Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

DIS-skattesagen: 2. retsdag

CO-Søfart - 29. september 2015

DIS-skattesagen: 2. retsdag

DIS-sagen om skatteregulering blev indledt i Østre Landsret i går. CO-Søfart følger sagen med korte referater her på hjemmesiden efter hver enkelt retsdag.

Af Ole Strandberg, faglig sekretær CO-Søfart

Advokat Poul Hvilsted, der repræsenterer Søfartens Ledere, fortsatte sin forelæggelse, mens vejret udenfor fortsat viste sig fra den smukkeste side og politiet forholdt sig i ro og magelighed i stueetagen.

Nøgleord: 

* Fortsat om skattepakke 1.0 i 2004.

Herunder indgåelse af opsparingsprotokollat med udbetaling når mere end 1.000 kroner på kontoen, eller når aftalen evt. blev opsagt.

* Generel ændring vedr. lov om søfolks beskatning sat i arbejde 2004. I LO's høringssvar opfordres til at se mod Sverige, hvor skatterefusion udbetales til rederierne. Metal Søfart opfordrer til at nettoløn bør afspejle skatteudviklingen.

* 23/2-2005 fremsættes forslag til ny skattelov for søfarende.

* Skatteministeren kan eller vil ikke blande sig i overenskomstforhandlingerne. DIS-ordningen har fungeret glimrende i 15 år og ingen begrundelse for ændringer.

* 2006: Foreningerne opsiger skatteprotokollatet

* 2007: Nye overenskomster pr. 1/4 med udbetaling af skattekompensation iht. opsparingsprotokollatet.

* Ro på bagsmækken, men udsigt til nye skattereformer under devisen "mindre skat på arbejde". Ny henvendelse til skatteministeren, der svarer, at lønnen skal være sat under hensyn til skatten, men den konkrete udmøntning er op til parterne.

* Forårspakke 2.0 træder i kraft fra 2010 med væsentlige ændringer af skatten.

* Søfartens Ledere skriver igen til skatteministeren og kræver kompensation til gengæld for, at medlemmerne skal betale for afgiftsstigninger. Skatteministeren svarer igen, at han ikke vil blande sig, nettolønnen er fastsat under hensyntagen til skat og det er "rammen".

* Søfartens Ledere indgår overenskomster med Bilfærgernes Rederiforening for 2010-2012.

* Danmarks Rederiforening svarer på krav om skattekompensation, at en sådan allerede er indregnet i de tilbud, som er givet.

* 3/5-2011 Danmarks Rederiforening afgiver endeligt tilbud til overenskomstfornyelse. Søfartens Ledere orienterer talsmænd om situationen og at tilbuddet indeholder forslag om uenighedsprotokollat for så vidt angår skattereform. Pakken foreslås sendt til urafstemning med orientering om risiko for overenskomstbortfald.

* 9/6-2011 Søfartens Ledere skriver til Danmarks Rederiforening, at det er åbenlyst, at tilbuddet ikke indeholder kompensation for skattereform. Rederiforeningen svarer, at retskrav om forhandling vedrørende skattereform anses for bortfaldet med opsigelsen af skatteprotokollatet, og at der i DIS-lønningerne ikke længere er matematik eller sammenlignelighed med tidligere skattesystemer.

* 20/11-2011 Søfartens Ledere ønsker politikerne involveret og disse svarer som vanligt, at de ikke vil blande sig.

* 6/3-2012 Danmarks Rederiforening erklærer overenskomsterne for bortfaldet og ansatte vil overgå til individuelle kontrakter.

Supplerende sagsfremstilling
fra Danmarks Rederiforenings advokat

Pia Voss havde allerede mandag anmodet om 1 time til supplerende sagsfremstilling, og gennemgik herunder:

* Skatteteknik

* Principielt forkert at bruge udtrykket nettoløn. Der er tale om DIS-løn.

* Den oprindeligt beregnede nettoløn blev fra fødslen og fremefter reguleret procentuelt og dermed er varmt og koldt vand blandet sammen. I dag meningsløst at sammenligne DIS-løn med bruttohyre.

* Røde og blå ministerier svarer konsekvent det samme på spørgsmål fra Søfartens Ledere.

* I individuelle kontrakter intet skatteforbehold.

* Det er forkert at Bilfærgernes Rederiforening er del af Danmarks Rederiforening. Foreningen er autonom, men de to foreninger har sekretariatsfunktioner tilfælles.

Og ovenstående er bare et udpluk af behandlede emner. Dokumentation er altid en ret så kedelig del af en retssag, men efter retsplejeloven skal den gennemføres. Dokumentationen er en væsentlig del af bevisførelsen, idet sagsøgers advokat neutralt skal læse de ting op, som dommerne kan lægge særligt vægt på, og da sagsøgers advokat har lov til at ønske/oplæse de passager i materialet, som vedkommende mener har særligt relevans.

  

VIDNEFORKLARINGER

Retsformanden belærer om, at når vidner har accepteret vidneindkaldelse, har de pligt til at tale sandt.

Kurt Lützhøft

Er uddannet skibsfører fra 1981, sejlet for DFDS siden 2006 og fast fra 2008. Har været talsmand i forskellige perioder.

I marts 2012 blev en individuel kontrakt sendt til hjemmeadressen underskrevet af rederiet. Den var ikke til forhandling og dumpede ind af brevsprækken, som lynet fra en klar himmel. Kurt Lützhøft skrev under og returnerede med nogle håndskrevne bemærkninger om anciennitet. Lønnen og andre vilkår uændret fra februar 2012, mens den havde været sat i stansum siden udløb i 2010. Der er efterfølgende indgået ny overenskomst med Metal (DMMA) og Lützhøft er igen talsmand efter overenskomsten og nu medlem af 2 fagforeninger.

Retsformanden spørger, om der i 2012 blev påtænkt at indskrive forbehold om skat i den individuelle kontrakt og svaret var at stemningen var dårlig og man følte sig som "slået hjem" (som i Ludo), og det hele blev overladt til fagforeningen. Et forbehold blev overvejet men droppet. 

 

Sif Emdal

Indgik elevkontrakt med DFDS i 2006 og tog skibsførereksamen i 2011. Fortsatte i DFDS og gik i land i 2014 af private årsager. Stort set samme forklaringer som Lützhøft. Sif Emdal var på udmønstring, da de individuelle kontrakter blev sendt ud og der blev snakket om det på skibet. Søfartens Ledere rådgav til at underskrive kontrakten, der var i orden.

 

Ken Olsen

Jurist i 1979 og ansat Sømændenes Forbund 1984-1992, hvor han varetog alle juridiske typer opgaver for forbundet. Involveret i DIS-forhandlingerne fra foråret 1988. DIS-loven kunne først træde i kraft, når der var indgået aftaler om DIS-lønninger. Alle andre foreninger valgte en overgangsordning, hvor man indtil 1990 beregnede nettolønnen ved hjælp af gamle løntabeller og sømandsskattetabellen.

Alle beregninger havde som formål, at rederierne kunne beholde skatten - og sådan var det.

Parterne ønskede fleksibilitet i DIS-overenskomsterne, og samregnede derfor forskellige faste og variable overenskomsttillæg med lønnen, før nettohyren blev bestemt ved hjælp af skattetabellerne. Sømændene ønskede at lande på en nettoløn som lå på mindst 10.000 kroner.

Man var fra starten særlig opmærksom på, at en skattestigning ville medføre, at hyren skulle sættes ned, og at dette gav problemer i forhold til ansættelsesretten, mens ingen gjorde sig særlige overvejelser i forhold til en skattesænkning.  

dis flag lres

DIS-sagen
i Østre Landsret

DIS-skattesagen behandles i Østre Landsret, afdeling 8, Bredgade 59, Kbh. følgende dage:

Mandag 28. september kl. 09:30
Tirsdag 29. september kl. 09:30
Torsdag 1. oktober kl. 09:30
Mandag 5. oktober kl. 09:30
Tirsdag 6. oktober 09:30
Onsdag 7. oktober 09:30

 

FAKTA

DIS-sagen om skatteregulering af nettolønnen er rejst af Søfartens Ledere.

Søfartens Ledere har på vegne af to styrmænd fra DFDS stævnet DFDS, på hvis vegne sagen føres af Danmarks Rederiforening.

Advokater:
Poul Hvilsted for Søfartens Ledere på vegne af 2 klagere fra DFDS

Pia E. Voss for Danmarks Rederiforening for DFDS

Læs også...

Her direkte links til tidligere omtale og referater:

Fredag 25. september
DIS-skattesagen starter på mandag

Mandag 28. september
DIS-skattesagen: 1. retsdag