Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...
Skærpede krav til ledige
12/7-2006 13:35 FTF-A orienterer
Skærpede krav til de ledige
De skal hver uge gå på Jobnet og hver tredje måned til samtale i a-kassen, som skal kontrollere, at de er aktivt jobsøgende
 
Den politiske velfærdsaftale stiller nye og skærpede krav til de ledige. De skal fremover mindst én gang om ugen gå på AF’s Jobnet, hvor de får et digitalt stempel som bevis på, at de er jobsøgende. Det er en skærpelse i forhold til i dag, hvor der ikke er nogen krav om, hvor tit de ledige skal besøge AF’s jobnet, når de først har lagt deres cv ind i jobbanken.
 
Alle ledige over 30 år skal fremover aktiveres efter ni måneder i stedet for efter 12 måneder. Og aktiveringen skal være på fuld tid, når der er gået 2½ år med ledighed. Aktiveringen kan bestå af intensiv jobsøgning, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud.
 
Hver tredje måned skal de ledige til samtale i a-kassen, som skal kontrollere, at de ledige fortsat søger job og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Rådighedskontrollen har hidtil foregået på den måde, at den ledige skulle til møde hos a-kassen inden 26 uger.
 
I dag holder AF møder med de ledige under forskellige overskrifter – det kan fx være møder om job eller handlingsplan. Fremover hedder alle møder "jobsamtaler", og de skal i højere grad være fokuseret på at få den ledige i job.
Der kommer også nye sanktionsregler, hvor straffen for at blive væk fra en jobsamtale bliver gradvist hårdere, hvis det sker gentagne gange.
 
A-kasserne får en ekstra opgave med at formidle job til ledige. De ledige stillinger hos AF vil nemlig også blive stillet til rådighed for a-kasserne.
I de tilfælde, hvor en ledig ikke får det job, som AF henviser ham eller hende til, skal AF følge op med flere henvisninger. Og hvis resultatet stadig udebliver, får den ledige besked på at søge et antal job, der bliver defineret sammen med den ledige.
 
Særregler for ældre forsvinder
Velfærdsaftalen gør den lediges alder mindre interessant i forhold til, hvor længe man kan få dagpenge, og hvornår man skal i aktivering. En række specielle regler for de ældre forsvinder. Det gælder fx særordningen med den forlængede dagpengeperiode for de 55-59-årige. De kan i dag få dagpenge, indtil de er 60, hvis de er over 55, når deres dagpengeret udløber – og hvis de har ret til efterløn som 60-årig. I stedet for at vente mere eller mindre passivt på at komme på efterløn skal de fra 1. januar 2007 ansættes i et seniorjob til overenskomstmæssig løn.
 
De 58-59-årige skal ikke længere fritages for ret og pligt til aktivering. Og personer over 60 vil have ret til at få dagpenge i fire år ligesom andre under 60. I dag kan man kun få dagpenge i 2½ år, hvis man har rundet de 60.

(forkortet af hjemmeside-redaktionen)
 
Af kommunikationschef Claus Brask, FTF-A
12. juli 2006



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX