Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...
SID og DIS-kampagnen
Jævnfør foreningens magasin (i fagblad nummer 8/2003), og SID's notat af 17. december 2003, som er lagt på SiD hjemmesider.

Et kortfattet svar:

1)
Vi er - og har ikke været - uenige i at DIS-loven bør revideres og ILO's konventioner respekteret.

2)
Vi har rost SID for at have bragt sagsbehandling i relation til udenlandske søfolk og dansk lovgivning til debat. Men ikke deres tilhørende angreb på danske søfarende, rederier, agenter, forsikringsselskaber osv. som hensynsløse ignoranter.
Vi mener at have afdækket reelle problemer, og dem ønsker vi at få løst. Der er altid nogen som prøver at springe over et lavt gærde.

3)
Hvis vi accepterer udenlandske søfarende på særlige vilkår, må vi også acceptere at de ikke får danske borgerrettigheder for resten af livet, efter at have sejlet med danske skibe. Vores opgave må være at sikre dem anstændige vilkår så længe de arbejder i "Danmark" og være rimeligt og godt forsikret i samme anledning.

4)
SID snakker til stadighed om Danmarks Rederiforening har sendt Dansk Sø-Restaurations Forening "i byen". Der er ingen sammenhæng. Vores undersøgelse var afstedkommet af et ønske om at kende de virkelige historier så vi kunne tage stilling til problemer derudfra. Stort set alle i søfartserhvervet har tilkendegivet stor tilfredshed med vores rapport - med SID som klar undtagelse. Fra velunderrettet kilde i forbindelse med arbejdsskadesagsbehandling for søfarende i Danmark, er vores rapport kendt gennemført saglig.

5)
Vores samlede omkostninger for rejsen til Filipinerne, og undersøgelserne derude, var ca. 15.000 kroner, heraf 7.600 til flybillet på "monkey-class".

6)
Ingen dansk offentlig myndighed har forsynet os med papirer eller oplysninger de ikke måtte. Derimod har vi fået hjælp fra mange kilder i Manila, som SID ikke har haft interesse i at kontakte.

Vi sagde intet om at vi ville kontakte de filippinske søfarende (SID's og de søfarende historie er tilsyneladende offentliggjort af SID). Hvad vi ville og hvad vi gjorde var at undersøge fakta fra erstatnings-kilderne og krydstjekke, sammenholde, analysere osv.

7)
REDOSENDO
Der er ingen vi kender som har bestridt at Redosendo ikke med sikkerhed har kunnet erklæres for omkommet. Overordnet set kan man blot se på sagsbehandlingstiden i den langsommelige, men autoritative Arbejdsskadestyrelse. Der er et underligt sammenrod af sager i SID's beskrivelse. En evt. retssag i Filippinerne kender vi ikke til og har ikke undersøgt. Det er ved retssagen i Svendborg som SID har rejst mod rederiet, ikke bestridt at alle erstatningsbeløb efter overenskomst og dansk ret er udbetalt. Til gengæld fører SID her sin sag på et akademisk spørgsmål om modregningsret og valutakurs, og det er noget helt andet. Vi har i denne sag medgivet at det har været svært af trænge helt til bunds af særlige årsager som er beskrevet i vores magasin, og herefter beskrevet de fakta vi har fundet og noteret nogle problemer. Langt det meste materiale har vi fra Redosendo's fagforening AMOSUP. Vi kender ikke rederiets agent i denne sag - som det fremgår af vores artikel - og har generelt ingen kommentarer til påstande om penge under bordet.

LABAYO
Det er desværre noget totalt sammensuriums-rod SID snakker om. Vi har kopier af samtlige af de omtalte "blanketter". Hvis der er sat underskrifter på forhånd i forbindelse med sygedagpenge fra Danmark, er det af naturlige praktiske grunde (rejser og post i Filipinerne f.eks.). Det har intet at gøre med lægeerklæringer gennem 4 måneder som afsluttes med raskmelding af 20. maj 2002. Det er selvfølgelig lægeerklæringen af 20. maj der stopper udbetaling af sygedagpenge fra Danmark, og Labayos underskrifter på dagpengeydelser har intet med den sag at gøre.
Rederen er i relation til Labayo identisk med agenten i Manila. Labayo besøgte rederiet/agenten af en række forskellige grunde, bl.a. i forbindelse med lægekonsultationer. Labayo modtager løn som syg ombord fra 14/1-2002 til 2/2-2002. Herefter har han under forudsætning af vedvarende sygdom ret til sygehyre fra Danmark til 2/6. Han raskmeldes imidlertid 20/5 og sygedagpengeretten stopper (eller refusionsretten i dette tilfælde) fordi han herefter i mere end 14 dage er uden tilknytning til det danske arbejdsmarked. Der er intet datosammenfald.. SID skriver nu "SID har aldrig erklæret nogen lægeerklæring for fup". Det var imidlertid præcis det de gjorde, eftersom der kun er en erklæring som har stoppet sygedagpengeretten fra Danmark, og det er lægens raskmelding af Labayo d. 20. maj.
Som vi skriver i magasinet er spørgsmålet om operation en speget snak. Vi har skrevet hvad vi har skrevet, og SID skriver nu noget nyt og helt forståeligt. Vi har stadig ikke forstået hvordan rederiet har fået betydelig økonomisk gevinst eftersom der er tale om forsikringsydelser.

FRIAS
Enken fik som vi skriver erstatning udbetalt med næsten overdreven hast og uden modregningskrav. Det havde været overordentlig let at få konstateret at enken havde fået udbetalt overgangsydelse fra Arbejdsskadestyrelsen d. 15/8-2001. APM's politik med hensyn til at snakke med "offentligheden" vil vi ikke kommentere.
Vi har aldrig citeret SID i denne sag, men Politiken, som citerer Henrik Berlau.

NIERVEZ
Skriverier på dansk. Vi henviser til vores rapport.

8)
At vi har konsulteret danske eksperter var en oplysning om at vi har gjort vores yderste for at forstå de omtalte sager også f.eks. i de medicinske aspekter. Det kan sagtens gøres anonymt som alle journalister ved.

9)
Vi syntes SID skulle have holdt sig til en saglig debat om DIS-loven, og ikke klynget hele dansk søfart og alle danske søfarende op i en utroværdig gabestok med menneskeskæbner i fokus.

10)
Vi er ikke, og har ikke været, uenig i SID's ønsker som de er beskrevet i dette notat. Vi er til gengæld ikke enige i ønsket om at få erklæret DIS for bevemmelighedsflag, og vi har det dårligt med SID's metoder.

11)
Og endelig til slut. Vi er ved at være inderligt trætte af SID's vedvarende påstande om at vi har været "sendt i byen" af andre, at rederiforeningen har betalt vores udgifter og at vi har skulle retfærdiggøre brugen af hundreder af tusinder af kroner osv.
Nu må det usmagelige og injurierende løgneri stoppe, eller også må de dokumentere deres påstande.



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX