er valgt, så vi ved det, og det er:

Hovmester Jens Chr. Raassi Andersen, fra APM
Hovmester Ole Nielsen, fra Torm
Serviceassistent Karen Margrethe Madsen, fra BHT
Serviceassistent Helle Kofoed (Hermansen), fra BHT
Rederiassistent Christian Nielsen, fra DFDS (som ikke kunne være her i dag)
Overkahytsjomfru Benny Svendsen, fra BHT
Barno Jensen, midlertidigt i land
Kok Kenneth "Cirkeline" Petersen, fra DFDS
Passagerassistent Jannik Nørskov Madsen, fra DFDS
Passagerassistent Helle Kongsbak, fra DFDS
Hovmester Thomas Nielsen, fra APM
Kok Jeppe Skøde Knudsen, DFDS

Det er den bestyrelse som pr. 10. maj er blevet valgt, og som fra og med dirigenten siger tak og farvel i dag, er den nye bestyrelse i Dansk Sø-Restaurations Forening.

Så skal vi have valgt nogle suppleanter, fordi bestyrelsen ved af bitter erfaring, at der plejer aldrig at gå ret lang tid før vi skal bruge en enkelt eller to, og vi har så talt med nogle af dem som havde overvejet at stille op, men som ikke stillede op, om de var interesserede i at stille op som suppleanter, og det har de bekræftet at de var, allesammen, og det betyder at vi opstiller som

1. suppleant Karen Margrethe Vedsted (som sidder i den nuværende bestyrelse)
2. suppleant Jørn Ole Kristoffersen, tidligere BHT (som ikke er til stede)
3. suppleant Liv Teigland,

Det er de tre kandidater foreningen foreslår som suppleanter til bestyrelsen over de næste 3 år. Det vil sige hvis, hvis og når, der bliver forfald blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer, så vil de træde ind i den rækkefølge som her er nævnt, og det er det som jeg indstiller at I godkender

(akklamation)

Dirigenten
Ja og med de klapsalver kan jeg vist konstatere at de er valgt i den rækkefølge som Ole Philipsen nævnte. Jeg havde spurgt formanden før, om den person som ikke var til stede her, var villig til at modtage valg og det havde vedkommende erklæret sig indforstået med. Så er der hermed valgt 3 suppleanter til bestyrelsen, og vi er kommet til

(dirigenten fortsat)
Ordet er frit, og der kan ikke stemmes under det her punkt. Jeg har godt nok hørt nogen som sagde i pausen, lad os nu komme ind og få det her overstået....., men det er jo ikke lige som at gå til tandlæge det her, så ordet er altså virkelig frit hvis der er nogen som har lyst til at sige nogetsomhelst om generalforsamlingen, om foreningen eller om noget som har relevans for det vi er samlet om her i dag.

Finn Lund
Fra BornholmsTrafikken. Jeg vil bare have lov til at sige tak til formanden og bestyrelsen og dirigenten som har gjort det dejligt nemt, og jeg mener også at vi har et lille bud til bestyrelsen og formanden, lidt optræk til noget kokkeskolehalvleg, og det kunne måske uddybes lidt med at man kunne få noget kursus op at stå for kokkene og smørrebrødsjomfruerne. Det ville være en ide at de tog det op. Jeg synes der mangler lidt, og der sker så meget nyt indenfor de fag, så det burde være relevant at der var nogle muligheder og man kunne jo trække på lidt andre midler end vores egne, og få noget positivt op at stå der. Det var det jeg ville sige, tak.

Dirigenten
Ja, der er flere, kom endelig.

Annelise Larsen (fra salen)
BHT. Det var angående de her store portoudgifter. Kunne man ikke reducere det væsentligt hvis man sendte bladene til der hvor vi arbejder allesammen. I behøver ikke sende det til mig privat, jeg kan godt tage det med hjem fra arbejde af. Send det i en samlet kasse, en 30 stk. Og sådan som DFDS, de har jo kæmpebesætninger på de der både, der må være mange penge at spare.

Bo Grønbech (fra talerstolen)
Nogen af jer ved jo at jeg elsker talerstole, og hvis nogen har provokeret mig, så har jeg altid været rap til at få en debat omkring det. Nu var der jo ikke meget her i dag, som der kunne påkalde sig nogen misytringer, og det er så heller ikke derfor jeg er her, men bare for ikke at kunne gå hen og tabe et væddemål om at jeg kunne holde mig væk. Dem som holdt på at jeg ikke ville sige noget, de har så tabt, og dem vil Jack indkassere ved udgangen når vi skal i Tivoli engang. Jeg synes det har været en hyggelig generalforsamling, med relevant stof og orientering, og så kan det jo ikke være bedre, når der ikke er nogen utilfredshed her, så er vi jo en enig stærk forening som vi har ønsket det skulle være igennem mange år, og tak for det og lad det vare, mange år, fremover.

Dirigenten
..... ja, så må det være formanden her for en afsluttende bemærkning.

AOP
Til Finn, angående kurser og sådan noget. Jo, det vil vi gerne, men vores problem er, at al uddannelse indenfor gastronomi, det være sig bager, kok, smørrebrødsjomfru eller hvad det er, det i dag ligger i undervisningsministeriet, og hører under det landlige uddannelsessystem. Vi kan ikke få midler til det, vi kan ikke få nogetsomhelst. Da man nedlagde skibskokkeuddannelsen, da nedlagde man hele uddannelsessystemet for os, skibskokkeskolen i Århus er afgået ved døden. Der er ingengang 5-måneders kurser tilbage. Det er ret bekosteligt hvis vi selv skal igang, fordi vi kan ikke få noget automatisk godkendt hvis vi stabler noget på benene. Det er det ene. To, så vil jeg dog sige, at enkelte af vores medlemmer går på efteruddannelse på de tekniske skoler rundt omkring i landet. Vores uddannelsesfond den betaler da næsten 120.000 kroner om året i kursusgodtgørelse til disse mennesker, så det er ikke fordi vi ikke forsøger at hjælpe hvor vi kan, og man kan altid kontakte og spørge hvor der er noget, og vi sender og og forsøger at finde hvor det passer dem. Men stable noget på benene for sø-restaurationen selv, der må vi erkende at vi har for få faglærte til at vi kan finansiere på nogen måde, det er simpelthen for dyrt. Beklageligt, men sådan er det, det er landuddannelse, og det er landregler som gælder. Det er spillets vilkår.

Angående porto. Ja, det er et meget logisk forslag. Problemet er bare det er ikke så nemt at håndtere i virkelighedens verden. Fagbladet bliver udsendt via vores medlemssystem, og hvis vi skal ind for hver enkelt og slå kryds, hvem er ude og hvem er hjemme, så vil det koste reelt lige så meget. Vi har overvejet det. Vi må også sige, at vi sender jo blade ud til skibene både i BHT og DFDS, hvor der i DFDS bliver sendt kasser ud med 300 af gangen, og APM får også sendt ud i skibene. Vi sender jo ud i alle skibe generelt set, men på grund af 1:1-ordningen, er halvdelen jo altid hjemme, og de skal også have det, og hvis vi også skal holde styr på hvem er ude og hvem er hjemme, og i DFDS i hvert fald, er det kendt at bladene forsvinder, ryger på kamre og alle andre steder, og det sker også på langfart. Jeg er så godt klar over at på BHT hvor man har større skiftefrekvens, der er det anderledes. Der er også noget rent juridisk i det, at det er i fagbladet vi indkalder til generalforsamlinger og vedtægtsændringer og urafstemninger osv. Vi kan sige at vi udsender fagbladet til alle, så har alle fået chancen for at vide hvad der sker, og stemme til det som der kan være. Hvis vi sendte det ud i kasser, så kan vi ikke garantere at alle har fået de oplysninger og de informationer som de skal, for at kunne lave en urafstemning til bestyrelsesvalg og lignende.

Og til sidst til Bo, det var sgu rart at se dig igen Bo.

Dirigenten
Ja, men så kan jeg som dirigent så tilslutte mig Finn Lund var det vist, at det var dejligt nemt. Der er ikke mere på dagsordenen, generalforsamlingen er færdig fra min side. Jeg kan takke og nedlægge mit hverv og så kan jeg sige, at der er fri adgang til Tivoli gennem restauranten fra klokken 4 og til middagen som skulle være klokken 6.

(akklamation)